Tysk kursændring på forsvar kan vise vejen frem for presset Europa
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde tirsdag en plan for oprustning af Europa, som primært bygger på lånte penge og højere gæld for EU-landene. Hun opfordrer forud for topmøde EU-landenes ledere til at huske, at den verdensorden, de fleste har kendt siden Anden Verdenskrig, er rystet, og at behovet for beslutninger derfor er stort (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/ReutersYves Herman/Reuters
Presset er enormt på de europæiske ledere forud for topmøde torsdag. De skal vise vejen frem, efter Trump har sået tvivl om USA's rolle i Ukraine og Europa.
- Europa står over for en klar og nærværende fare i et omfang, som ingen af os har set i vores voksne liv.
Tonen var dyster, og bønnen var indtrængende, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i denne uge sendte et brev til EU-landenes ledere.
Europas forsvar skal oprustes og Ukraine skal have hjælp. Og begge dele skal besluttes nu, lød fra von der Leyen forud for det ekstraordinære EU-topmøde torsdag i Bruxelles.
- Der vil være en "whatever it takes-følelse", når stats- og regeringscheferne mødes, siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.
Tysklands formentlig kommende forbundskansler, Friederich Merz, har ligefrem beskrevet situationen som "fem minutter i midnat" for Europa.
Annonce
Og det er der god grund til, mener Lykke Friis.
- Mareridtsscenariet er jo, at man om ganske få dage eller uger kan blive udsat for, at der bliver lavet en aftale mellem Trump og Putin, uden at europæerne og Ukraine er med ved bordet.
I would like to reiterate Ukraine’s commitment to peace.
None of us wants an endless war. Ukraine is ready to come to the negotiating table as soon as possible to bring lasting peace closer. Nobody wants peace more than Ukrainians. My team and I stand ready to work under…
— Volodymyr Zelenskyy / ????????? ?????????? (@ZelenskyyUa) March 4, 2025
- Der skal man tænke over, hvad er egentlig vores svar på det.
Det er dog ikke kun Trump, der presser på for en hurtig fredsløsning.
I EU-kredsen har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, gjort sig til talsmand for, at EU ligesom USA bør forhandle med Rusland om fred.
Orbán beskyldte de europæiske ledere, som mødtes i London i weekenden, for at have besluttet, "at krigen i Ukraine skal fortsætte".
Forud for topmødet har Orbán samtidig gjort det klart, at Ungarn ikke vil støtte et forslag fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas, om direkte militærstøtte til Ukraine.
Kallas' plan om at sende mindst 1,5 millioner artillerigranater til Ukraine i år samt andet udstyr som luftforsvarssystemer, missiler og droner, ser dermed ud til at blive sparket til hjørne på topmødet.
I stedet må de øvrige EU-lande arbejde videre med at finde en vej uden om Ungarn til at fortsætte våbenleverancerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og EU's udenrigschef, Kaja Kallas (til højre), står begge for utvetydig opbakning til Ukraine. Kallas' plan om at sende 1,5 millioner artillerigranater samt luftforsvarssystemer, missiler og droner til Ukraine ser dog ud til blive udskudt af Ungarn på EU-topmødet torsdag (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Forud for topmødet tegner der sig heller ikke enighed om at beslaglægge indefrosne russiske midler for at hjælpe Ukraine.
Annonce
Diskussionen har været rejst flere gange, siden aktiver fra den russiske centralbank blev indefrosset kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine. De har en værdi på over 1500 milliarder kroner.
Selv om det virker som lette penge for et presset Europa, siger flere centrale EU-lande nej. Blandt andet fordi det vil være en overtrædelse af internationale regler.
Tilbage blandt løsningerne står Rearm Europe-planen. Den fremlagde von der Leyen kort efter, at Trump suspenderede USA's militære støtte til Ukraine.
Planen åbner alle EU's sluser i forhold til primært at låne penge til investeringer i forsvar.
Orbán kan ikke blokere Rearm Europe-planen, fordi de centrale forslag ikke skal vedtages med enstemmighed.
Derfor ventes EU-lederne på topmødet at erklære samlingen bag planen for et historisk nyt kapitel for europæisk forsvar.
Ungarns premierminister Viktor Orbán opfordrer forud for EU-topmødet til, at EU ligesom USA indleder direkte fredsforhandlinger med Rusland. Orbán mener, at de øvrige EU-landes ledere er med til at forlænge krigen ved at sende militærstøtte til Ukraine (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Men den virkelige ændring vil ligge hos de enkelte EU-lande. Ikke mindst Tyskland, mener Lykke Friis.
Hun kalder det for et "digebrud i tysk finanspolitik", at Friederich Merz' konservative tyske parti CDU og det socialdemokratiske parti SPD er blevet enige om at lempe gældsbremsen på forsvarsområdet.
Det skal bane vejen for, at Tyskland kan bruge milliarder af euro på at styrke sit forsvar - og hjælpe Ukraine.
- Når Tyskland rykker sig, vil de andre lande også rykke sig. Og Tyskland er et land, der rykker sig i turbofart på det her punkt lige nu, siger hun.
Annonce
Tysk oprustning kan gøre det svært for lande som Spanien og Italien at gemme sig. Ikke mindst fordi von der Leyen samtidig tilbyder dem EU-lån til at opruste for.
Hvis tysk forsvarsindustri samtidig får et boost i kraft af landets oprustning, må også andre EU-lande overveje, om de risikerer at miste deres egen forsvarsindustri, hvis ikke de også går på storindkøb.
Ifølge Lykke Friis er den tyske melding i virkeligheden mere betydningsfuld end von der Leyens Rearm Europe-plan.
- Her er der tale om penge, der rent faktisk bliver afsat.
- Hvorimod det i von der Leyens forslag er uklart, hvor pengene rent faktisk skal komme fra, siger Lykke Friis.
/ritzau/
Von der Leyen vil låne til Europas forsvar
* EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde forud for torsdagens EU-topmøde "Rearm Europe"-planen. Den skal sørge for oprustning af europæisk forsvar.
* EU-landenes stats- og regeringsledere skal tage stilling til planen på topmødet torsdag i Bruxelles. Derefter vil de konkrete forslag blive fremsat. Planen indeholder i alt fem forslag.
* For det første vil von der Leyen optage lån med afsæt i EU-budgettet for 150 milliarder euro. Pengene skal gå til fælles forsvarsindkøb såsom luftforsvar, artilleri, missiler og ammunition, droner og cyberforsvar. Beløbet svarer til over 1100 milliarder kroner.
* For det andet vil EU- Kommissionen lempe EU's budgetregler. Dermed får EU-landene lov til at have større underskud og øge deres gæld ud over EU-kravene, hvis de investerer de lånte penge i forsvar.
* For det tredje vil EU-landene få mulighed for at bruge EU's såkaldte samhørighedsmidler på investeringer relateret til forsvar. Pengene bruges normalt til at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem EU's regioner.
* De to sidste punkter handler om at mobilisere penge fra Den Europæiske Investeringsbank og skaffe private penge til forsvar gennem oprettelse af en opsparings- og investeringsunion.
Seneste artikler
27-årig sigtet: Råbte og slog på ting i Nysted
Over en million pendlere kan få større fradrag fra juli
Tagarbejde endte i store skader på hus og nabohus
Tidligere byggematador Axel Juhl-Jørgensen er død - 94 år
Søger langs kysten efter 28-årig lollik: - Jeg oplever en stor tilslutning
Mest læste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu reagerer Biltema
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Snart åbner lagersalg på Falster