Srilankanere kræver præsidentens afgang i den værste krise nogensinde

På en havn i Negombo læsser en fisker diesel ombord på sin trawler. Der er akut mangel på brændstof i Sri Lanka, og priserne er steget voldsomt. Uden diesel kan fiskerne ikke komme på havet. Foto: Navesh Chitrakar/Reuters

Der er stigende uro og protester i Sri Lanka, hvor den økonomiske krise får demonstranter til at kræve, at præsidenten går af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Timelange strømafbrydelser, mangel på mad og lange køer ved tankstationerne.

Sådan ser hverdagen ud for en stor del af de 22 millioner indbyggere i østaten Sri Lanka.

Landet står midt i den værste økonomiske krise, siden det blev uafhængigt i 1948. Værst står det til med brændstof, som det er næsten umuligt at opdrive.

Det skyldes, at landet er løbet tør for udenlandsk valuta og dermed ikke kan importere diesel, gas og andre fornødenheder.

Landet kan heller ikke betale afdrag og renter på sin statsgæld og er altså statsbankerot.

Krisen har skabt uroligheder, og der er daglige demonstrationer foran præsident Gotabaya Rajapaksas hjem i hovedstaden Colombo.

Demonstranterne kræver hans afgang.

Tirsdag eskalerede situationen yderligere, da politiet skød mod demonstranter i byen Rambukkana.

En mand blev dræbt, og mindst 29 blev såret i det voldelige sammenstød, herunder 11 politibetjente.

På Twitter udtrykker premierministeren, Mahinda Rajapaksa, sin medfølelse.

- (Jeg er) dybt bedrøvet over tragedien i Rambukkana. Jeg har fuld tillid til, at der bliver gennemført en streng og uvildig efterforskning, skriver han.

Premierministeren er præsidentens bror, og der er flere andre familiemedlemmer i regeringen, hvilket har ført til anklager om nepotisme.

Det er blot en af grundene til, at mange kræver, at præsidenten skal gå af. Regeringen holdes også ansvarlig for at have ladet landet gå statsbankerot.

Manglen på brændstof har efterhånden nået et desperat niveau. Det kan mærkes i fiskeriet, som er arbejdsplads for en tiendedel af srilankanerne.

Srilankanere protesterer uden for præsidentens bolig i hovedstaden Colombo tirsdag aften. De holder deres telefoner op som lys til ære for den mand, der tirsdag blev skudt og dræbt af politiet under en demonstration. Foto: Eranga Jayawardena/Ritzau Scanpix

Uden diesel kan kutterne ikke komme på havet. Fiskeren Anton Fernando fortæller, at mange både er holdt op med at sejle ud.

- Vi står i kø i timevis for at købe brændstof, og vi er ikke engang sikre på, at vi kan få nok, siger han til Reuters.

Tirsdag steg prisen på diesel med yderligere 65 procent.

- Is, madding, net, alting er steget i pris, siger Anton Fernando.

Han fortæller, at hans familie ikke længere har råd til at betale regningerne.

- Inden vi overhovedet er taget hjem, ved vi, at det ikke er nok, siger han.

Selv om fiskeriet giver arbejdspladser til mange, udgør erhvervet kun 1,3 procent af Sri Lankas økonomi.

Folk står i kø for at købe diesel ved en tankstation i Colombo. Landet er løbet tør for udenlandsk valuta, der er nødvendigt for at importere blandt andet diesel. Foto: -/Ritzau Scanpix

En stor del af landets indtægter kommer fra turisme, som har været lukket ned på grund af coronapandemien. Mange demonstranter mener dog også, at krisen i høj grad skyldes dårlig ledelse af landet.

Selv indrømmer præsidenten, Gotabaya Rajapaksa, at han har været for sen til at bede om økonomisk hjælp hos Den Internationale Valutafond (IMF). Men han afviser at gå af.

Onsdag siger IMF, at Sri Lanka skal omstrukturere sin gæld, før der kan komme et lån fra fonden. IMF udtaler også, at samtalerne med Sri Lanka stadig er på et tidligt stadie.

Den srilankanske udenrigsminister siger onsdag til Reuters, at der går et halvt år, før landet modtager penge fra IMF.

I mellemtiden har nabolandet Indien tilbudt at hjælpe med 500 millioner dollar til at købe brændstof for. Også Bangladesh har tilbudt at hjælpe.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu