Naturen tager både monumenter og mennesker fra den længste dag

Der bliver færre og færre veteraner fra invasionen af Normandiet i Nordfrankrig den 6. juni 1944.

Inden længe er der kun historiebøger til at fortælle om dagen, som den tyske feltmarskal Erwin Rommel på forhånd havde døbt "den længste dag".

En lang dag for såvel de allierede, der angreb, som for de tyske styrker, der forskanset på strandene på den franske kyst forsvarede sig.

Måske er der en dag heller ikke mere at se. Lokale fortæller, at monumenter fra invasionen stille og roligt forsvinder.

Landgangen havde kodenavnet "Operation Overlord", og D-dagen er en militær betegnelse for den dag, som landgangen skulle ske på.

156.000 soldater fra USA, Storbritannien og Canada blev kastet ned med faldskærm eller gik i land og fik fodfæste.

Derfra kæmpede de allierede sig frem til Berlin.

Øst for den tyske hovedstad kæmpede den sovjetiske hær sig frem, og den 8. maj 1945 overgav nazisterne sig.

Torsdag er det 80 år siden D-dagen, og international opmærksomhed rettes igen mod det historiske område.

Ved ceremonierne ventes anslået 4500 gæster, skriver Reuters. Blandt dem er kongelige og regeringsledere fra de allierede og flere andre lande. Danmark er repræsenteret af kong Frederik.

USA's præsident, Joe Biden, er på statsbesøg i Frankrig og skal holde tale.

Der ventes også veteraner. Reuters skriver omkring 200.

Veteranerne er nu henved 100 år, og naturen går sin gang.

Snart er der ikke flere.

Der er andre end afdøde eller fysisk svækkede veteraner, som heller ikke kommer til 80-års dagen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, der før har været med, er ikke inviteret denne gang.

Det illustrerer, at der igen er mørke dage i Europa. Rusland er gået i krig mod Ukraine, og den krig har raset siden 24. februar 2022.

Vesten står på Ukraines side, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er inviteret.

En ny krig i Europa er ikke det eneste problem, som de forsamlede ledere i Normandiet skal have løst.

Når de ser ud over de historiske strande med kodenavnene Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword er der ifølge lokale i området et kæmpe problem lige for næserne af dem.

For mindesmærkerne forsvinder stille og roligt. Havet tager dem, og klimaforandringerne skubber på processen.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at de berømte strande har forandret sig meget, siden de blev stormet.

Regis Leymarie, geolog ved Normandiets Kystkonservatorium, siger, at D-dagsstederne "ikke længere ligner det, som de allierede soldater oplevede den 6. juni 1944".

- Vi er i en proces, hvor vi bevæger os væk fra historiske steder til en fortolkning af historiske steder, siger han og tilføjer, at det går hurtigt nu.

Vandstanden i havene stiger, og det truer kysten. Geologen venter store forandringer om 10 år, og nogle steder er forandringerne sket.

I Graye-sur-Mer, en landsby ved stranden Juno, spiser havet sig ind på de tyske bunkere. Lokale spekulerer på, om historien måske tages med ud i havet af tidevandet en dag.

Der gøres ikke meget langs kysten for at hindre ødelæggelsen.

Charles de Vallavieille, borgmester i Sainte-Marie-du-Mont og direktør på Utah Beach Museum, siger, at "der er problemer. Det kan vi ikke benægte".

Han siger videre, at stederne bør beskyttes, men der er begrænsninger for, hvad lokale ledere kan.

- Vi har ikke ret til at gøre noget, siger han.

- Vi får ingen hjælp, selv om det er et problem, der berører hele kysten. Beskyt et sted, og vandet vil bevæge sig et andet sted hen.

Geologen Leymarie siger, at der vil komme en afslutning på D-dags-stederne, "som vi kender dem".

- Naturen vil kræve sin ret.

/ritzau/