Ni valg og to krige kan ændre EU's retning i det nye år

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, vakte i oktober opsigt ved som den første EU-leder at trykke hånd med Ruslands præsident, Vladimir Putin, efter Ruslands invasion af Ukraine. Nu skal EU-landene forsøge at få Orbán med på en flerårig finansiering af våben og økonomisk støtte til Ukraine (Arkivfoto). Foto: Grigory Sysoyev/Ritzau Scanpix

EU har stået samlet om Ukraine og klimakampen, men en højredrejning ved valg til EU-Parlamentet i flere EU-lande samt USA kan ændre retningen for EU i 2024.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skæbneår. Udtrykket er så slidt, at bogstaverne står blankpolerede tilbage i decembermørket.

Ikke desto mindre er det den følelse, der ligger over Bruxelles forud for et 2024, hvor to krige, syv nationale valg, et valg til EU-Parlamentet og muligheden for Trump som ny præsident i USA vil forme den politiske retning i EU.

- Det bliver et meget travlt år. Et skæbneår, fordi der er så meget, der skal håndteres, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Året vil blive indledt med en storm af lovgivning fra det belgiske EU-formandskab. Reelt er det kun fra 1. januar til 1. marts, at det vurderes muligt at gennemføre ny lovgivning.

Derefter vil EU-parlamentarikerne gå i valgkamp forud for valget til EU-Parlamentet i juni.

EU-landenes stats- og regeringsledere får også deres for. Det lykkedes Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at sikre julefreden ved at bede Ungarns premierminister, Viktor Orbán, om at gå uden for døren, så de 26 resterende EU-lande på årets sidste EU-topmøde kunne sige ja til optagelsesforhandlinger med Ukraine.

EU går dog ind i det nye år med endnu et truende veto fra Orbán hængende over hovedet. Orbán har varslet, at han vil blokere en flerårig finansiering på 50 milliarder euro til Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, håber, at EU og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil fastholde støtten til Ukraine i 2024. Her var forventningen, at Ukraine ville få adgang til en flerårig finansiering på 50 milliarder euro i økonomisk støtte. Samt ydeligere 20 milliarder euro i militær støtte. Men uenigheder blandt EU-landene har udskudt beslutningerne (Arkivfoto). Foto: Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix

Det skal statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige regeringsledere forsøge at løse på et ekstraordinært topmøde 1. februar. Hvis ikke det lykkes, vil det igen sætte spørgsmålstegn ved EU's forsøg på at blive en geopolitisk magt.

Det vil sige, at EU med afsæt i det nuværende territorium vil markere sig på den internationale scene.

På det regionale niveau har EU-landenes ledere opstillet et mål om at få Ukraine og landene på Vestbalkan knyttet tættere til EU gennem optagelsesforhandlinger og på sigt en udvidelse af EU til mere end 30 lande.

Derudover ønsker man at gøre EU mere uafhængig af Kina og styrke det fælles forsvar - et behov, der kun vil blive større, hvis Trump vinder præsidentvalget i USA.

- Det nye år bliver testen for det geopolitiske EU, siger Lykke Friis.

EU's ambitioner kan dog blive udfordret af en mulig højredrejning i Europa drevet af høje migrationstal og modstand mod klimatiltag, der kan mærkes på budgettet for almindelige mennesker.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, ser tegn på et skifte, men understreger, at hverken valgresultater eller regeringsforhandlinger endnu er kendt.

USA holder præsidentvalg i november 2024. Ifølge målingerne har tidligere præsident Donald Trump mulighed for at vinde igen. Det vil stille fornyet krav til EU-landene om at tage vare på deres egen sikkerhed og støtte Ukraine, forventer direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis (Arkivfoto). Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

- Vi mangler at se, hvordan den hollandske regering bliver sammensat. Der håber vi, at Geert Wilders bliver central. I Østrig bliver det svært at komme uden om Frihedspartiet. I Belgien står Vlaams Belang til et godt valg næste år, siger Anders Vistisen.

Han mener, at det er "logisk", at vælgere tilsyneladende flytter krydset direkte til højrefløjspartierne.

- Der er mange, der føler sig svigtet af, at en koalition fra den yderste venstrefløj til de konservative har holdt de her partier ud i strakt arm og sagt, at de vil se på problemerne uden at gøre noget ved det.

- Man har kun sig selv at takke for, at det ser ud, som det gør, siger Vistisen.

Kort før jul lykkedes det i Bruxelles at indgå aftale om asyl- og migrationspagten. Den har været flere år undervejs. Men den vil ikke markant ændre på antallet, der kommer til Europa, mener Anders Vistisen.

- Migrationspagten er primært et forsøg på at lave et hold kæft-bolsje forud for valget til EU-Parlamentet, siger Vistisen.

DF ønsker i stedet asylbehandlingen flyttet uden for Europa. Det er Italiens Meloni i gang med via en aftale med Albanien, siger Vistisen.

I EU-Parlamentet kan man allerede nu mærke højredrejningen, siger Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose.

- De politiske vinde har skiftet, så der er allerede i det nuværende parlament mere tøven over for alt, der handler om den grønne omstilling.

- Valget til EU-Parlamentet bliver megaspændende, fordi det sætter sig i, at man skal have en ny EU-Kommission, som skal sidde de næste fem år. Så 2024 bliver afgørende for EU de næste fem år, siger Christel Schaldemose.

/ritzau/

To udfordrede lande skal stå i spidsen for EU

* EU-formandskabet går på skift mellem medlemslandene for seks måneder ad gangen.

* I de seks måneder leder formandskabet samlinger og møder og hjælper med at sikre kontinuiteten i EU's arbejde.

* Hvert formandsland udarbejder sit eget detaljerede program for de seks måneder. Programmet afspejler formandslandets prioriteter for EU's retning.

* 1. januar overtager Belgien formandskabet fra Spanien. Det sker i et valgår, hvor det i forvejen splittede land risikerer at blive mere delt. Ifølge målinger vil det flamske højrefløjsparti Vlaams Belang gå markant frem. Partiet ønsker uafhængighed for Flandern.

* Det sidste halvår af 2024 er det Ungarns tur. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har vakt opsigt ved at trykke hånd med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og efterfølgende true med veto mod hjælp til Ukraine.

Kilder: Det Europæiske Råd, AP.

/ritzau/

Vigtige datoer i EU-kalenderen i 2024

* Den 1. januar overtager Belgien det roterende formandskab for EU. Belgierne vil sætte fuld tryk på lovgivningen i EU frem til marts, hvor EU-Parlamentet ventes at fokusere på valgkamp forud for valget i juni.

* Den 1. februar er der ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her vil EU-landene forsøge at nå til enighed om 50 milliarder euro i støtte til Ukraine.

* Den 24. februar markeres to-året for krigen i Ukraine. Spørgsmålet er, om det bliver et samlet EU, der fortsætter støtten.

* Til marts skal der træffes formel beslutning om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Her kan Ungarn i teorien igen nedlægge veto.

* Den 6. til 9. juni holdes valg til EU-Parlamentet i de 27 EU-lande. Det danske valg er lagt den 9. juni.

* Den 1. juli overtager Ungarn EU-formandskabet.

* Oktober-november: Den nye EU-Kommission ventes at blive godkendt af EU-Parlamentet. Dermed kan man tage hul på næste femårige mandatperiode.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu