Regeringspartier står til at få vælgerlussing ved valg i Island

Tre år holdt den.

Den usædvanlige koalitionsregering i Island bestående af tre partier fra forskellige dele af spektret - højre, venstre og midten - måtte i oktober kaste håndklædet i ringen og udskrive valg.

Uenighederne var simpelthen for store. De kunne ikke finde fælles fodfæste på områder som økonomi, energi, udenrigspolitik og migration. Derfor skal islændingene lørdag til valg.

Det bliver et valg, hvor særligt økonomien er i fokus. En vedholdende høj inflation og høje renter fylder hos de omkring 268.000 vælgerne, der har økonomi, boliger og sundhedspleje som de vigtigste emner.

Regeringen brød i sidste ende sammen, fordi partierne ikke kunne enes om håndteringen af migranter og asylansøgere.

Men emnet er i virkeligheden ikke særligt vigtigt for vælgerne i landet, hvor hver femte borger har udenlandsk baggrund. Det siger Eirikur Bergmann, professor i politik ved Bifröst Universitet.

- Det er en stor offentlig debat blandt politikerne. Men det virker stadig ikke til at være et emne, som folk har højt på listen over, hvad der er vigtigt, siger han til AFP.

De tre partier i den faldne regering - det konservative Selvstændighedspartiet, centrumhøjrepartiet Fremskridtspartiet og det venstreorienterede Venstrepartiet - De Grønne - har kurs mod et svært valg.

En måling viser, at 49 procent af dem, der stemte på Selvstændighedspartiet i 2021, vil gøre det igen. For Fremskridtspartiet er tallet 32 procent. Og for Venstrepartiet - De Grønne ser det endnu værre ud.

Partiet har kurs mod at bevare mindre end en femtedel af sine vælgere og risikerer at ryge under spærregrænsen på fem procent.

Udsigterne for regeringspartierne er kendetegnende for islandsk politik i nyere tid. Siden finanskrisen i 2008, som ramte Island ekstremt hårdt, har vælgerne straffet regeringspartierne, når der har været valg.

- I de seneste 15 år har vælgerne været ekstremt kritiske over for deres regeringer og stemt imod regeringen i alle tilfælde bortset fra et, siger Olafur Hardarson, professor i statskundskab ved Islands Universitet i Reykjavik.

Den eneste undtagelse var Katrín Jakobsdóttir fra Venstrepartiet - De Grønne.

Hun holdt fast i statsministerposten ved seneste valg, men gav den videre til Bjarni Benediktsson fra Selvstændighedspartiet i april i år, da hun uden succes forsøgte at blive landets præsident.

Særligt de seneste fire valg har islændingene været tilbøjelige til at skifte parti. Op mod halvdelen af vælgerne har stemt på et andet parti end forrige gang ved de seneste valg.

Hvis islændingene stemmer, som målinger indikerer, er det svært at forudsige, hvordan den næste regering kommer til at se ud. Som ved seneste valg kan en ny usædvanlig koalition blive en realitet.

Forsker i statskundskab Hafsteinn Einarsson siger til det islandske medie RUV, at man skal forvente - eller i hvert fald ikke udelukke - det uventede.

Professor Hardarson ser flere forskellige mulige koalitioner.

- Det er svært at forudsige. Koalitionsmuligheder i Island er relativt åbne.

/ritzau/AFP