Russere er splittede om forslaget om en 30 dages våbenhvile i Ukraine
Russere står uden for deres beskadigede beboelsesejendom i Moskva, efter at Ukraine ramte den russiske hovedstad med hundredvis af droner i tirsdags. Da mærkede mange russere for første gang, at Rusland er i krig. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau ScanpixTatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix
Der er ikke ubetinget støtte til våbenhvile i Ruslands krig mod Ukraine blandt indbyggere i Moskva. Nogle har håb, andre tror ikke, at en våbenhvile kan holde.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tre år lange krig i Ukraine er for en stor del af indbyggerne i Ruslands hovedstad, Moskva, noget, de har hørt om i medierne.
Eller de har set rekrutteringskampagner for at få flere til at melde sig under præsident Vladimir Putins faner.
Men på det seneste har der været flere episoder, der har bragt krigen helt tæt på Moskva med 13 millioner indbyggere.
Ukraine har gennemført droneangreb mod hovedstaden, og i tirsdags kom det hidtil største.
Nyhedsbureauet dpa skriver, at mindst tre mennesker blev dræbt og 14 såret.
Annonce
De russiske myndigheder siger, at luftforsvaret skød 337 droner ned.
- Man forstår, at der er krig, men alligevel forstår man det ikke rigtigt, siger Svetlana, en indbygger i den lille by Ramenskoje i Moskvas opland.
En af de beboelsesejendomme, der blev ramt af de ukrainske droner under det store angreb. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix
Den blev også ramt.
- Ja, vi syede camouflagenet, samlede humanitær hjælp og støttede soldaterne. Men vi vidste alligevel ikke så meget, forklarer hun.
- Men nu, ja nu er krigen kommet her.
Siden angrebet er det amerikanske udspil om en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland rykket op på den internationale dagsorden, og det drøftes også blandt indbyggerne i hovedstaden.
Her har AFP talt med moskovitter om deres syn på at holde en pause i krigen med ukrainerne i 30 dage.
Nyhedsbureauet noterer, at der er delte meninger i hovedstaden om en våbenhvile. Nogle siger, at det skulle være sket for længe siden, andre ser med mistillid på det amerikanske udspil.
De hælder mod den kompromisløse holdning, som Putin har praktiseret, siden han beordrede sit militær til at angribe Ukraine den 24. februar 2022.
Der er udkommanderet nationalgardister til at holde vagt de steder, der er ramt af dronerne fra Ukraine. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix
Den 45-årige Anna Koslova arbejder i et statsfængsel. Hun siger, at hun følger Kreml-venlige medier.
Annonce
- Jeg er imod, siger hun om en eventuel våbenhvile.
- Jeg tror ikke, at der vil være våbenhvile i en måned og fred efter 30 dage, lyder hendes vurdering.
Som et ekko fra Kreml siger hun, at Ukraine blot vil bruge våbenhvilen til at bevæbne sig yderligere.
- Krigen vil begynde igen.
Den 47-årige Dmitrij bor i Moskva-forstaden Vnukovo, der også blev ramt af Ukraines droneangreb i tirsdags.
- Min kone og jeg vågnede op til usædvanlige brag og eksplosioner. Selvfølgelig afventer jeg en våbenhvile med stort håb, siger han.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, var onsdag trukket i militært tøj, da han besøgte en kommandopost i det russiske område Kursk, som Ukraine har besat en del af. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Dmitrij længes efter, at "alle negative ting, flyvende raketter, droner og folk, der dør, slutter".
Tandlægen Sergej nærer håb om, at USA's præsident, Donald Trump, og hans administration måske kan afslutte konflikten i Ukraine.
Han hilser det velkomment, at forholdet mellem USA og Rusland ser ud til at blive bedre, end det var, da Joe Biden var USA's præsident.
- Efter min mening er det ikke en dårlig ting, at amerikanerne organiserer disse forhandlinger. Det er bedre, end det var under Biden. Som om et lille bitte håb spirer, siger den 62-årige tandlæge.
Annonce
Han er dog bekymret for, at en våbenhvile måske ikke vil løse konflikten. At hverken Ukraine eller Rusland vil give meningsfulde indrømmelser, som kan bryde dødvandet.
Rusland holder store områder af Ukraine besat og har annekteret halvøen Krim og fire områder i det østlige Ukraine.
- Ukraine vil sikkert ikke gå med til at opgive disse områder, og vores side har annonceret, at disse områder er en del af Rusland, siger han.
De fleste indbyggere i Moskva har ikke mærket noget direkte til krigen i Ukraine. Men den er i gadebilledet og i medierne. På skærmen i baggrunden af billedet kører nyheden om, at USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, måske skal tale i telefon. Skærmen hænger på den bygning, hvor nyhedsbureauet Tass holder til. Foto: Pavel Bednyakov/Ritzau Scanpix
Så er der også det synspunkt, som en 27-årig sundhedshjælper har. Han hedder Sergej som tandlægen og støtter en våbenhvile.
- Jeg vil blive glad, hvis alt kan løses fredeligt, som han siger.
Det er en holdning, der synes at blive mere og mere udbredt. Der er krigstræthed.
- Jo mindre vi går og tænker på konflikten, jo lettere er det at leve, siger Sergej.
/ritzau/
Ruslands krav til Ukraine
Rusland har ifølge kilder, som Reuters har talt med, afleveret en liste til USA med krav i forbindelse med krigen med Ukraine. Det er ikke klart i detaljer, hvilke krav der er på listen. Eller om Rusland er parat til at indlede forhandlinger, før Ukraine har accepteret kravene.
Ruslands krav er blevet drøftet af USA og Rusland i de seneste tre uger. Ifølge kilderne er der i store træk tale om krav, som Rusland før har fremsat. Det er blandt andet:
* Ukraine skal ikke være medlem af Nato.
* Ingen udenlandske soldater i Ukraine.
* International anerkendelse af Ruslands annektering af halvøen Krim og fire områder i det østlige Ukraine.
* I de senere år har Rusland også krævet af USA og Nato, at der skal gøres noget ved det, som Rusland betegner som "roden" til konflikten. Det er efter Ruslands opfattelse blandt andet Natos udvidelse mod øst efter Sovjetunionens opløsning i 1991.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
Kreml i det centrale Moskva. Herfra styres Rusland, og det er herfra, præsident Vladimir Putin håndterer krigsførelsen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Seneste artikler
Over en million pendlere kan få større fradrag fra juli
Tagarbejde endte i store skader på hus og nabohus
Tidligere byggematador Axel Juhl-Jørgensen er død - 94 år
Søger langs kysten efter 28-årig lollik: - Jeg oplever en stor tilslutning
Annonce: Lokale mænd i nye rutiner inden arbejdsdagen
Mest læste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu reagerer Biltema
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Snart åbner lagersalg på Falster