Svenskerne dumper håndteringen af Nato-kaos efter Paludans aktion
Dansk-svenske Rasmus Paludan brændte sidste weekend en koran af foran den tyriske ambassade i Stockholm. Det har forværret det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige og besværliggjort Sveriges Nato-ansøgning yderligere. Foto: 10080 Fredrik Sandberg/Tt/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludans afbrænding af en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm giver problemer for Sveriges Nato-ansøgning, regeringen og dens støtteparti.
Ritzau RitzauJens Bjarke Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En hængt dukke af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, koranafbrænding, demonstrationer i muslimske lande og et aflyst møde med Tyrkiet om Nato-medlemskab.
De seneste uger har været urolige i Sverige og har givet flere og store hak i landets ambitioner om at blive medlem af forsvarsalliancen Nato.
Og det sender også landets godt 100 dage gamle regering i modvind.
For den har ikke håndteret kaosset godt nok. Det mener størstedelen af den svenske befolkning ifølge en meningsmåling udført for den svenske avis Aftonbladet.
58 procent af de adspurgte mener, at regeringen har gjort det ret dårligt eller meget dårligt i forhold til håndteringen af landets Nato-ansøgning den seneste uge.
Annonce
Med til problemerne for svenskerne er dansk-svenske Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs på den ydre højrefløj.
Paludan brændte lørdag sidste weekend en koran af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Det har forværret et i forvejen anspændt forhold mellem Sverige og Tyrkiet.
Tyrkiet skulle i februar have mødtes med Sverige og Finland for at diskutere de to nordiske landes Nato-ansøgninger.
Men de møde er blevet aflyst af Tyrkiet, der som det eneste af de 30 Nato-lande afviser at sige ja til et svensk medlemskab.
Torsdag aften fik den svenske regering endnu en sten i skoen. Det var igen Rasmus Paludan, der sneg stenen derned. Han meddelte, at han hver fredag vil brænde en koran foran Tyrkiets ambassade i København.
Og han vil først stoppe, når Tyrkiet er klar til at lukke Sverige ind i Nato.
Det er næppe den hjælp, Sverige havde håbet på midt i bestræbelserne på at få forholdet til Tyrkiet - som efter koranafbrændingen er blevet endnu mere afvisende over for Sverige i Nato - på ret køl igen.
En svær opgave, som nogle i meningsmålingen også anerkender.
- De manøvrerer, så godt de kan med en galning som Erdogan, siger en af de adspurgte om regeringens håndtering.
Klar majoritet tycker att regeringen gjort ett dåligt jobb efter senaste veckans Nato-kaos https://t.co/Hh6tQXOKsG
Også Paludan er en svær størrelse at håndtere. Og han giver også problemer for det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna, som er støtteparti for regeringen.
Annonce
For det var angiveligt debattøren Chang Frick, der med jævne mellemrum medvirker på partiets web-tv-kanal, som gav Paludan idéen om en protestaktion.
Den idé resulterede i koranafbrændingen og altså flere problemer for regeringen.
Derfor er flere ifølge det svenske nyhedsbureau TT begyndt at fokusere på støttepartiets mulige ansvar for den tilspidsede situation.
Partileder Jimmie Åkesson afviser, at der er kobling mellem Sverigedemokraterna og Frick.
- Han var medlem af vores parti for ti år siden eller sådan noget. Mit indtryk af ham er, at han først og fremmest er en debattør og provokatør, siger Åkesson.
Alligevel har flere partier ifølge svensk radio krævet, at Sverigedemokraterna, som er størst i blå blok, tager afstand fra koranafbrændingen.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (t.v.), mener, at Paludans koranafbrænding er "dybt respektløs". Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson (t.h.), mener, at det er "dumt" at brænde bøger. Foto: 12150 Caisa Rasmussen/Tt/Ritzau Scanpix
Det gør Åkesson imidlertid ikke direkte. Men han understreger, at han ikke tilskynder til aktionen.
- Jeg synes, at det er antiintellektuelt og dumt at brænde bøger. Jeg vil aldrig brænde bøger eller opfordre nogen til at gøre det.
- Men vi har ytringsfrihed i Sverige, og så må man også være antiintellektuel og dum, siger han.
Koranafbrændingen har ikke bare givet problemer i forhold til Sveriges Nato-ansøgning. Det har også ført til demonstrationer imod Sverige i flere muslimske lande.
Annonce
Og i Egypten er det blevet bemærket hos al-Azhar, som er en af sunnimuslimernes mest magtfulde og indflydelsesrige uddannelsesinstitutioner.
Den opfordrede onsdag ifølge AFP muslimer til at boykotte svenske produkter som følge af Paludans koranafbrænding.
/ritzau/
Tal fra meningsmålingen
Spørgsmål: Hvordan vil du vurdere regeringens håndtering af Sveriges Nato-ansøgning den seneste uge?
Svar:
* Rigtig god - 6 procent.
* Ret god - 13 procent.
* Hverken god eller dårlig - 18 procent.
* Ret dårlig - 22 procent.
* Rigtig dårlig - 36 procent.
* Ved ikke - 5 procent.
Spørgsmål: Bør Sverige gå med i Nato?
Svar:
* Ja - 70 procent.
* Nej - 17 procent.
* Ved ikke - 14 procent.
De 70 procent, der siger ja, er næsten en fordobling på fire år.
Kilde: Aftonbladet.
/ritzau/
Sverige og Nato
* Sverige og Finland har traditionelt været neutrale lande. Men efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar i fjor har de to skandinaviske lande søgt om at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance Nato.
* For at Nato kan optage et nyt land, skal alle 30 eksisterende Nato-lande være enige om det.
* Tyrkiet har i hele processen med Sverige og Finland været kritisk, særligt over for Sverige. Ifølge Tyrkiet støtter de to lande kurdiske grupper, der efter tyrkisk opfattelse er terrorister.
* Efter den tyrkiske kritik har der været en proces, hvor Sverige, Finland, Tyrkiet og Nato forsøger at løse problemerne.
* I øjeblikket har 28 af de 30 lande godkendt Sverige og Finland som nye Nato-lande. Ungarn ventes at godkende dem i februar. Kun Tyrkiet mangler så.