Titusindvis af russere sidder i egne hjem uden varme og klaprer tænder

Rusland er ramt af massive svigt i varmeforsyningen. Det sker midt i den lange vinter, der sender temperaturen ned i ofte tocifrede minusgrader.

Problemerne begyndte i december, skriver Deutsche Welle. Der er ingen tegn på, at de stopper.

Det er ofte varmeanlæg fra sovjettiden, som står af.

Magasinet Politico skriver, at der er problemer i snesevis af regioner rundt om i kæmpelandet.

Titusindvis af mennesker sidder og fryser i deres egne hjem her mindre end to måneder før, at præsident Vladimir Putin vil genvælges ved præsidentvalget.

Deutsche Welle skriver, at et varmerør i Nizjnij Novgorod 400 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva, eksploderede i sidste uge.

16 mennesker blev forbrændt. Desuden er varmeforsyningen til 3000 mennesker blevet afbrudt.

Dagen forinden brød et varmeanlæg sammen i Orjol 360 kilometer sydvest for Moskva. Boliger, en skole, et plejehjem og børnehaver er nu uden varme.

Moscow Times skriver, at byen Novosibirsk i fredags erklærede undtagelsestilstand på grund af en hel stribe af varmesvigt.

Her ligger temperaturen i øjeblikket mellem 20 og 30 minusgrader.

Ifølge netavisen har byens borgmester forbudt lokale at demonstrere mod manglende varme.

Et af de værste nedbrud er ifølge Deutsche Welle i Klimovsk 50 kilometer fra Moskva.

Her brød et varmeanlæg den 4. januar sammen og efterlod 20.000 mennesker uden varme. Det var minus 34 grader, kulderekord i de seneste 40 år.

Myndighederne var meget langsomme til at gøre noget ved sagen. Måske fordi varmeanlægget ligger på og drives af en stor fabrik i området. Det var normalt i sovjettiden, og sådan er det fortsat mange steder.

I Klimovsk ligger varmeanlægget i en ammunitionsfabrik, der blev privatiseret i 2001. Ejerskabet er ikke kendt, men lokale medier siger, at ejeren er en tidligere oberst fra Ruslands efterretningstjeneste FSB.

Eksperter siger, at Ruslands varmesystemer er forældede og misligholdt. Problemet er særlig udtalt i områder, hvor befolkningen er blevet større efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Nogle anlæg bruger stadig sovjetisk-producerede varmerør, der højest er beregnet til at holde i 25 år.

Deutsche Welle skriver også, at det ikke er gået upåagtet hen i Rusland og i Ukraine, at russerne - og ikke ukrainerne eller europæerne - fryser.

Ruslands missil- og bombeangreb på Ukraine har ikke formået at smadre ukrainernes varmeforsyning.

For små to år siden advarede Ruslands regering europæerne om, at EU's gassanktioner mod Rusland ville få europæerne til at fryse.

Men ukrainerne er bedre til at skyde Ruslands missiler ned end frygtet, og i Europa er der alternativer til Ruslands gas.

På sociale, russisksprogede medier langer kritikere af Putin ud efter den russiske ledelse.

Magasinet Politico skriver, at mens Putin prøver at få ukrainerne til at fryse, giver situationen et billede af "svigt, korruption og mangel på arbejdskraft i hans egen stat".

Politico har talt med Vladimir Milov, tidligere viceenergiminister og nu oppositionspolitiker.

Han siger, at der tidligere blev fokuseret på at skabe billig energi for industrien og ikke på at skabe energi for befolkningen.

Derfor kommer varmen til befolkningen fra store fabrikker.

Der er også meget korruption i sektoren, og der er mange statslige penge.

Hver sommer bliver adgangen til varmt vand lukket i nogle dage, angiveligt for at give tid til reparationer.

Men reparationerne sker ifølge Politico kun på papiret.

Der er anekdoter om, at rust males over, og at materiel skrues af og flyttes rundt for at vise noget aktivitet.

Egentlige reparationer er der få af.

/ritzau/