Præsidentvalgets vinder skal stå i spidsen for et splittet Frankrig

Angreb på angreb er sendt mod modparten under det franske præsidentvalg.

De to kandidater, præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen, vil trække Frankrig i hver sin retning.

Og foragten for modstanderen har været intakt lige til det sidste.

Le Pen kalder Macron for "nedladende og arrogant". Macron mener, at Le Pen forsøger at splitte Frankrig, og at hendes "ekstreme højre lever på frygt og vrede".

Uanset hvem der løber med sejren, bliver det svært for vinderen at samle franskmændene efter valget.

Det vurderer Kirsten Biering, seniorrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og Tænketanken Europa samt tidligere ambassadør i Frankrig.

- Det er to helt modsatrettede politiske programmer og visioner, og jeg tror, det store problem er der.

- Kombinerer man det med en relativt stor afståelse, så er det Frankrig, som den valgte præsident skal prøve at styre de næste fem år, en relativt splittet og vanskelig størrelse, siger hun.

Med stor afståelse henviser hun til, at meningsmålinger indikerer, at valgdeltagelsen vil blive den laveste i over 50 år. Over hver fjerde vælger ventes at blive hjemme.

Det skyldes en blanding af mangel på engagement og manglende tiltro til de to kandidater, der er at vælge imellem, mener den tidligere ambassadør.

- Det bekræfter en tendens, man har set over det seneste årti eller to. Der er i stigende grad et manglende engagement blandt de franske vælgere, når det gælder de store valgkampe.

- Det er dels nogle, der ikke synes, det giver mening at stemme, for hvad gavner det? Og så er der dem, der siger, at i valget mellem Macron og Le Pen kan de ikke se sig selv i nogen af dem, og derfor vil man helst bare blive hjemme, siger hun.

Meget er på spil ved søndagens valg, hvor stemmestederne lukker klokken 20.

Le Pen kan blive den første leder fra den ydre højrefløj i det moderne Frankrigs historie. Og Macron kan blive den første franske præsident til at vinde genvalg i næsten to årtier.

Macron står stærkest i meningsmålinger forud for valget.

I fire forskellige målinger står han til at få maksimalt 57,5 procent af stemmerne og ikke lavere end 55,5 procent af stemmerne.

Men franskmændenes potentielt lave valgdeltagelse betyder, at det er sværere at spå om, hvad det endelige resultat bliver.

For selv om Macron står til sejr, så kan en overraskelse ikke udelukkes.

Tidligere har eksempelvis briternes valg om brexit og Donald Trumps valgsejr i 2016 overrasket meningsmålingsinstitutterne.

- Der har før i tiden været nogle opinionsmålinger, der har vist sig at være helt ved siden af.

- Det ser dog ud, som om målingerne op til denne første runde var relativt præcise, så jeg tror, de fleste går ud fra, at med en usikkerhedsmargin på 3-3,5 procent er det sandsynligvis retvisende. Men det er et øjebliksbillede, og det er ikke til at vide med sikkerhed på forhånd, siger Kirsten Biering.

Venstrefløjen, som blandt andet er kritiske over for Macrons økonomiske politik, men også er indædte modstandere af højreorienterede Le Pen, ventes at være afgørende.

- Der er vælgere, særligt på venstrefløjen, der ser Le Pen som en så stor fare, at man beslutter sig for at holde sig for næsen og stemme på Macron.

- Franskmændene plejer at sige, at man vælger, hvad man gerne vil i første runde, og så udelukker man i anden runde. Man stemmer i højere grad efter, hvad man i hvert fald ikke vil have. Så det er ikke nødvendigvis valget med hjertet, men valg på baggrund af udelukkelse, siger Beiring.

De første valgstedsmålinger, som ofte rammer plet, ventes kort efter klokken 20 søndag.

/ritzau/