Rumæniens valg er blevet en folkeafstemning om Vesten eller Rusland

Torsdag aften var tilhængere af EU på gaden for at demonstrere forud for præsidentvalget søndag. Det valg er nu udskudt til en ukendt dato. Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix

To dage før den afgørende valgrunde har Rumæniens højesteret kendt præsidentvalget ugyldigt. Der har været manipulation i valgkampen. Det hele skal gå om.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som lyn fra en klar himmel er Rumæniens præsidentvalg sendt tilbage til start.

Højesteretten i Bukarest, den rumænske hovedstad, afgjorde sidst på eftermiddagen fredag, at præsidentvalget er annulleret.

Det hele skal gå om, og der skal findes nye valgdatoer.

Beslutningen kom to dage før anden og afgørende runde af valget søndag, og da dommen blev offentliggjort, var valget allerede begyndt på valgsteder i udlandet.

I onsdags meddelte Rumæniens sikkerhedstjeneste, at der havde været indblanding i valget.

Den havde registreret 85.000 hybridangreb på hjemmesider og på det sociale medie TikTok i forbindelse med valgets første runde den 24. november.

Sikkerhedstjenesten talte om et "aggressivt russisk hybridangreb".

Rusland har afvist.

I dommen fredag hedder det blandt andet ifølge Reuters:

- Valgprocessen om at vælge Rumæniens næste præsident begynder helt forfra. Regeringen vil fastsætte dato og kalender for de nødvendige skridt.

Premierminister Marcel Ciolacu sagde, at det er "den eneste rigtige beslutning" efter afsløringen af det manipulerede valg.

Valget har hidtil budt på en kæmpe overraskelse. Det er den 62-årige nationalist og tidligere tjenestemand Calin Georgescu, der stiller op som uafhængig.

Han blev smidt ud af højrealliancen AUR for to år siden efter beskyldninger om at være prorussisk og Nato-kritisk.

Han blev kandidat mindre end to måneder før valgets første runde.

Disse to politikere skulle have dystet ved søndagens valg. Den 52-årige Elena Lasconi (til venstre) vil have Rumænien solidt placeret i EU og Nato, mens den 62-årige Calin Georgescu (til højre) er mere russervenlig og imod fortsat hjælp til Ukraine. Men han siger, at han vil holde Rumænien i EU og Nato. Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix

Meningsmålingerne gav ham inden første runde støtte fra et par procent af vælgerne. Han førte hovedsagelig valgkamp på TikTok.

Han har en kritisk linje over for EU og Nato og vil stoppe hjælpen til Ukraine.

Da resultatet af første runde var klart, måbede alle. For han havde med en opbakning på 23 procent flest stemmer af alle kandidater.

Derfor var han den ene af de to kandidater, der søndag skulle dyste om præsidentposten, hvis ikke højesteretten havde sat foden ned.

Efter valgets første runde har han ifølge AFP afvist at tale om, hvorvidt han er prorussisk.

Den anden kandidat søndag var den 52-årige Elena Lasconi, leder af centrumhøjrepartiet USR og borgmester i byen Campulung Muscel.

Hun fik godt 19 procent i første runde og er provestlig. Hun vil fortsætte hjælpen til Ukraine og øge forsvarsudgifterne.

Elena Lasconi er formand for centrumhøjrepartiet USR. Billedet er fra præsidentvalgets første runde, da det stor klart, at hun er videre til anden og nu aflyste runde. Foto: Andreea Campeanu/Reuters

Efter dommen fredag eftermiddag har hun i øvrigt været ude og kritisere, at valget er annulleret. Hun siger ifølge Reuters, at valget skulle finde sted, sådan som befolkningen ønsker det.

Rumænien er naboland til Ukraine. Det har en stor logistisk rolle, når det gælder vestlig hjælp til Ukraine, og netop hjælpen er noget af det, der har adskilt de to kandidater.

Dermed stod vælgerne over for et reelt valg søndag.

En mere kritisk linje over for hjælp til Ukraine og mere imødekommende over for Rusland eller en fortsat forankring i EU, Nato og Vesten.

Rumænske medier har rapporteret, at Georgescu og hans EU- og Nato-kritiske linje har så meget genklang, at han var favorit.

En måling onsdag sagde, at 58 procent ville stemme på Georgescu, 42 procent ville stemme på Lasconi ved det valg, der nu ikke kommer på søndag, men først senere.

/ritzau/

Rumæniens præsidentvalg

* Rumæniens præsident vælges for fem år og må sidde i to perioder. Den nuværende præsident, Klaus Iohannis, blev valgt i 2014 og kan ikke genvælges.

* Han har haft en provestlig grundholdning, men er blevet kritiseret for at gøre for lidt for at bekæmpe korruption.

* Præsidentembedet er på nogle områder symbolsk, men har nogle beføjelser, når det gælder forsvar og udenrigspolitik. Præsidenten har således kontrol med forsvarsudgifterne, og det kan blive afgørende i de kommende år, hvor Nato skal opruste. Præsidenten udpeger også formelt premierministeren.

Kilde: AFP, Reuters, BBC.

/ritzau/

Rumæniens næste regering

* Rumænien holdt parlamentsvalg den 2. december, men der er ikke kommet en ny regering endnu. Politikerne afventer præsidentvalget, da den nye præsident formelt skal udpege den næste premierminister. Dermed er dannelsen af en ny regering muligvis også udskudt sammen med præsidentvalget.

De mest toneangivende partier fik:

* De regerende socialdemokrater (PSD) fik omkring 22,3 procent af stemmerne og er det største parti.

* Tre partier på det yderste højre gik meget frem fra omkring 10 procent ved valget i 2020 til nu omkring 32 procent af stemmerne.

* Det Liberale Parti fik 14,3 procent, og centrumhøjrepartiet USR 12,3 procent. UDMR for etniske ungarere fik 6,4 procent.

* Der er lagt op til en periode, hvor partilederne skal finde sammen i alliancer for at danne en ny regering. PSD sidder som største parti for bordenden ved forhandlingerne.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Den højreorienterede nationalist Calin Georgescu overraskede alt og alle ved at blive erklæret som vinder det nu annullerede præsidentvalgs første runde. Billedet er fra den 4. december ved et interview, som Reuters har lavet med ham på hans kontor i Izvorani nær Bukarest. Foto: Andreea Campeanu/Reuters
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu