Ti år efter oprør i arabiske lande er håbet klinget af

For ti år siden satte en ung frugtsælger i Tunesien ild til sig selv foran et regeringskontor i byen Sidi Bouzid efter en kontrovers med politiet.

Frugtsælgeren, Mohamed Bouazizi, døde nogle få uger senere af sine skader, men forinden havde nyheden om hans fatale handling udløst landsdækkende protester i Tunesien, som tvang den mangeårige autoritære leder Zine el Abidine Ben Ali på flugt.

Han efterlod en befolkning, der som andre steder i Mellemøsten krævede udvikling, arbejdspladser, ytringsfrihed, stop for korruption og frie valg.

De følgende uger og måneder spredte de folkelige protester sig til andre lande i den arabiske verden og blev snart kendt som Det Arabiske Forår.

Protesterne forvandlede sig til krav om autoritære lederes afgang i lande som Egypten, Bahrain, Yemen, Libyen og Syrien.

Mohammed Bouzizis hverdag med at skulle brødføde en familie på otte personer ud af en daglig løn på to dollar og samtidig blive kuet af politiet vakte genklang hos millioner af almindelige mennesker i regionen.

Men her ti år senere er det begrænset, hvad den folkelige opstand har ført med sig af forbedringer.

Oprøret beskyldes for at have udløst en flodbølge af blodig vold og økonomisk ruin.

Millioner af mennesker er drevet på flugt af krige, og utallige mennesker er døde i vold og kaos.

I Tunesien blev der i efteråret 2011 valgt et nyt parlament, som vedtog en ny forfatning. Den er ifølge menneskeretsgrupper et skridt på vejen mod mere demokrati.

Men i 2020 er der stadig fattigdom og modløshed i landet, og der har været islamisk terror.

- Siden jeg var 18, var jeg blevet chikaneret og fængslet, siger den 50-årige advokat Abdennaceur Aouini, der deltog i protesterne i 2011.

Han siger også, at han er skuffet.

- Der er altid håb. Men det var en drøm. I dag er jeg kommet til fornuft.

I Egypten indtog hundredtusindvis af personer Kairos gader med krav om reformer og fjernelse af Hosni Mubarak, der havde været præsident siden 1981.

- Se Egyptens gader i aften. Det er sådan, håb ser ud, skrev den egyptiske forfatter Ahdaf Soueif i The Guardian dengang.

I februar 2011 meddelte Mubarak, at han ville trække sig, men i dag er Egypten sunket tilbage til tiden før oprøret.

- Ti år efter kan man se, at der stadig er håb i den unge generation, der var børn under oprøret, siger den 39-årige Mohamed Lotfy, direktør for Egyptens Kommission for Rettigheder og Frihed.

- Men regeringen gør alt for at dræbe drømmen, tilføjer han.

Værre er det gået i Libyen, Syrien og Yemen.

I de tre lande førte demonstrationer til blodige borgerkrige, der stadig raser.