Nu er der tre måneder til midtvejsvalget i USA der kan gå begge veje

Hvis Joe Biden i sin aktuelle coronaisolation krydser mere end et par fingre og tæer, hvad angår udfaldet af efterårets midtvejsvalg, er det ikke uden grund.

For et nederlag til Bidens demokratiske parti vil reelt set betyde, at den i forvejen trængte præsident kan vinke farvel til muligheden for at få mere lovgivning vedtaget på denne side af et præsidentvalg.

Skulle det omvendt lykkes Demokraterne at fastholde den nuværende situation, hvor partiet har flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, ja, så vil det muligvis ikke få Bidens popularitet til at stige.

Men det vil give hans parti muligheden for at få gennemført mere af den politik, de er gået til valg på.

Bidens hovedbrud er imidlertid, at det er mere end almindelig vanskeligt for ham at finde målinger, der fortæller ham det, han gerne vil høre. Nemlig at midtvejsvalget uden tvivl bliver en sejr til Demokraterne.

Tværtimod viser langt de fleste målinger, at der bliver tale om en politisk neglebider af de helt store, når amerikanerne går til midtvejsvalg tirsdag den 8. november.

Og som om det ikke var hård nok læsning for Biden, så er der mest, der taler for, at Demokraterne går tilbage, og at de som følge heraf risikerer at miste flertallet i mindst det ene af de to kamre, mest sandsynligt det i Repræsentanternes Hus.

Biden er gammel nok i gårde til at kunne huske, at det første midtvejsvalg efter et præsidentskifte ofte ender med tilbagegang til den nye præsidents parti.

Det skete for Trump i 2018. Det skete for Obama i 2010. Og det skete for Clinton i 1994 for nu at tage lidt eksemplar fra nyere tids amerikansk politisk historie.

Sker det igen i 2022, vil det betyde, at Biden kan se frem til at tilbringe den sidste halvdel af sin nuværende embedsperiode som det, amerikanerne kalder en "lame duck", altså som en handlingslammet præsident.

For såfremt Republikanerne vinder bare det ene af de to kongreskamre, kan Biden vinke farvel til flere omfattende lovpakker i stil med den, der om få dage forventes vedtaget, og som blandt andet rummer massive klimainvesteringer.

Lignende lovgivning vil Republikanerne for det første aldrig være med til at vedtage, og for det andet har de ingen interesse i at hjælpe Biden, i takt med at præsidentvalget i 2024 kommer stadig tættere på.

Alt dette ved Biden og hans partifæller udmærket godt, og derfor sætter de også alle sejl i håbet om, at det ikke går for Biden, som det gjorde for Trump, Obama og Clinton ved deres første midtvejsvalg.

Men er det overhovedet realistisk, at Demokraterne klarer skærene til november?

I en tid, hvor præsidentens popularitet er i bund, hvor inflationen buldrer derudaf, og hvor den amerikanske økonomi er i vanskeligheder, vil vælgerne så bakke op om præsidentens parti?

Der er mest, der taler for et nej. Det er op ad bakke for Demokraterne. Men umuligt er det ikke.

En af de store ubekendte faktorer er således, hvor stort et potentiale til at mobilisere vælgere der er for partiet, hvad angår spørgsmålet om retten til abort.

Højesteretsafgørelsen, der rullede Roe imod Wade tilbage, har gjort, at abort nu er blevet et delstatsanliggende, hvilket Demokraterne skal forsøge at bruge til at få vælgerne op af sofaerne.

For Højesterets afgørelse kort før sommerferien har sat sindene i kog hos mange rundt om i USA. Og såfremt Demokraterne griber det rigtigt an, kan det være en sag, der kan bruges til at få en masse vælgere, der ellers ikke ville stemme ved midtvejsvalget, til at stemme.

Og det kan i sidste ende være medvirkende til, at partiet undgår tilbagegang.

Endelig er der den ubekendte faktor, der hedder Donald Trump.

Skulle ekspræsidenten beslutte sig for at meddele sit kommende præsidentkandidatur før midtvejsvalget, så vil det i høj grad være med til at præge valgkampen og ændre dynamikken på en måde, som ikke nødvendigvis er til Republikanernes fordel.

Der er med andre ord lagt op til en regulær valggyser, når USA den 8. november går til midtvejsvalg.

I de kommende tre måneder kommer bølgerne til at gå mere end almindeligt højt. For både Demokraterne og Republikanerne ved, hvor afgørende udfaldet af midtvejsvalget bliver. Både nu og hele vejen frem mod 2024.

/ritzau/