Le Pen nedtoner kontroversielt hijabforbud for at vinde stemmer ved valget

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

Marine Le Pens forslag om at forbyde hijab har mødt stor kritik, og det får nu hendes lejr til at skrue ned for retorikken for ikke at skræmme vælgere væk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kampen om den franske præsidentpost nærmer sig sin endelige afgørelse.

Onsdag aften mødes de to kandidater, Marine Le Pen fra den yderste højrefløj og den siddende præsident, Emmanuel Macron, i en direkte debat på tv.

Her vil de begge række ud til venstrefløjens vælgere, hvis egne kandidater ikke gik videre fra valgets første runde. Deres stemmer kan blive afgørende for valget søndag.

Det er en udfordring for både Macron og Le Pen at vinde dem, men måske særligt for Le Pen. Det vurderer Jørn Boisen, der er lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i fransk politik og samfund.

Det er især hendes holdninger til indvandring og islam, der kan gøre det svært for Le Pen at bejle til venstrefløjen.

Blandt andet forslaget om at forbyde det muslimske tørklæde hijab i det offentlige rum kan ifølge Jørn Boisen skræmme vælgerne væk.

Forslaget bliver kritiseret for at være i strid med religionsfriheden, der er indskrevet i den franske forfatning.

Kritikken har fået Le Pens støtter til at nedtone det indvandrerkritiske standpunkt. Det gælder blandt andet David Rachline, der er borgmester i byen Frejus.

- Vi har ikke lyst til at angribe folk. Alle kvinder i hijab er ikke islamister, sagde han mandag.

Le Pen har tidligere omtalt hijaben som en "islamistisk uniform".

Men også hun har trukket i land og siger nu, at der er tale om et "komplekst problem", der må debatteres i parlamentet.

Ifølge Jørn Boisen er det først blevet nødvendigt for hende at trække i land nu, fordi hendes politik ikke er blevet kigget efter i sømmene tidligere i valgkampen.

- Det har hun været lidt privilegeret af, siger han.

- Hendes kampagne har gået ud på at promovere sig selv som person. Det er lykkedes hende.

Marine Le Pen ved et besøg mandag i Saint-Pierre-en-Auge i det nordvestlige Frankrig. Kandidaten fra National Samling på den yderste højrefløj har i sin valgkamp fokuseret på at skabe et blødere brand, som ikke skræmmer vælgerne væk. Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix

- Men nu kigger folk så på programmet og tænker, at det lyder da specielt. Derfor nedtoner hun det.

Jørn Boisen understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at Le Pen har skiftet holdning. For ham at se er der tale om ren strategi for at vinde vælgere.

Det er især Jean-Luc Mélenchons vælgere, der er kamp om.

Venstrefløjskandidaten fik 21,9 procent af stemmerne ved første runde søndag den 10. april. Det var akkurat ikke nok til at overhale Le Pen, der fik 23,1 procent.

Mélenchon har direkte opfordret sine vælgere til ikke at stemme på hende.

Det kunne lyde som gode nyheder for Macron, men omvendt har Mélenchon intet sagt om, at vælgerne burde stemme for fem år mere til præsidenten.

Der er altså millioner af stemmer at hente, hvis Macron eller Le Pen får succes med at sælge deres budskaber til de venstreorienterede, når de mødes i tv-debatten.

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Ifølge Le Pen selv vil hun denne gang være bedre forberedt, end hun var, da hun og Macron mødtes til debat ved sidste valg i 2017. Her pillede Macron hendes politik fra hinanden og udstillede den for at være økonomisk urealistisk.

Det vil han formentlig forsøge igen, men ifølge Jørn Boisen skal han passe på med den strategi.

- Han skal ikke overspille det kort og blive en total regnedreng, siger Jørn Boisen.

- Sympatien kan ende hos Le Pen, hvis det bliver for meget mennesket mod maskinen.

/ritzau/

Marine Le Pen og Emmanuel Macron før anden rundes tv-debat i 2017. Macron blev af medierne udråbt til klar vinder af debatten, og han vandt efterfølgende en overbevisende sejr over Le Pen. Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu