Nato har aldrig været større, men sårbarheder lurer på mærkedag

Nato-kagen er gjort klar, og talerlisten er oppe på hele 14 personer, når forsvarsalliancen torsdag fejrer sin 75-års fødselsdag.

Her vil en linje gå igen: Nato er stærkere end nogensinde efter optagelsen af Sverige og Finland og en enorm oprustning i de europæiske lande.

- 75 år er noget af en alder, men det er en stærk og levedygtig organisation, vi fejrer, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Han fremhæver, at Nato den 4. april 1949 i Washington blev grundlagt med blot 12 lande, hvor Danmark var blandt.

Siden er alliancen gang på gang blevet udvidet til nu at bestå af 32 lande, inklusiv USA.

- Det er et Nato, der står skarpere end i mange år. Der er nu 20 lande inklusiv Danmark, der lever op til Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, siger Løkke.

Udover udvidelse og oprustning har Nato de senere år arbejdet på at genopfinde sig selv med nye forsvarsplaner og et nyt strategisk kompas.

Efter operationer i fjerne lande som Afghanistan er fokus tilbage på territorialforsvar. Men omstillingen er langtfra færdiggjort.

Det har krigen i Ukraine ubarmhjertigt blotlagt. Selvom de 32 lande tilsammen råder over mere end halvdelen af verdens samlede miltær og økonomi, kan de ikke levere ammunition i samme omfang som Rusland.

Ifølge Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, råder Rusland over seks gange så meget artilleri- og moter-ammunition som Ukraine ved frontlinjen.

Derfor må de ukrainske soldater rationere, hvor meget de skyder, og det koster.

Eksperter fra det amerikanske Institute for the Study of War har bekræftet, at Rusland siden oktober har indtaget nye områder i Ukraine på samlet mere end 500 kvadratkilometer.

Ifølge en Nato-kilde er der en "lille frygt" for, at den ukrainske frontlinje kan bryde sammen. Indtil videre har de russiske styrker dog ikke vist, at de effektivt kan udnytte overtaget.

Håbet er samtidig, at Ukraine vil slide sig igennem et svært 2024, inden ny ammunition vil ankomme i 2025.

Det er en smertelig påmindelse om, at Natos overgang fra små militære lagre og "just in time"-produktion til reel krig i Europa langtfra er færdiggjort.

De optimistiske meldinger fra foråret sidste år er væk. Her håbede mange vestlige ledere, at en Ukrainsk sommeroffensiv ville presse Rusland helt ud af Ukraine.

Mette Frederiksen og de øvrige stats- og regeringschefer understreger nu, at europæerne skal indstille sig på en langvarig krig. Og at den vil blive dyr.

Målet er dog ifølge Lars Løkke Rasmussen uændret:

- Ukraine skal gøres i stand til at drive russerne ud og opbygge et permanent forsvar, som er fuldt Nato-kompatibelt. Dermed kan Ukraine på sigt blive medlem af Nato.

En total militærsejr til Ukraine er dog ikke længere realistisk. Sådan lød den opsigtsvækkende melding for nylig fra Michael Zilmer-Johns.

Han taler med en særlig vægt, fordi han ledte arbejdet med den danske regerings egen analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035.

- Ukraine kan ikke vinde en fuldstændig militær sejr i krigen mod Rusland. Derfor bør præsident Zelenskyj indlede fredsforhandlinger med Vladimir Putin, sagde Michael Zilmer-Johns i påsken i et interview med Berlingske.

På 75-års dagen understreger situationen på en gang Natos styrke og sårbarhed, mener seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Nato har genopfundet sig selv i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Nato har fået en ny kommandostruktur og mission med fremskudt tilstedeværelse i øst. Og med indsats mod cyber-, hybrid og informationskrig.

Han peger dog samtidig på en indbygget skrøbelighed, der skyldes, at alliancen er dybt afhængighed af USA. USA's militærstøtte til Ukraine er lige nu fastlåst i et bittert opgør i Kongressen. Det kan mærkes på slagmarken i Ukraine.

- Alle holder vejret for at se, hvad der sker ved det amerikanske valg. Går USA's politik i den forkerte retning, kan det virkelig gøre skade på Nato. Så Nato er også sårbar, siger Flemming Splidsboel.

/ritzau/