Trump lukker radio med nyheder fra den frie verden til diktaturstater

Den 55-årige Kari Lake er udpeget af Donald Trump til at lede USAGM, og hun er i fuld gang med at begrave organisationen. Republikaneren Lake siger, at USAGM er en byrde for de amerikanske skatteydere. Hun har erklæret, at hun vil indskrænke medieorganisationen til det mindst mulige i henhold til loven. Billedet er fra den konservative CPAC-konference i februar i Washington D.C. Foto: Kayla Bartkowski/Ritzau Scanpix

Det begyndte med nyheder til Japan og Tyskland under Anden Verdenskrig. Siden har Voice of America været en del af den frie verden. Det slutter nu, siger Trump.

Offentliggjort Sidst opdateret

En lang historie om nyheder fra den frie verden til millioner og atter millioner af mennesker, der lever under diktatur, er måske ved at slutte nu.

USA's præsident, Donald Trump, har med et pennestrøg lukket for pengekassen til Det Amerikanske Agentur for Globale medier (USAGM).

I weekenden blev der sendt emails ud til anslået 1300 ansatte, som foreløbig er sendt på orlov.

Det er en 83 år lang historie, som rammer muren.

Da Japan den 7. december 1941 angreb den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii, trak japanerne på den hårde måde USA ind i Anden Verdenskrig.

Snart kæmpede USA's væbnede styrker i såvel Asien som i Europa.

I 1942 oprettede USA Voice of America med nyheder, der ikke var kontrolleret af censurmyndigheder i Japan eller Nazityskland. De blev sendt til befolkningerne i de to lande via sendere fra BBC.

Derfra bredte USA's berømte radioprogrammer fra den frie verden sig til verdens lukkede lande.

I dag producerer Voice of America (VOA), Radio Free Europe, Radio Free Asia og andre radiostationer og netmedier nyheder på næsten 50 sprog, skriver VOA på sin hjemmeside.

Der er hver uge flere end 354 millioner lyttere og brugere i lande som Rusland, Kina, Iran og mange lande i Mellemøsten og Afrika.

Radio Free Europa blev etableret i 1950. Under Den Kolde Krig sendte den ucensurerede nyheder ind over Østblokken på lokale sprog.

I 1953 kom Radio Liberty og sendte nyheder ind over Sovjetunionen.

Det var de ikke glade for i Kreml.

I 1976 blev de to radiostationer slået sammen til RFE/RL, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans regime har det stadig svært med den vestlige radio.

Indgangen til Voice of Americas hovedkvarter på 330 Independence Avenue SW i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. Foto: Bonnie Cash/Ritzau Scanpix

I 2024 erklærede Rusland RFE/RL for "en uønsket organisation". Det betyder forbud mod at arbejde i Rusland.

Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, begyndte radiostationerne at fokusere på de mange nye stater i Centraleuropa. Men de russisksprogede nyheder fortsatte.

I 1996 begyndte Radio Free Asia med ucensurerede nyheder til blandt andre Kina, Nordkorea, Myanmar og Vietnam.

Det slutter også nu.

AFP skriver, at USAGM havde bedt om 950 millioner dollar i indeværende finansår. Det svarer til 6,5 milliarder kroner.

De penge kommer ikke. Det Hvide Hus siger, at nyheder fra USAGM er venstreorienteret, radikal propaganda betalt af skatteyderne.

Trump har flere gange kritiseret det, som VOA kalder en "brandmur".

Radio Free Europe og Radio Liberty (RFE/RL) har hovedkvarter i Prag, Tjekkiets hovedstad. Foto: Stanislav Zbynek/Ritzau Scanpix

Den sikrer, at medierne er uafhængige af Det Hvide Hus. Princippet blev fastsat i 1976 af præsident Gerald Ford, en republikaner, og i 1994 med nedsættelse af en bestyrelse, skriver BBC.

AFP skriver, at kredsen om Trump har slået på tromme for, at statsbetalte medier skal arbejde for at fremme præsidentens politik.

Michael Abramowitz er direktør for VOA og er blandt de 1300, der er sendt hjem.

- VOA har brug for gennemtænkte reformer, og vi har gjort fremskridt i den retning. Men dagens melding efterlader VOA ude af stand til at udføre sin vitale mission, skriver han på Facebook.

Stephen Capus, chef for RFE/RL, kalder Trumps beslutning en "kæmpe gave til Amerikas fjender".

- Irans ayatollaher, Kinas kommunistledere, autokraterne i Moskva og Minsk. De vil juble, hvis RFE/RL forsvinder efter 75 år, siger han.

En ansat hos Radio Free Asia siger til AFP:

USA's præsident, Donald Trump, står her bag Kari Lake under valgkampen op til præsidentvalget og valget til Kongressen den 5. november 2024. Trump vandt præsidentvalget, men Kari blev ikke senator. I stedet udpegede Trump hende den 11. december til leder af USAGM, organisationen bag USA's statslige medier rundt om i verden. Billedet er fra den 13. oktober. Foto: Caitlin O''hara/Ritzau Scanpix

- Det handler ikke kun om at miste vores indtægt. Vi har medarbejdere, der frygter for deres liv. Vi har journalister, der arbejder under radaren i autoritære lande i Asien. Vi har personale i USA, som frygter at blive deporteret, hvis deres arbejdsvisum ikke længere er gyldigt.

- At udslette os med en underskrift er bare forfærdeligt.

/ritzau/

Færre frie medier fra Vesten

* Med præsident Donald Trumps beslutning om at skære ned på USA's formidling af nyheder fra den frie verden til lande som Kina, Rusland og mange andre lande kommer der med et slag langt færre ucensurerede nyheder rundt om i verden.

* Det Amerikanske Agentur for Globale medier (USGM) leverer nyheder på radio, tv og online på næsten 50 sprog til over 354 millioner mennesker hver uge verden over. Det kaldes også "blød magt".

* BBC er stadig på banen, men også den statslige britiske medieorganisation har skåret ned på sin BBC World Service. I 2022 meddelte BBC, at nyhedstjenester på arabisk og persisk skulle lukke. I øjeblikket leverer BBC nyheder på 42 sprog til 320 millioner mennesker om ugen.

* BBC siger, at de steder, hvor BBC har lukket for nyheder, er Kina og Rusland trådt til med deres nyhedsformidling.

* Specielt i Afrika skal Rusland være stærk på nyheder.

* Over det seneste år har Kina udbredt sin nyhedsformidling til særligt lande i Det Globale Syd. Her tilbyder Kina nyhedsformidling fra kinesiske nyhedsbureauer uden betaling, skriver AFP.

 

Kilder: AFP, Reuters, BBC, Voanews.com.

 

/ritzau/

USA's præsident Ronald Reagan (tv.) trykker hånd med Sovjetunionens daværende leder, Mikhail Gorbatjov, den 11. oktober 1986 under deres topmøde i Reykjavik, Islands hovedstad. Det var under Den Kolde Krig, og et af Vestens bløde våben var radiostationerne, der sendte ucensurerede nyheder ind til befolkningerne i Østeuropa og Sovjetunionen. Tre år efter topmødet faldt Berlinmuren. Foto: Ron Edmonds/Ritzau Scanpix
Kinas præsident, Xi Jinping, klapper i hænderne under et møde i Folkekongressen i Kinas hovedstad, Beijing, den 11. marts. Mange kritikere af Trumps dekret om at standse finansiering af nyheder til blandt anden den kinesiske befolkning mener, at Xi også klapper i sine hænder over Trumps beslutning. Foto: Iichiro Ohara/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu