Pludselig er migration vigtigt for irerne: Kom nærmest ud af ingenting

Det har længe været et af de altoverskyggende politiske temaer rundtom i Europa.

Men mens der har været store politiske diskussioner om migration i de fleste europæiske lande, har emnet fyldt forsvindende lidt i Irland.

Indtil nu.

Ved parlamentsvalget fredag kæmper de store politiske partier for første gang om at stå for den strammeste migrationspolitik.

Irland har længe med stolthed stået med åbne arme og budt migranter velkommen. Men de seneste to år er det begyndt at pege i en anden retning.

Der har for eksempel været optøjer i forbindelse med protester mod tilstrømningen af migranter i hovedstaden, Dublin.

Migration var et vigtigt emne for 1 procent af vælgerne, da krigen i Ukraine begyndte i februar 2022.

I maj i år var tallet steget til 41 procent.

Det skal ses i lyset af, at over 100.000 ukrainske flygtninge er kommet til Irland siden den russiske invasion. Det er det største antal per indbygger i det vestlige Europa. Samtidig ses der en stigning i antallet af asylansøgere.

Migration, der før var et ubetydeligt emne, ses nu af vælgere som det tredjevigtigste ved valget. Kun overgået af boligsituationen og leveomkostninger.

- Emnet immigration kom nærmest ud af ingenting. Det var ikke et emne for tre, fire, fem år siden, siger Claire Kerrane, integrationsordfører for oppositionspartiet Sinn Fein, til Reuters.

- Alle blev fanget lidt på det forkerte ben.

Analytikere har peget på, at netop venstrefløjspartiet Sinn Feins i manges øjne relativt slappe migrationspolitik er stærkt medvirkende til, at støtten daler til partiet, der for et år siden var klar favorit til at stå i spidsen for den næste regering.

Nu er det i stedet helt tæt.

Sinn Fein ligger til omkring 20 procent af stemmerne og dermed side om side med regeringspartierne.

Koalitionsregeringen bestående af centrumhøjrepartierne Fine Gael og Fianna Fáil har set skriften på væggen og skåret i ydelser til migranter og lover yderligere stramninger.

Regeringen har nu kurs mod endnu en periode i spidsen for landet, eftersom det ventes, at Sinn Fein får svært ved at finde nok opbakning hos andre partier til at danne regering, selv hvis det bliver størst.

Det er en bølge af migranter de senere år, der har fået flere til at ønske stramninger.

Østeuropæere er kommet til fra Storbritannien efter brexit. Ukrainske flygtninge er kommet til på grund af krigen. Og så er der en nylig stigning i antallet af asylansøgere.

Det har skabt vrede hos flere irere, der vil have, at der skal bruges flere penge på den øvrige befolkning i stedet for på migranter.

Der er ingen repræsentanter fra den ydre højrefløj i det irske parlament.

Det er nærmest unikt i Europa, og selv om der er flere indvandringskritiske kandidater, der stiller op ved valget 29. november, ventes få - om nogen - at blive valgt ind.

Ved valget skal irerne vælge flere parlamentsmedlemmer end nogensinde før.

Antallet af pladser i parlamentet er blevet hævet fra 160 til 174, fordi befolkningen er blevet større. Samtidig er antallet af valgkredse steget fra 39 til 43.

/ritzau/Reuters