Trump får Europa til at diskutere atomvåben og enorm oprustning

Skal vi have flere atomvåben i Europa? Og skal Tyskland have sine egne atombomber?

For kort tid siden var den type diskussion utænkelig blandt de europæiske landes ledere.

Men i denne uge fik presset fra USA's præsident, Donald Trump, de europæiske stats- og regeringschefer til at åbne vinduet helt op for alle forslag, der kan styrke Europas forsvar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog på vej ind til torsdagens ekstraordinære EU-topmøde, at Europa om ganske få år skal have et "fuldstændigt dueligt forsvar", der kan beskytte de europæiske lande.

- Hvis vi kommer i en situation om nogle år, hvor vi bliver nødt til at forsvare os, så skal vi være klar, siger Mette Frederiksen.

Siden Anden Verdenskrig har Europa ellers klemt sig ind under den amerikanske atomparaply og det enorme amerikanske militær, som via Natos artikel fem var forpligtet til at forsvare Europa i tilfælde af krig.

Trump har dog sat så stor en skræk i livet på de europæiske ledere, at mange ikke længere tør forlige sig på USA.

Det fik onsdag Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at beslutte at åbne debatten om "beskyttelse af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores (nukleare) afskrækkelse".

I dag er Frankrig og Storbritannien, der ikke er medlem af EU, de eneste lande i Europa, der råder over atomvåben.

Efter ødelæggelserne i Anden Verdenskrig, og Tysklands splittelse under Den Kolde Krig, har Europas største land aldrig udviklet egne atomvåben.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, fastslog torsdag, at han ønsker at holde fast i Natos nuværende system for atomafskrækkelse.

Det er baseret på udstationering af amerikanske atomvåben i nogle europæiske lande, herunder Tyskland.

- Vi er allieret med hinanden gennem NATO. Der er meget specifikke regler for det, sagde Scholz.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har USA stadig omkring 100 atombomber udstationeret i Europa, hvoraf nogle menes at være oplagret på Büchel-luftbasen i Tysklands Eifel-region.

I en nødsituation skal de indsættes af tyske kampfly.

Mens Scholz var afvisende over for Macrons tanker om franske atomvåben til forsvar for Europa, så ville Mette Frederiksen ikke afvise tanken.

- Det er ikke noget, vi arbejder med, men I får mig ikke til at stå og sige nej til andres idéer. Alting bliver nødt til at være inde på bordet nu, sagde Mette Frederiksen.

Hun vil heller ikke afvise, at Europa skal have flere atomvåben.

- Jeg håber, alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland, sagde hun.

Den danske statsminister ankom til Bruxelles, dagen efter at økonomiminister Stephanie Lose (V) fik et bredt mandat i Folketinget til at støtte EU-Kommissionens nye forsvarsplan.

Planen "Rearm Europe" vil ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbne alle EU's sluser, så EU-landene via gæld og penge fra EU's strukturmidler kan investere i forsvar.

På få år kan Europa få det selvstændige europæiske forsvar, som Mette Frederiksen ønsker - hvis altså man vil betale, hvad det koster.

Det vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

- Vi er nået frem til, at hvis vi bruger 3,4 procent af vores bruttonationalprodukt de næste 25 år, så ville Norden plus Polen kunne have et forsvarsbudget, der er lige så stort som det russiske, og mon ikke det ville kunne holde russerne på måtten, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Et "fuldt funktionsdygtigt forsvar", som Mette Frederiksen lægger op til, vil formentlig både kræve konventionelle styrker og en atomslagstyrke.

Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med flere atomvåben eller nye europæiske atommagter, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen.

- Atomvåbnene er der jo. Så i virkeligheden handler hele debatten om, hvorvidt man kan have nogle fælles beslutningsprocedurer, der gør, at både os selv men også russerne tror på, at hvis en russisk hær står uden for Warszawa, så vil den franske præsident trykke på knappen.

- Det kræver nok en lidt længere snak i EU, før vi er nået dertil, siger han.

/ritzau/