Selskaber pynter sig med grønne fjer og ender med søgsmål på halsen

Der bliver ofte smurt tykt på, når selskaber præsenterer grønne strategier og klimatiltag.

De kan give indtryk af, at der nærmest ingen grænser er for, hvor meget de vil gøre i kampen mod klimakrisen.

Men det er langtfra altid, at tiltagene rent faktisk er så grønne og klimavenlige, som selskaberne påstår.

Den såkaldte greenwashing - eller grønvaskning - hvor selskaber fremstiller sig som grønnere, end de egentlig er, bliver der i højere grad slået ned på end tidligere.

I hvert fald bliver flere og flere selskaber nu mødt med søgsmål i sager om greenwashing.

Det viser en rapport fra instituttet for klimaforandringer ved det britiske universitet London School of Economics and Political Science.

I rapporten har forskerne kigget nærmere på antallet af klimarelaterede søgsmål over de seneste år.

Det er for eksempel aktivister, byer, myndigheder og grønne organisationer, der står bag søgsmålene.

Og særligt antallet af sager om greenwashing falder i øjnene. Det siger forskerne bag rapporten, Joana Setzer og Kate Higham.

- Sager om mis- og desinformation om klimaforandringer er langtfra nye. Men de seneste år har vi set en eksplosion i greenwashingsager, der er endt for domstole og myndigheder såsom forbrugermyndigheder.

- Der er de seneste år særligt dukket flere klimasager op, der udfordrer sandfærdigheden i selskabers klimaløfter.

- Det sker især, når løfterne ikke er bakket op af tilstrækkelige planer og politikker, siger de i en fælles udtalelse.

Sidste år blev der globalt anlagt 26 søgsmål mod selskaber om greenwashing. I 2021 var tallet 27.

Det viser ifølge rapporten en markant stigning over de seneste to år. For i 2020 var der færre end ti af sådanne typer søgsmål.

- Stigningen i antallet af greenwashingsager reflekterer de bredere bekymringer over selskabers ansvar for klimaet, siger forskerne.

Et dansk eksempel er, da Klimabevægelsen, Dansk Vegetarisk Forening og Den Grønne Studenterbevægelse i 2021 lagde sag an mod slagterigiganten Danish Crown for en kampagne om såkaldt klimakontrolleret gris.

Sagen, som er af principiel karakter, kommer sandsynligvis tidligst for retten i slutningen af 2023.

Internationalt er tøjkæmpen H&M flere gange blevet sagsøgt for greenwashing for at vildlede om tøjets klimaaftryk. Også SAS og en række andre europæiske luftfartsselskaber er blevet anklaget for greenwashing.

Og sådan er der mange forskellige eksempler på sager. Søgsmålene kommer mod selskaber i vidt forskellige brancher.

Mere generelt viser rapporten, at antallet af klimarelaterede søgsmål toppede i 2021 med 266 sager. I 2022 faldt det til 222 nye sager.

Forskerne bag tør ikke spå om, hvorvidt det er begyndelsen på en mere generel tendens med færre klimasøgsmål i fremtiden.

Men de tør godt sige, at klimakampen ved domstolene langtfra er nyttesløs.

Mere end halvdelen af afgørelserne i klimarelaterede søgsmål kan betegnes som værende til fordel for mere klimahandling, konkluderer rapporten.

Derudover har klimasager indirekte påvirkning, som tilskynder mere klimahandling.

/ritzau/

Priskrig: Særlig type dagligvare bliver markant billigere