Norsk anerkendelse af Palæstina skal presse på for en tostatsløsning

Efter et langt tilløb har Norge besluttet at anerkende staten Palæstina fra 28. maj.

Det meddelte Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, på et pressemøde onsdag.

- Midt i en krig med titusinder af døde og sårede må vi holde liv i det eneste, der kan skabe et sikkert hjem for både israelere og palæstinensere: To stater, der kan leve i fred med hinanden, sagde han.

Som flere andre lande i verden har også Norge de seneste måneder i endnu større grad været optaget af, hvad der sker i Mellemøsten.

Det siger Nils Butenschøn til Ritzau. Han er professor i statskundskab og international politik med speciale i Mellemøsten ved Det Juridiske Fakultet på Universitet i Oslo.

- Den langvarige konflikt mellem Israel og Hamas har nået et så kritisk punkt, at det internationale samfund nu må gribe samlet ind for at realisere en tostatsløsning. En sådan løsning har jo også ligget i kortene i årevis, siger han og fortsætter:

- Men det har været svært at komme i mål med en tostatsløsning - i særlig grad på grund af den israelske bosætningspolitik i de besatte palæstinensiske områder.

Når stater og andre aktører argumenterer for en tostatsløsning, henviser de normalt til, at Israels og Palæstinas grænser skal skrues tilbage til grænserne før Seksdageskrigen i 1967.

Israel vandt krigen og besatte blandt andet Vestbredden, hvor israelere fortsætter med at udvide med bosættelser, som i FN's øjne er ulovlige.

- Som det ser ud nu, er det mest sandsynlige en tostatsløsning. Så får man en palæstinensisk stat, der i begrænset grad har suverænitet og kontrol over sit eget område, siger Nils Butenschøn.

- Når man anerkender en stat, anerkender man en regering, der har kontrol over sit eget territorium. Det har Palæstina ikke nu.

Ifølge det norske medie NRK bliver Norge FN-land nummer 144, der anerkender Palæstina. FN har 193 medlemslande.

- Nu må verden være i stand til at samle sig om at få de israelske og palæstinensiske parter til at blive enige om en fremtidig løsning. Det er budskabet fra den norske regering, siger Nils Butenschøn.

- Men vi må også indse, at grundlaget for at nå frem til en løsning fortsat bliver undergravet af den israelske bosætningspolitik og den eskalerede konflikt, som vi har været vidner til, siden Hamas angreb Israel den 7. oktober sidste år.

Op mod 1200 mennesker - primært israelere - blev dræbt i angrebet ifølge israelske opgørelser.

- Når flere lande anerkender Palæstina som en stat, signalerer det over for både de involverede parter og resten af verden, at der er brug for en ny tilgang for at komme ud af den onde spiral, siger han.

Nils Butenschøn mener, at den nuværende situation gør det endnu vigtigere, at flere lande anerkender Palæstina. Og det vil først og fremmest være et signal til USA:

- For det er afgørende, at USA indtager en mere fast holdning over for Israel.

Også Spanien og Irland har tilkendegivet, at de vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

Reaktionen fra Israel har været at hive landets ambassadører i Norge og Irland hjem.

- Det var ventet, fordi Israel på forhånd havde sagt, at landet ville betragte anerkendelsen som en uvenlig handling, siger han og tilføjer:

- Men dilemmaet for Israel bliver, at landet politisk set bliver mere og mere isoleret. Det styrker ikke Israels position på nogen måde at trække sin ambassadør ud.

Tidligere på måneden stemte et stort flertal i FN's Generalforsamling - 143 lande for og ni imod - for en resolution, der opfordrede FN's Sikkerhedsråd til at godkende Palæstinas ansøgning om at blive fuldgyldigt medlem af FN.

/ritzau/