Stoltenberg advarer: Kinas militærhjælp til Rusland får konsekvenser

Kina bliver nødt til at ændre kurs i sin støtte til Rusland.

Sådan lyder det fra Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær.

Han er i USA's forbundshovedstad, Washington D.C., for at forberede NATO-topmødet fra den 9. til den 11. juli.

Her markerer den vestlige forsvarsalliance sin 75-års fødselsdag.

Stoltenberg har holdt tale i tænketanken Wilson Center om Nato og den sikkerhedspolitiske situation.

Her kom han ind på Kinas militærstøtte til Rusland. Han har siden givet et interview til BBC, hvor han også advarer Kina.

Problemet er krigen i Ukraine, som Rusland angreb den 22. februar 2022.

Vesten og Nato har længe opfordret Kina til at fordømme Ruslands angreb på en suveræn nabostat.

Men Kina siger, at det holder sig uden for.

Imidlertid har den russiske og kinesiske ledelse intensiveret deres samarbejde under krigen.

Kina siger ifølge AFP, at landet ikke sælger våben til Rusland, mens Vesten sender kampvogne, artilleri, fly, ammunition og meget mere til Ukraine.

Stoltenberg siger imidlertid, at Kina "deler meget teknologi" med Rusland. Han nævner "mikroelektronik, der er vigtig for russiske missiler, som bruges i Ukraine".

Nato-chefen siger til BBC, at Kina prøver at få noget fra begge lejre.

Kina støtter Ruslands krigsførelse og vil bevare forholdet til de europæiske allierede, som støtter Ukraine i krigen for at få Rusland ud af det suveræne land igen.

Han advarer om konsekvenser, hvis kineserne ikke slår ind på en anden kurs.

- Det her kan ikke gå på lang sigt, siger han.

Efter talen i tænketanken mødtes han med pressen, og kom igen ind på Kinas støtte til Rusland.

Kinas præsident, Xi Jinping, "har forsøgt at skabe det indtryk, at han holder sig tilbage i konflikten".

- Det er for at undgå sanktioner og holde handlen i gang, sagde Stoltenberg ifølge AFP.

- Men realiteten er, at Kina nærer den største væbnede konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig. Samtidig vil Kina have et godt forhold til Vesten.

- Men Kina kan ikke få begge dele. På et tidspunkt, hvis ikke Kina skifter kurs, må de allierede påføre dem en pris. Der bør være konsekvenser.

Efter Stoltenbergs melding har en talsmand for Kinas udenrigsministerium bebrejdet Nato.

- Vi råder Nato til at lade være med at give andre skylden og så splid. Til ikke at kaste benzin på bålet og anstifte konfrontation, sagde talsmanden Lin Jian tirsdag i ifølge AFP.

- I stedet bør de gøre noget praktisk for en politisk løsning på krisen.

En politisk løsning ser dog ikke ud til at ligge lige for, og på topmødet i juli vil Nato og USA's præsident, Joe Biden, sende en kraftig besked til omverdenen om, at Nato hjælper Ukraine på lang sigt.

- Jo mere troværdig, vor langsigtede støtte er, jo hurtigere vil Rusland erkende, at det ikke kan vente på, at vi bliver trætte, sagde Stoltenberg.

I øvrigt er det ikke kun lederne fra de 32 Nato-lande, der kommer til topmødet.

Der kommer også ledere fra fire lande i Asien- og Stillehavsområdet, hvor USA ser voksende trusler fra Kina.

De fire lande er Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea.

/ritzau/