Ukraines artillerisoldater er i dødelig katten-og-musen-leg med droner

En af de tyskfremstillede Panserhaubits 2000, som ukrainske soldater har sat ind mod russerne. Men ukrainerne har stadig ikke nok ammunition. (Arkivfoto). Foto: Efrem Lukatsky/Ritzau Scanpix

Ukraines artillerienheder har det svært. Russerne bruger flere og flere droner, og det er et stort problem. Masser af droner i luften holder artilleriet i ro.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tyskproducerede haubits triller ud af skoven et sted i Donetsk i det østlige Ukraine. Den har kun et par minutter, inden den må søge tilbage i ly for træerne for at undgå at blive set af russiske droner.

På højdedrag og i dale langs fronten i den over to år lange krig er der et farligt spil i gang.

Ukrainske artillerienheder og russiske droner leger katten-efter-musen.

Artilleriet har en vigtig rolle i at ramme russisk artilleri eller andre russiske mål ved den 1000 kilometer lange frontlinje.

De russiske styrker har optrappet deres angreb og truer industriområder i Donetsk.

Og på grund af manglende vestlige forsyninger i de seneste måneder har ukrainerne haft svært ved at holde russerne stangen.

Nu er der imidlertid ved at komme nye forsyninger, efter at den store hjælpepakke er vedtaget i USA. Men det kan ikke mærkes ved fronten endnu.

Så de ukrainske artillerisoldater har det svært. Ruslands hær prøver med dronerne at finde store vestlige mål som den Panserhaubits 2000, der trillede ud af skoven for hurtigt at sende en granat mod russerne.

Besætningen på haubitsen er fra den 43. Artilleribrigade, som nyhedsbureauet Reuters har besøgt. Besætningen fortæller, at den har store problemer med droner.

- Der var angreb tidligere, men ikke i samme omfang som nu, siger den 27-årige kommandør med kaldenavnet Lyova.

- Nu er det skræmmende.

Han fortæller, at hans enhed er blevet ramt fire gange af Ruslands højteknologiske angrebsdroner, der kaldes Lancet. Besætningen slap stort set uskadt, og det tilskrives køretøjets gode panser.

Russiske overvågningsdroner som Orlan og den mere avancerede Supercam regnes for en særlig plage, siger Andrij Stavnychyi, en artilleriofficer.

- Nogle gange er der meget at lave på en dag. Men så kan vi ikke røre os, for der er hele tiden noget, der flyver i luften, fortæller han.

En soldat forbereder affyring af en granat fra en Panserhaubits 2000. (Arkivfoto). Foto: Efrem Lukatsky/Ritzau Scanpix

Rob Lee, forsker på Foreign Research Institute (FPRI) i Pennsylvania, siger, at droner ofte udgør en større risiko end fjendtlig radar.

Han siger også, at Ukraines svækkede forsvar betyder, at russiske styrker kan "være mere aggressive med deres artilleri".

Den Panserhaubits, som Reuters har besøgt, har en række skjulesteder, som soldaterne har bedt Reuters-journalisten om at tie stille med.

Men det er steder i skovene eller skjul, der er bygget til formålet for at narre dronerne.

Den 31-årige Andrij Stavnychyi siger som andre ukrainske soldater og officerer, at de mangler systemer til elektronisk krigsførelse mod de russiske droner.

Vestlige køretøjer som Panserhaubits 2000 er topprioriterede mål for russerne. Kommandør Lyova siger, at han og besætningen nogle gange har været under pres.

Der var en dag, hvor et af russernes laserstyrede artillerisystemer fandt dem i et skjul. Men køretøjet blev ikke kritisk skadet.

Panserhaubits 2000 fra Ukraines 43. Artilleribrigade affyrer en granat mod russerne. Billedet er fra den 3. maj. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters

- Inden da kunne de i løbet af en dag skyde 50 standardgranater efter os uden at ramme.

Skytterne på de ukrainske artillerikanoner siger, at de mangler 155 millimeter granater. En Panserhaubits 2000 er designet til effektivt at bruge sådan en granat på en afstand af 40 kilometer.

Det betyder, at den kan bruges mod Ruslands selvkørende artilleri, der er placeret langt bag fronten, og som i øjeblikket presser ukrainere.

Soldaterne siger også, at der er problemer med reservedele, men det hele hænger sammen. Selv med masser af ammunition og reservedele vil der stadig være problemer med "fjendens fugle".

- Det hele skal arbejde sammen i et system, elektronisk krigsførelse og overvågning og artilleri, siger Andrij Stavnychyi.

- Så vil vi ramme meget bedre.

/ritzau/Reuters

Hjælp på vej

* Der er våbenhjælp på vej til det ukrainske militær. Men det vides ikke, hvornår det når fronten.

* I april blev USA's kongres efter mange måneders forsinkelse enig om en våbenpakke til Ukraine på 61 milliarder dollar - 426 milliarder kroner.

* Med i pakken er blandt andet antiluftskytssystemer og 155 millimeter ammunition, som det ukrainske artilleri efterspørger.

* Europæiske lande er også i gang med at levere mere ammunition til Ukraine.

Kilder: Reuters, AFP.

/ritzau/

Besætningen på et stort panserkøretøj er kørt ind i skoven for at skjule sig for de russiske droner, der svirrer i luften. Billedet er fra den 4. maj. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Fire ukrainske artillerisoldater, der siden Ruslands invasion den 24. februar 2022 har sendt granater mod russerne. Billedet er taget den 24. februar 2024 på to årsdagen for krigsudbruddet. (Arkivfoto.). Foto: Thomas Peter/Reuters

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu