Kvinder er vigtige i de folkelige oprør

På Tahrirpladsen i Kairo har Gigi Ibrahim ofte stået frem som både talskvinde og kommentator på de internationale tv-stationer, og i Yemen er bloggeren Tawakel Karman en af oprørets vigtigste inspirationskilder.

Fra land til land har kvindernes rolle været forskellige. I Kairo har unge og gamle kvinder, fattige og rige med og uden job demonstreret side om side med mændene, mens chadorklædte kvinder i Bahrain har marcheret for reformer, men adskilt fra mændene.

I Sanaa i Yemen har enkelte kvindelige protestledere marcheret med ansigtet utildækket, hvilket er tæt på skandaløst i et samfund, hvor traditionerne tilsiger, at kvinder ikke kan vise sig på gaden uden heldækkende abeya og niqab.

- Det, der har været specielt i Kairo, er, at unge mænd og kvinder har stået sammen i kampen, ikke kun for brød og frihed, men også mod patriarkatet, siger forskeren Nefissa Naguib på den norske forskningsinstitution Christian Mikkelsens Institutt.

- Lad os håbe, at mændene ikke glemmer det senere, tilføjer hun og påpeger, at det har chokeret unge mennesker at se kvinder komme til skade under demonstrationerne.

- Og kvinderne har set, at mændene har set det. Hvis mændene skulle glemme det, så gør kvinderne det ikke, siger hun.

Kvinderne har spillet så stærk en rolle, at Naguib mener, at revolutionen ikke ville være blevet til noget uden dem. Lige siden opstanden begyndte i Tunesien, har de kæmpet skulder ved skulder med mændene i kampen for demokrati, frihed og bedre levevilkår.

Udgangspunktet for kvinderne har været forskelligt fra land til land, og det har ikke altid været der, hvor raseriet har været størst, at kvinderne har haft det værst. Naguib peger på, at det land, der aktuelt er mest i fokus, er Libyen, hvor kvinderne har det bedst.

/ritzau/NTB