Nye EU-chefer er typiske kompromisvalg

Det var to udprægede kompromiskandidater, der torsdag aften sikrede sig opbakning fra et flertal af EU-landenes regeringschefer, da de skulle udpege unionens første præsident og udenrigschef.

Sådan lyder vurderingen fra EU-eksperten Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Men der er også en høj grad af "logik" i, at valget netop faldt på to politikere, som ikke fremstår med nogen markant profil uden for deres hjemlande.

- Kommissionens nøglepersoner vil gerne fastholde sig i selv i fokus og ønsker ikke, at der pludselig dukker nogen op på scenen, der tager rampelyset fra dem, siger Marlene Wind.

Hun vurderer, at der var et udbredt ønske om at få en præsident fra et mindre land, og at en kvindelig politiker skulle besætte én af posterne.

- Der er ingen forventninger til, at Herman van Rompoy begynder at føre sig frem som en statsmand a la Obama. Han har kun været regeringsleder i sit hjemland i et par år, men gjort sig positivt bemærket ved sin evne til at forene flamlændere og vallonere. Desuden har han i modsætning til andre mulige kandidater ikke noget på samvittigheden, der kunne tale mod ham, tilføjer hun.

Marlene Wind skønner, at posten som udenrigschef vil vise sig at blive den vigtigste af de to poster. I hvert fald på den korte bane.

- Catherine Ashton, der kun har et års tid bag sig som EU's handelskommissær, kommer til at trække på et langt større embedsmandsværk. Hun kan dermed blive en vigtig aktør i en dagsorden, hvor EU skal markere sig over for supermagter som USA og Kina, lyder det.

/ritzau/