Lektor: Russisk diplomatudvisning gør det svært at tale sammen

Ifølge Wienerkonventionen, der blandt andet beskriver landes diplomatiske relationer, kan et land til enhver tid erklære en diplomat for persona non grata og dermed uønsket i landet. På billedet ses den danske ambassade i Moskva, hvor fire diplomater og tre lokalt ansatte fra Danmark er blevet udvist. (Arkivfoto). Foto: Valery Sharifulin/Ritzau Scanpix

Det er problematisk for det diplomatiske bånd, at Rusland har udvist danske diplomater, siger Rusland-kender.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rusland udviser fire danske diplomater og tre lokalt ansatte fra Danmarks ambassade i Moskva, og det er problematisk for det diplomatiske bånd.

Det siger Rusland-kender og lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet Jørgen Meedom Staun.

- Vi har færre kanaler at tale sammen ad, og det er problematisk. Især i sådan en højspændt situation, som der er lige nu, siger han.

Udenrigsministeriet oplyser, at der normalt er udsendt ni diplomater til den danske ambassade i Moskva.

Ifølge Jørgen Meedom Staun er kommunikation mellem landene via diplomater vigtig for at undgå fejl og misforståelser i tilspidsede situationer.

Den 5. april udviste Danmark 15 russiske efterretningsofficerer for spionage på dansk grund.

Torsdag har Rusland svaret igen ved at udvise syv personer fra den danske ambassade i Moskva.

Det overrasker ikke Jørgen Meedom Staun, at Rusland svarer igen.

- Det var forventeligt. Det har været standardpraksis mellem Rusland og de vestlige lande i mange år, siger han.

Ifølge Wienerkonventionen, der blandt andet beskriver landes diplomatiske relationer, kan et land til enhver tid erklære en diplomat for persona non grata og dermed uønsket i landet.

Udvisningen af de danske diplomater betyder ifølge lektoren, at man kun kan behandle de allermest presserende sager på den danske ambassade i Moskva.

Danmarks ambassadør i Rusland, Carsten Søndergaard, er ikke blandt de udviste.

At Rusland har valgt at beholde ambassadøren i landet, er ifølge Jørgen Meedom Staun et tegn på, at Rusland ønsker, at der stadig skal være en kanal at kommunikere mellem landene.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Cecilie Stokholm Banke, der beskæftiger sig med udenrigspolitik og diplomati, understreger også, at det var forventeligt, at Rusland ville svare igen.

- Internationalt samarbejde er baseret på fredelige løsninger og diplomati. Der er vi i en anden situation nu, hvor der skal sendes nogle signaler, siger hun.

Ifølge Cecilie Stokholm Banke er det diplomatiske bånd mellem Danmark og Rusland i forvejen skrøbeligt efter måneder med sanktioner af Rusland.

- En del af det danske diplomatiske arbejde er indskrænket, nu hvor handlen er begrænset, siger hun.

/ritzau/