Sarah Palin er på comeback-sporet efter 13 års politisk pause

Hun var kvinden, der mente, at hun havde styr på udenrigspolitik, fordi Alaska lå tæt på Rusland.

Hele verden stiftede bekendtskab med Sarah Palin i 2008, da hun stillede op som vicepræsident i USA for Republikanerne sammen med John McCain.

Hun havde en baggrund som populær borgmester og guvernør i Alaska, men i valgkampen gjorde hun sig mest bemærket for sin mangel på politisk erfaring på den store scene.

Efter det tabte valg vendte Palin hjem til den enorme, men tyndt befolkede stat, der er fem gange så stor som Tyskland, men kun har trekvart million indbyggere.

Året efter trak hun sig dog fra den post halvandet år før tid.

Men trods nedturen blev Palin en stjerne i konservative kredse og blandt andet en ledende figur i den højreorienterede Tea Party-bevægelse.

Hun skrev en storsælgende selvbiografi og var vært på et par tv-programmer. Hun blev endda vurderet til at være en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer af magasinet Time.

Men de senere år har der været relativt stille om den tidligere journalist og skønhedsdronning.

Hun støttede Donald Trump på hans vej til sejren i præsidentvalget i 2016, men stillede ikke selv op til flere valg efter 2008.

Indtil nu.

Alaskas ene plads i Repræsentanternes Hus i Washington D.C. er nemlig efter 49 år blevet ledig, da det hidtidige medlem, Don Young, døde i marts.

Det sæde har Sarah Palin set sig varm på.

I første omgang skal der vælges en afløser til de sidste måneder af Don Youngs embedsperiode. Det sker til august.

Men så er der kun et par måneder til, at der igen skal stemmes om samme mandat igen i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg i november. Denne gang for perioden 2023-2025.

Bliver hun valgt, vil Palin kæmpe mod USA's "socialistiske" venstrefløj og bekæmpe de høje mad- og benzinpriser, der gør ondt på almindelige amerikanere, siger hun.

Og foreløbig fører hun.

Forud for augustvalget har staten nemlig netop afholdt et fælles primærvalg på tværs af partierne for at få de i alt 48 opstillede kogt ned til fire kandidater.

Ifølge den foreløbige optælling fra søndag har lige knap 30 procent peget på eksguvernør Palin som deres foretrukne kandidat.

Dermed har hun umiddelbart en pæn føring foran Nick Begich på andenpladsen, der kun fik 19 procents opbakning.

Men Palin kan ikke juble endnu.

Dels har hun etablissementet imod sig. Republikanerne i Alaska støtter erhvervsmanden Begich, som også har skudt egne penge ind i valgkampen og har flere midler til rådighed.

Der er blandt andet mange, der ikke har tilgivet, at Palin stoppede som guvernør før tid og købte et hus mange tusinde kilometer væk i Arizona.

Dels har Alaska et særligt valgsystem med prioriterede stemmeranglister. Det giver midtsøgende kandidater en fordel frem for fløjkandidater som Palin, der har det med at dele vandene.

- Alaskas system forhindrer hende i at vinde med blot et flertal (blandt de fire kandidater, red.). Det sikrer, at vinderen er en, der i sidste ende kan samle over halvdelen af vælgerne. Det bliver nok ikke Palin, skriver det politiske netmedie FiveThirtyEight.

/ritzau/