Kriser og bekymring om fremtiden får unge i EU til at stemme til højre

Unge vælgere opfattes traditionelt som mere venstreorienterede end andre, og ved EU-parlamentsvalget i 2019 skubbede de på bølgen af støtte til de grønne partier.

Det har ændret sig, skriver flere internationale medier.

Ved valget for godt en uge siden fik den yderste højrefløj mange af de unges stemmer i lande som Tyskland, Frankrig, Polen og Spanien.

Omkring 16 procent af alle unge vælgere i Tyskland mellem 16 og 24 år stemte på det indvandrer- og EU-kritiske højreparti Alternative für Deutschland (AfD).

Det er cirka tre gange så mange som ved sidste valg.

11 procent af denne gruppe stemte på De Grønne. Det svarer til et fald på 23 procentpoint.

Men hvorfor ser vi det markant skifte blandt unge, der går fra at stemme på de grønne partier til højrefløjen?

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, peger på flere årsager.

- Helt grundlæggende har vi at gøre med en multikrise-generation. De er allerede blevet udsat for klimakrisen, migrationskrisen, coronakrisen, den økonomiske krise, Ukraine-krisen og boligkrisen.

Hun peger på, at målinger viser, at der i den yngre generation er stor usikkerhed og bekymring for fremtiden.

Mange unger stemmer derfor på "anti-establishment"-partier.

De mener nemlig ikke, at de ældre traditionelle partier har løst deres opgave, forklarer hun.

Et "anti-establishment"-parti er en form for protestparti, der ofte har ét dominerende politisk projekt. Eksempelvis at bekæmpe indvandring. De er ofte højrefløjspartier.

Flere af de grønne partier hører under de traditionelle partier.

- "Anti-establishment" gennemsyrer den her generation. Det er måske heller ikke så underligt, når man står over for alle de kriser. Især når man ser på, hvordan det er gået med klimadagsordenen, hvor mange føler, der ikke er sket nok.

Det kan ifølge Lykke Friis medføre, at de unge sætter deres krydser ved andre partier.

En nylig undersøgelse af Tysklands ungdom viser, at unge i stigende grad bekymrer sig om inflation, dyre boliger og social splittelse.

- Der er ikke længere en følelse af, at hvis de bare arbejder hårdt, så bliver fremtiden bedre. De er skuffede over de partier, der sidder på magten, siger undersøgelsens hovedforfatter, Simon Schnetzer, til AFP.

Han tilføjer, at en dyster økonomi gør de unge vælgere mere modtagelige for AfD's anti-migrationsretorik.

- Tyskland er ikke på vej i en god retning, og de (AfD, red.) var det eneste parti med et klart budskab om migration, siger 17-årige Christoph til AFP.

Han stemte på AfD.

Man kan ikke komme uden om, at de sociale medier også har en betydning.

- Samtlige undersøgelser viser, at de højreorienterede partier er meget stærkere på de sociale medier end partierne på venstrefløjen. Så de appellerer jo i den grad til de unge, siger Lykke Friis.

En ny undersøgelse viser, at 57 procent af de unge tyskere får deres nyheder og politik gennem de sociale medier.

AfD's daværende EP-spidskandidat, Maximilian Krah, har omkring 53.300 følgere på TikTok.

Til sammenligning har spidskandidaten for De Grønne 2652.

- Min generation ved ikke rigtig noget om politik, men vi hører om AfD hele tiden, siger 17-årige Christoph.

Tyskland besluttede i 2023 at lade 16- og 17-årige stemme ved EP-valget. Ifølge AFP forventede man, at beslutningen ville favorisere de grønne partier. Men sådan gik det ikke.

Nu er spørgsmålet om stemmevandringen blandt de unge vil fortsætte?

Det afhænger ifølge Lykke Friis af, hvorvidt der kommer styr på kriserne.

- Gør der ikke det, så er det overvejende sandsynligt, at skiftet som minimum forbliver på samme niveau.

/ritzau/