Orbans enegang skygger for enighed på EU-topmøde

EU-landenes stats- og regeringschefer vil gerne signalere enighed over for Rusland. Men de fastkørte forhandlinger om EU's sjette sanktionspakke truer med at skygge for enigheden.

Tre emner ventes at dominere på topmødet i Bruxelles mandag og tirsdag:

* Sanktioner: Det er mere end tre uger siden, at EU-Kommissionen fremlagde sit udspil. Selv om udspillet indeholder et stop for russisk råolie inden for seks måneder, var forventningen, at EU-Kommissionen hurtigt ville få alle 27 EU-lande om bord.

Sådan er det dog langt fra gået.

Sanktionerne er formelt ikke på dagsordenen. Men et trekantsdrama mellem Ungarns premierminister, Viktor Orbán, EU-Kommissionen og utålmodige lande som Danmark kan dog hurtigt ende med at overskygge den formelle dagsorden.

Ikke mindst, hvis Orbán fortsætter sine krav om penge fra EU til olieomstilling.

Orbán har ironisk nok selv øget chancerne for et opgør i kanten af topmødet ved at sende et brev til EU-præsident Charles Michel.

Heri fastslår Orbán, at han ikke ønsker at diskutere sanktionerne på mødet. Ifølge den ungarske regeringsleder vil det kun udstille uenighederne uden at levere en realistisk måde at løse dem på.

Danmark ønsker de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, så statsminister Mette Frederiksen (S) skal formentlig bide sig i tungen for ikke at sige, hvad hun egentlig mener om Orbáns fremfærd.

* Ukraine: EU-landenes ledere skal igen diskutere Ukraine, men der er ikke lagt op til nye tiltag på det ekstraordinære topmøde.

EU-landene er også enige om at vente med at diskutere Ukraines medlemsansøgning til det ordinære topmøde i juni. Men nogle lande vil måske sende stærke signaler om støtte til Ukraine. Dermed kan debatten alligevel få liv allerede nu.

Udsigterne er dog ikke gode for Ukraine. Landet ligger i ruiner som følge af krigen og har dermed reelt ingen muligheder for at leve op til de såkaldte københavnerkriterier. De skal sikre, at kandidatlandes økonomi, demokrati og fravær af korruption lever op til EU's standarder.

Allerede på et topmøde i Versailles i marts lagde EU-lederne op til, at Ukraine trods en heroisk krigsindsats ikke får en smutvej ind i EU.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har siden foreslået, at der kan dannes et mere uformelt europæisk fællesskab, hvor demokratiske ikke-EU-lande som Ukraine kan blive optaget. Dog uden at skulle leve op til de fulde krav til kandidatlande.

Det kunne måske også være en pæn måde at afvise Ukraines ønske om hastemedlemskab. Først på topmødet i juni ventes der dog en beslutning.

* Forsvar: Dagen efter topmødet skal de danske vælgere stemme om forsvarsforbeholdet. Derfor vil der fra dansk side nok blive holdt særligt øje med topmødets diskussion om forsvar.

Her er der på forhånd lagt op til afdæmpet enighed. EU-landene ventes at hilse EU-Kommissionens analyse af manglerne i EU-landenes forsvar velkommen.

EU-landene er ikke forpligtet til at følge konklusionerne i analysen, men kommissionen ventes på topmødet at få opbakning til at arbejde videre med muligheden for fælles indkøb for at lukke hullerne.

/ritzau/

Der er al mulig grund til at stemme nej: Ja-siden udnytter en ulykkelig krig til at få mere EU