Ukraine samler beviser for krigsforbrydelser og laver liste over bødler

Det gik voldsomt til i første del af krigen i Ukraine i Butja, en forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv. (Arkivfoto). Foto: Rodrigo Abd/Ritzau Scanpix

Under krigen i Ukraine har russerne begået over 12.000 påståede krigsforbrydelser, siger den ukrainske anklagemyndighed. Der er 600 mistænkte krigsforbrydere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Over tre måneder inde i krigen i Ukraine har den ukrainske anklagemyndighed indsamlet flere end 12.000 beviser for mistænkte russiske krigsforbrydelser.

Og myndighederne har navnene på flere end 600 russere, der mistænkes for at have begået forbrydelserne, skriver Reuters.

De skal være begået siden den 24. februar, da Rusland angreb Ukraine.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er tale om 600 almindelige russiske soldater og officerer. Eller om der også er politikere, ministre og andre på listen.

Men det tyder på, at der er tale om soldater.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at der kommer mere lys over de mistænkte inden længe.

Det er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der kommer med oplysningerne om arbejdet med at registrere krigsforbrydelser og navngive krigsforbrydere.

- I næste uge kommer en særlig udgivelse, der hedder "Bødlernes Bog", sagde han natten til onsdag i en videotale.

- Det er et informationssystem. Her indsamler vi data, som bekræfter krigsforbrydere og kriminelle fra Ruslands hær.

Zelenskyj sagde, at det bliver en central del af et løfte om at stille russiske soldater til regnskab for det, som ukrainske myndigheder siger er drab, voldtægt og plyndringer.

- Det er konkrete kendsgerninger om konkrete personer, sagde præsidenten ifølge Reuters.

- De er skyldige i konkrete, onde forbrydelser mod ukrainere.

Som eksempel nævnte han Butja. Det er en forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv.

Ruslands hær holdt i en periode i begyndelsen af krigen byen besat. Da ukrainerne kom ind i Butja, så de en ødelagt forstad.

Der lå bagbundne civile dødsofre i Butja, da russerne havde trukket sig tilbage. Det så ud til, at de var blevet henrettet. Rusland taler om fabrikerede fotos. Ukraine taler om krigsforbrydelser. (Arkivfoto). Foto: Zohra Bensemra/Reuters

Og der lå lig i gaderne.

Myndighederne siger, at der er beviser for, at mange af de døde blev henrettet.

Det afviser Rusland. De russiske myndigheder har betegnet fotos fra Butja som "fabrikerede".

Rusland fastholder, at under den "specielle militæroperation", som Rusland kalder krigen, går russiske soldater langt for at undgå at ramme civile.

De tager hensyn, lyder det fra Rusland.

Ukraine er ikke ene om at prøve at retsforfølge fjendens soldater.

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at flere end 1000 ukrainske soldater er ført til Rusland, efter at de overgav sig i byen Mariupol.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans administration gør klar til at retsforfølge russere for krigsforbrydelser. Billedet er fra et nyligt besøg i Kharkiv-området. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters

Blandt de 1000 er omkring 100 udenlandske lejesoldater, skriver Tass.

Mariupol ligger i det sydlige Ukraine og kontrolleres nu af Rusland.

På byens stålværk, Azovstal, holdt flere tusinde soldater stand mod russerne i ugevis.

De sidste af dem overgav sig omkring den 20. maj.

Og det er 1000 af dem, der ifølge Tass er ført til Rusland.

Her undersøger myndighederne nu, om de kan retsforfølges.

Tass skriver ikke, hvad de undersøges for.

Ifølge nyhedsbureauet har det ikke været muligt at få yderligere oplysninger fra efterforskerne eller myndighederne.

Det var det ukrainske Azov-regiment, der ledte forsvaret af Azovstal-værket.

Rusland har betegnet regimentet som "en nazi-milits med radikale højreorienterede rødder".

Det menes, at omkring 2000 soldater overgav sig til russerne på stålværket.

Ukraine har forgæves forsøgt at få dem udleveret i forbindelse med en fangeudveksling.

/ritzau/

Lejesoldater og Genevekonventionen

* Rusland siger, at det har overført over 1000 fanger til Rusland, hvor de efterforskes for forbrydelser. Omkring 100 af dem er ifølge Rusland udenlandske lejesoldater.

* Der er tale om soldater, der overgav sig på det store stålværk Azovstal i Mariupol i det sydlige Ukraine.

* Det er ikke klart, hvad de retsforfølges for. Omkring 2000 soldater overgav til russerne på stålværket, og Ukraine har forsøgt at udveksle dem med russiske fanger.

* I henhold til Genevekonventionen om krigens regler har udenlandske lejesoldater ikke samme juridiske status og beskyttelse, som almindelige soldater, der bliver krigsfanger.

Kilde: ICRC (Røde Kors's International Komite).

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu