Rwanda plejer stadig de mentale sår 30 år efter folkedrabet

Rwanda markerer et af de mørkeste kapitler i det 20. århundredes historieskrivning. Ikke alene i Afrika, men i hele verden.

På tre ekstremt blodige måneder blev flere end 800.000 mænd, kvinder og børn brutalt myrdet. Familier og venner blev vendt mod hinanden, og op mod to millioner måtte forlade deres hjem under og efter folkedrabet i 1994.

Søndag er det 30 år siden, at de voldsomme kampe mellem det centralafrikanske lands to etniske grupper - hutuerne og tutsierne - begyndte.

Consolee Nishimwe overlevede folkedrabet som teenager. I dag bor hun i USA og er forfatter til bogen "Tested to the Limit", der skildrer hendes historie.

Til FN-mediet Africa Renewal har hun fortalt således:

- Vi overlevede, men vi blev smadret følelsesmæssigt. Især min mor. Vi ønskede ikke at flygte, vi håbede bare, at vi også kunne dø. Så vi blev bare ved med at bede og gemme os uden at vide, om vi ville overleve eller ej.

Nishimwes skæbne er blot en af mange, der søndag bliver markeret, når præsident Paul Kagame tænder en flamme i hovedstaden Kigali ved folkedrabsmindesmærket.

Her menes flere end 250.000 ofre at være begravet.

Begivenhederne markerer starten på en uge med national sorg. Rwanda går reelt i stå, det nationale flag går på halv.

Der spilles ikke musik, mens sport og film er forbudt i tv.

Tre årtier efter de grusomme måneder i 1994 er den lille indlandsstat genopbygget under Kagames jernnæve. Men den traumatiske arv fra folkedrabet spøger stadig.

Tilhængere hylder præsidenten for hans rolle i at bringe fred til en traumatiseret nation. Kritikere beskylder ham for at regere gennem frygt og undertrykkelse.

Kagame var 36 år, da hans tutsioprørshær, Rwandas Patriotiske Front, nedkæmpede hutuekstremister, der havde slagtet hundredtusinder hovedsageligt tutsier.

Paul Kagame vandt hurtigt ros fra Vesten, der blev beskyldt for at være passive under folkedrabet.

Han er blevet tilskrevet en økonomisk renæssance, hvor det årlige bruttonationalprodukt ifølge nyhedsbureauet AFP vokser med omkring otte procent.

Rwanda har under Kagame satset hårdt på turisme.

Under brandet "Visit Rwanda", som også er sponsor for den engelske storklub Arsenal, er der blevet lokket med sjældne bjerggorillaer i deres naturlige habitat.

Men Kagame har samtidig ikke lagt skjul på sin vilje til at lukke ned for kritik og forfølge dem, som hans styre betragter som "fjender af staten".

Det gælder blandt andet den tidligere hotelbestyrer Paul Rusesabagina, der blev gjort til folkehelt efter Hollywood-filmen "Hotel Rwanda".

Rusesabagina blev hyldet verden over for at redde op til 1200 personer under folkedrabet ved at huse dem på sit hotel.

Men i 2020 blev han narret på et fly til Rwanda. Han blev anholdt og idømt 25 års fængsel for terror.

Han blev senere løsladt og har siden kaldt rwanderne for "fanger i deres eget land".

Ikke alle husker folkedrabet så godt som Paul Rusesabagina, for to tredjedele af Rwandas befolkning er født efter folkedrabet.

I dag nævner rwandiske id-kort heller ikke, om man er hutu eller tutsi.

Gymnasieelever lærer stadig om folkedrabet i et stramt kontrolleret pensum.

Men mange er ivrige efter at skabe en ny fortælling.

- Lige siden jeg var lille, har Rwandas historie været en historie om genopbygning, siger projektleder Roxanne Mudenge på 27 år til AFP.

- Fortidens ar er der stadig. Men der er en anden energi nu - en følelse af mulighed.

Det er dog vigtigt at huske historien, mener forfatter Consolee Nishimwe.

- At fortælle min personlige historie til andre hjalp mig på min helbredende rejse, har hun sagt til Africa Renewal.

/ritzau/