Nu ligner tunnellerne sidste skanse i hårdt belejrede Mariupol

Mange af kampene i Mariupol de seneste dage er foregået i udkanten af det store jern- og stålværft Azovstal. Foto: Alexander Ermotjenko/Reuters

Den strategisk vigtige ukrainske havneby forventes at komme under russisk kontrol så tidligt som denne uge ifølge militæranalytikere. Få soldater kæmper stadig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Under stål- og jernværket Azovstal i Mariupol er der et netværk af tunneler.

Det er en af grundene til, at den sydøstukrainske havneby endnu ikke er faldet i Ruslands hænder.

Det over 1000 hektar store fabrikskompleks - og mørket nede under - er en af de sidste forsvarsbastioner i byen.

Her holder de tilbageværende ukrainske tropper stand lidt endnu ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er en by inde i byen, siger Eduard Basurin, en lokal kommandant for de prorussiske separatister i Donbas, der sammen med Rusland forsøger at indtage Mariupol.

- Der er flere niveauer (under jorden, red.), der stammer fra sovjettiden, som du ikke kan bombardere fra oven. Du er nødt til at gå under jorden for at rense dem ud, og det kommer til at tage tid, siger Basurin til AFP.

De 24 kilometer tunneler er en strategisk fordel for forsvarsstyrkerne, påpeger flere militæreksperter over for AFP.

Men for at udnytte dem fuldt ud, kræver det ammunition, mad, vand og kampgejst.

Efter mere en halvanden måneds intens belejring, der har afskåret Mariupol fra resten af Ukraine, er de ressourcer knappe.

Mere og mere peger ifølge militæranalytikere på, at Mariupol ikke kan undgå at komme under russisk kontrol - måske allerede i denne uge.

Byen er en vigtig strategisk brik i Ruslands angreb på Ukraine. Den kan give russerne kontrol over hele sydøstkysten og dermed forbinde det annekterede Krim med de russiskstyrede områder af Østukraine.

Derfor var den en af de første, der blev udsat for hårde bombardementer efter Ruslands invasion 24. februar.

I mere end en måned har Mariupols indbyggere - dem, der ikke er flygtet ud af byen - været uden rent vand, el og varme.

Mange tusinde menes at være omkommet under belejringen, som også har smadret næsten alle bygninger.

Azovstal ligger på et stort område af Mariupol ud til kysten,. Foto: Maxar Technologies/Reuters

Men ingen har det fulde overblik. Også telenetværket har været ramt, og derfor er det sparsomt med pålidelige oplysninger fra byen.

Mandag kom der anklager om, at angriberne havde brugt "en giftig substans", muligvis kemiske våben, i Mariupol. Det er blevet benægtet af de prorussiske tropper og ikke bekræftet fra nogen anden side.

Samme dag lagde soldaterne i den 36. brigade, den største af de ukrainske styrker i byen, et ildevarslende opslag på Facebook.

- Bjerget af sårede udgør næsten halvdelen af brigaden, stod der blandt andet i opslaget, hvor soldaterne også skrev om en mangel på opbakning fra de øvre lag i militæret.

De sluttede af med at skrive, at de gjorde sig klar til deres formentlig sidste slag, fordi der ikke var mere ammunition.

- Det er døden for nogle af os. Fangenskab for resten, skrev brigaden.

Onsdag forlød det så ifølge Ruslands forsvarsministerium, at 1026 ukrainske soldater fra netop den 36. brigade havde overgivet sig i Mariupol.

Overgivelsen, som ikke er bekræftet fra ukrainsk side, var angiveligt sket ved en anden stor stål- og jernfabrik, Illitja.

Ved Azovstal, en af de sidste bastioner, var der onsdag fortsat russiske bombardementer, siger ukrainske kilder til nyhedsbureauet dpa, mens Reuters' udsendte kunne se flammer stige op fra området.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu