Tyrkiet går balancegang mellem ærkefjender i farligt magtspil

Israelske statsborgere må se sig en ekstra gang over skulderen, når de forlader deres hotelværelser og træder ud i menneskemylderet i Istanbuls gader.

Iranske agenter opererer nemlig ifølge israelske og tyrkiske efterretninger på tyrkisk jord. Og deres mål er at få ram på personer med israelsk pas.

Det har blandt andet det israelske medie Haaretz og den tyrkiske avis Hürriyet kunnet berette om de seneste uger.

Konflikten involverer selvsagt også Tyrkiet, hvis den iranske trussel er fysisk til stede på tyrkisk territorium. Dermed er Tyrkiet tvunget ud i en besværlig position mellem de to ærkefjender.

For Tyrkiet vil helst være gode venner med dem begge.

Det forklarer Helle Malmvig, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i politiske forhold i Mellemøsten.

Tyrkiet skiller sig ud fra de andre lande i regionen ved at have relationer til både den jødiske stat Israel og den shiamuslimske stat Iran.

- Derfor er Tyrkiet ude i en svær balancegang. Tyrkerne vil ikke have, at Iran udfører operationer i Tyrkiet. Men de vil heller ikke bryde deres gode forhold til Iran for Israels skyld, siger Helle Malmvig.

At det tyrkiske styre dog tager iranske agenters tilstedeværelse yderst seriøst, blev understreget, da Israels udenrigsminister, Yair Lapid, forleden aflagde et sjældent besøg hos sin tyrkiske kollega, Mevlüt Çavusoglu.

Øverst på dagsordenen var netop sikkerhed.

Umiddelbart inden mødet kunne avisen Hürriyet berette om, at den tyrkiske efterretningstjeneste havde slået til mod en ring af formodede iranske agenter og lokale kollaboratører i en koordineret aktion i Istanbul.

De konkrete oplysninger om aktionen var nye. Men selve operationen mod de iranske agenter lå knap en uge tilbage i tiden.

Således blev knap ti formodede agenter anholdt den 17. juni. De er mistænkt for at forberede bortførelser og attentater mod israelske diplomater og rejsegrupper i storbyen ved Bosporusstrædet.

På nogenlunde samme tidspunkt advarede Israel i stærke vendinger sine borgere mod at rejse til Tyrkiet. Og de, der allerede opholdt sig i landet, fik besked på at blive inden døre eller straks rejse hjem.

- Det er en super dramatisk historie, siger Helle Malmvig.

Det formodes, at attentatplanerne skulle tjene som gengældelse for drab på flere højtstående iranere, som Iran beskylder Israel for at stå bag.

Senest blev oberst i Revolutionsgarden Sayyad Khodai dræbt i sit hjem i Teheran i maj. Og i november 2020 blev den førende specialist i atomkraft Mohsen Fakhrizadeh slået ihjel.

Men hvorfor forsøger iranske agenter at angribe israelere i netop Tyrkiet? Det skyldes praktik, forklarer Helle Malmvig.

For det er nemt som iransk agent at gemme sig bag en dækhistorie om, at man er eksempelvis turist eller på forretningsrejse i Tyrkiet.

- Det er ret oplagt. Det er et naboland, som Iran har nem adgang til, og hvor det er let at operere, fordi landet har gode relationer til Tyrkiet. Mange iranere tager på ferie i Tyrkiet, forklarer Helle Malmvig.

- Samtidig rejser en del israelere på ferie i Tyrkiet, fordi de israelske og tyrkiske relationer går langt tilbage. Der er ikke andre lande i Mellemøsten, som i stor udstrækning besøges af både iranere og israelere.

De historiske bånd mellem Israel og Tyrkiet har været stærkt udfordret siden 2010 blandt andet på grund af tyrkisk støtte til Hamas. Hamas har magten i Gaza og anses af Israel for at være en terrororganisation.

Relationen er dog blødt op den seneste tid, hvilket Yair Lapids nylige besøg hos Cavusoglu også er et udtryk for.

/ritzau/