Meloni er ombejlet før afsluttende opgør om topjob i EU

Estlands premierminister, Kaja Kallas (til højre), står til at blive EU's høje repræsentant - også kaldet EU's udenrigschef. Ursula von der Leyen (i midten) ser ud til at fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand, mens Portugals tidligere premierminister Antonio Costa (til venstre) er udset til at blive EU's næste præsident. Det kræver dog, at de får opbakning fra EU-landenes stats- og regeringsledere på denne uges topmøde. (Arkivfoto). Foto: Christophe Ena, Dimitar Dilkoff./Ritzau Scanpix

Intet er endeligt afgjort, før EU-lederne på et topmøde i Bruxelles har godkendt fordelingen af topposter. Før mødet er der dog tro på, at en aftale er tæt på.

Offentliggjort Sidst opdateret

En uformel aftale om fordeling af tre EU-topposter er allerede på plads, før EU-landenes stats- og regeringsledere torsdag og fredag samles til topmøde i Bruxelles.

Alligevel er der spænding forud for topmødet.

For lignende aftaler er flere gange tidligere blevet udfordret til sidst.

Selvom alt tyder på, at Ursula von der Leyen vil få opbakning til at fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand, så har hun fortsat brug for at samle flere stemmer for at komme helskindet igennem afstemningen om hendes kandidatur i EU-Parlamentet den 18. juli.

Her er et overblik:

* Hvordan ser fordelingen af topposter ud før topmødet?

Tirsdag faldt en uformel aftale på plads mellem de tre store grupper i EU-Parlamentet: borgerlige EPP, socialdemokratisk S&D og liberale Renew.

De tre grupper repræsenterer tilsammen 20 ud af de i alt 27 stats- og regeringsledere. Eksempelvis hører statsminister Mette Frederiksen (S) til i den socialdemokratiske S&D-gruppe.

Dermed er der som udgangspunkt det nødvendige flertal bag aftalen.

Her er kravet, at EU-lederne tilsammen skal repræsentere mindst 20 lande og 65 procent af EU's befolkning.

De tre grupper - og 20 regeringsledere - er enige om at sætte navne på tre topposter i EU.

Den vigtigste som EU-Kommissionens formand skal ifølge aftalen gå til EPP-gruppens spidskandidat, Ursula von der Leyen.

Den næstvigtigste som EU's præsident står til at gå til S&D-gruppen ved Portugals tidligere premierminister Antonio Costa.

Den sidste post som EU's udenrigschef skal ifølge aftalen gå til Estlands liberale premierminister fra Renew-gruppen, Kaja Kallas.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kan ikke bremse en beslutning på topmødet om at indstille Ursula von der Leyen til posten. Beslutningen træffes ikke med enstemmighed. Men von der Leyen kan få brug for stemmerne fra Melonis parti, når hendes kandidatur til posten som EU-Kommissionens formand den 18. juli skal til afstemning i EU-Parlamentet. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Dermed er alle tre grupper repræsenteret. Det samme er begge køn, samt Nord-, Syd- og Østeuropa.

Aftalen er dog først officiel, når der er stemt på EU-topmødet.

* Hvis der er en uformel aftale, hvorfor bejler von der Leyen så stadig til Italiens premierminister, Giorgia Meloni?

Det er ikke nok for von der Leyen at blive indstillet til posten af stats- og regeringslederne.

Hun skal også igennem en afstemning i EU-Parlamentet. Her skal hun have et absolut flertal bag sig på mindst 361 ud af de 720 medlemmer af parlamentet.

Hvis Ursula von der Leyen bliver stemt ned her, er hun som udgangspunkt ude.

Så skal stats- og regeringscheferne indstille en ny kandidat.

Statsminister Mette Frederiksens (S) navn har flere gange været nævnt i forbindelse med topjobkabalen. Men det ser ikke ud til at ske i denne omgang. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Derfor er der meget på spil for von der Leyen, som ikke kan være sikker på, at alle medlemmerne af de tre grupper i aftalen også vil stemme for hende i parlamentet.

Derfor er hun formentlig afhængig af stemmer fra andre grupper.

Her er Meloni særlig interessant, fordi hendes parti, Italiens Brødre, er del af den store ECR-gruppe, der kan overhale Renew som den tredje største i parlamentet.

Kan Ursula von der Leyen få Meloni til at støtte sit kandidatur, og måske hente nogle ekstra stemmer fra De Grønne i EU-Parlamentet, så vil hun være markant mere sikker på at få posten.

* Hvad vil Meloni have til gengæld?

Flere medier har på baggrund af samtaler med diplomater beskrevet, at den italienske premierminister er skuffet over det, hun oplever, som en manglende respekt for resultatet af valget til EU-Parlamentet.

Her gik Melonis højrefløj frem. Alligevel er samtalerne om topposterne foregået uden om hende.

Og da den uformelle aftale tirsdag faldt på plads mellem de tre andre politiske grupper, lykkedes det ikke som aftalt at orientere Meloni, før aftalen var lækket til pressen.

Spørgsmålet er, om Meloni vil udfordre selve fordelingen. Eller om hun i stedet vil kræve en tung kommissærpost til Italien eller måske løfter om en indsats mod "illegal migration" for at støtte von der Leyen.

/ritzau/

Det skal EU-lederne også tale om på topmøde

* Ud over at fordele topposterne skal EU-landenes stats- og regeringsledere også vedtage den strategiske dagsorden for de kommende fem år i Bruxelles. Det vil sige EU-landenes indstilling til, hvad EU-Kommission bør prioritere i den kommende valgperiode. Her ventes konkurrenceevne og forsvar at stå højt. Danmark er blandt de lande, der har kæmpet for, at klima også skal med.

* EU ventes på topmødet også at indgå en sikkerhedsaftale med Ukraine. Den skal sende et signal om fortsat støtte til landet, der for mere end to år siden blev invaderet af Rusland. Derfor vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, måske være til stede under den første del af topmødet.

* Ukraine kan også håbe på, at Ungarn efter næsten et års blokade dropper sin modstand mod at udbetale penge fra Den Europæiske Fredsfacilitet til EU-lande, der giver militært udstyr til Ukraine. Her har Ungarn længe blokeret et beløb på mere end seks milliarder euro.

* Situationen i Mellemøsten vil igen være på dagsordenen i en situation, hvor den humanitære situation i Gaza er blevet forværret, og der er ikke tegn på våbenhvile mellem parterne.

Kilde: Ritzau, DPA, EU-Kommissionen.

/ritzau/

EU-valg udløser topjobkabale

* Valget til EU-Parlamentet søndag den 9. juni var samtidig startskuddet til en topjob-kabale i Bruxelles, hvor flere poster skal besættes.

* I alt tre poster er i spil: EU-Kommissionens formand, EU's præsident og EU's udenrigschef.

* Posterne som EU-Kommissionens formand og som den høje repræsentant - eller i daglig tale EU's udenrigschef - besættes for fem år.

* Posten som formand for Det Europæiske Råd - også kaldet EU's præsident - besættes for en periode på 2,5 år med mulighed for forlængelse til fem år.

* Den femårige periode skyldes, at det er valgperioden for EU-Parlamentet. Det vil sige, at mandatperioden går fra valget i juni 2024 frem til 2029, hvor vælgerne i EU-landene igen skal stemme.

* EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog allerede på valgnatten, at hun bør fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand i lyset af, at hendes gruppe, den borgerlige EPP-gruppe, vandt valget.

* Meget tyder på, at hun vil blive indstillet til posten af EU's stats- og regeringschefer. Spørgsmålet er derefter, om EU-Parlamentet vil godkende hende, når der er afstemning 18. juli. Det kræver et flertal på 361 stemmer. Efter valget i 2019 fik von der Leyen kun ni stemmer mere end krævet.

Kilde: EU-Kommissionen, Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu