Nu skal sammenholdet mellem alfahannerne Trump og Musk stå sin prøve.

Elon Musk er verdens rigeste mand, og siden Donald Trump den 5. november vandt USA's præsidentvalg, har Musk været tæt på den 78-årige, kommende amerikanske præsident.

- Jeg kan ikke få ham ud herfra, lød det i sjov i sidste uge fra Trump, da han talte om Elon Musk, som overnatter i Mar-a-Lago, Trumps resort i Florida.

- Men jeg kan lide at have ham her. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde. Han har en utrolig forstand.

Trump har udpeget Musk som manden, der sammen med iværksætteren Vivek Ramaswamy skal skære ned i statens udgifter og lue ud i bureaukratiet.

Musk ejer blandt andet Tesla, rumfirmaet SpaceX og beskedplatformen X.

Både Trump og Musk er vant til at bestemme, hvor de end er. Så hvordan vil det gå, når Trump fra den 20. januar 2025 bliver USA's præsident?

Kan han og verdens rigeste mand enes? Der er en række områder, hvor historien har vist, at de ikke er enige.

Men kan de alligevel finde ud af at bøje sig mod hinanden? Læs her om seks områder, hvor der kan komme problemer:

* Hvem er chef?

Musk er berømt for nærmest maniske arbejdsvaner. Han siger selv, at han har en kontant stil. Driver sine virksomheder som sit eget kongerige.

Lige fra i produktionshallerne til bestyrelseslokalerne er han vant til, at det er hans mening, der gælder. Han har fyret medarbejdere på stedet og fornærmet medarbejdere i fuld offentlighed.

Heller ikke Trump, der også var præsident fra 2017 til 2021, er bleg for at fyre folk i fuld offentlighed eller for at fornærme dem. Han kræver fuld loyalitet og har før vist, at han har svært ved at dele rampelyset med andre.

* Klimaforandringer

Musk investerede i 2004 i Tesla, delvist på grund af klimabekymring. I 2017 forlod han et panel, der rådgav præsident Trump i klimaspørgsmål.

Det skete i protest imod, at Trump trak USA ud af klimaaftalen fra Paris.

Trump har kaldt klimaforandringer for noget svindel. Det ventes, at han vil trække USA ud af Parisaftalen igen, efter at præsident Joe Biden meldte USA ind, da han overtog efter Trump i 2121.

* Grøn energi

Musk har satset stort på overgangen fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

Under valgkampen lovede Trump, at han som præsident vil sikre mere udvinding af olie.

Musk har tidligere hånet en økonomi med fossile brændstoffer.

Trump har udpeget Chris Wright som energiminister. Wright har før afvist klimaforandringer og overgangen til grøn energi.

* Kina

Trumps aggressive holdning til Kina og risikoen for en handelskrig mellem verdens to største økonomier kan også være noget, der giver problemer mellem Trump og Musk.

Kina er et kæmpe marked for Tesla. Her har virksomheden en af sine såkaldte gigafabrikker. Tesla prøver at konkurrere med de kinesiske bilproducenter på deres hjemmemarked.

* Nedskæring

Musk er kendt for at skære dramatisk ned i sine egne virksomheder og skal nu lede Kontoret for Regerings Effektivitet (Doge).

Når Musk går i gang, vil det næsten med sikkerhed give politiske problemer, også for Trumps republikanere.

Om to år er der midtvejsvalg. Besparelser i for eksempel sundhedssektoren eller forsvarskontrakter eller undervisningsministeriet kan få republikanere til at råbe op og få Trump til at vakle i støtten til Musk.

* IT

Musk har et indviklet forhold til IT-milliardærerne i Silicon Valley. Musk ejer selv et firma med kunstig intelligens. Hvad nu hvis Trump støtter Microsofts OpenAI?

Trump og Musk har også hver sit sociale medie.

Og hvad hvis Trump begynder at lytte til Amazons Jeff Bezos, en anden af verdens rigeste, og som har et rumfirma, der rivaliserer med Musks SpaceX?

/ritzau/

Elon Musk vil gøre sin rumbase til en by