Ukraine får briterne til at satse på færre soldater og mere teknologi

Der er lærdom at hente fra krigen i Ukraine.

Det synes at være et gennemgående tema i Storbritanniens opdaterede strategi for landets væbnede styrker.

Ukraine er "på tragisk vis blevet et krigslaboratorie", som den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, udtrykker det.

Et krigslaboratorie, hvis opdagelser briterne vil drage nytte af og bruge til at udvikle sit eget forsvar. Andet "ville være rigtig fjollet".

- Vi skal tilpasse os og modernisere os for at være klar til de trusler, som vi står overfor. Vi skal drage erfaringer fra præsident Putins uprovokerede invasion af Ukraine, siger Ben Wallace ifølge BBC.

Briterne vil blandt andet mindske landets kampstyrke, selv om der er krig i Europa.

I 2010 var der 102.000 soldater i hæren. I dag er der 82.000, og det skal frem mod 2025 skrues ned til 73.000.

Det er ifølge Financial Times det laveste antal siden 1800-tallet og en nedgang i antallet af de væbnede styrker på 28 procent over 15 år.

Men det er ikke en spareøvelse, fastslår regeringen, selv om den ifølge mediet Politico sparer omkring 43 milliarder kroner på det.

Briterne er helt med om bord på Natos ambitioner om at skrue op for forsvaret, på et tidspunkt hvor Ruslands krig mod Ukraine skaber krisestemning.

Trækket har rod i, at ukrainerne har vist, at selv en mindre væbnet styrke kan være yderst effektiv. Bare soldaterne er udrustet med godt udstyr og har god træning i bagagen.

Samtidig har russerne været eksempel på det modsatte. At en stor hær ikke bare kan tromle over al modstand.

- Som Rusland så effektivt har bevist, så er der ingen mening i at have soldater til parader og en masse mænd og maskiner, hvis de ikke kan integreres til en effektiv styrke på slagmarken, siger Ben Wallace.

Briterne lever mere end op til Natos krav om at bruge to procent af landets bruttonationalprodukt, bnp, på forsvar.

Den nye strategi handler om at bruge pengene klogere og med større fokus på fremtiden.

Der bliver investeret mere i teknologier, så et fremtidsscenarie for eksempel kan være robotkampvogne på slagmarken styret ved hjælp af kunstig intelligens.

Kampvogne, fly og skibe vil fremover kræve færre soldater til at styre dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at arbejdsstyrken bliver mindre, fremgår det af strategien.

Der bliver færre mennesker på slagmarken, men "et meget større hold af specialister til at støtte dem", hedder det.

- Vi investerer nu betydeligt mere i at være foran på teknologier, der viser sig at være afgørende på slagmarken i Ukraine. Såsom kunstig intelligens, kvanteteknologi og robotteknologi, siger Ben Wallace.

Politikere i oppositionen og militæranalytikere er ikke lige så begejstrede for planen som forsvarsministeren. Oppositionen mener, at det er en spareplan i forklædning.

General Richard Barrons, tidligere chef for landets væbnede styrker, kalder strategien for "et sats og en ikke velovervejet risiko", fordi der ifølge ham ikke er afsat nok midler til at komme hurtigt nok i mål med planerne.

- Vi har brug for, at vores fjender lader os være i fred frem til mindst 2030, siger han til Financial Times.

/ritzau/