Ukraines hær glæder sig til at skyde USA's klyngebomber mod russerne

Russiske toppolitikere er oppe i det røde felt efter de amerikanske meldinger om, at USA nu vil forsyne Ukraine med klyngebomber.

Det betyder, at russiske soldater ved fronten i det østlige Ukraine snart kan vente at få de omstridte, amerikanske bomber smidt i hovedet.

Klyngebomber er en masse små bomber. De ligger i en større granat eller måske et missil. Ved sprængningen frigøres de mindre bomber, som spreder sig i et større område, hvor der måske er miner eller skyttegrave med soldater.

Klyngeammunition hører til i den mere brutale ende af våben på slagmarken. Et af de helt store problemer er, at det erfaringsmæssigt ikke er alle små bomber, der eksploderer.

Det giver problemer for civile, når krigen er slut.

- Måske har den sygeligt fantaserende bedstefar simpelthen besluttet at gå af stille og roligt, fremprovokere et atomart Armageddon og tage halvdelen af menneskeheden med, lød det ifølge russiske medier truende fra den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, der nu er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd, da USA gav tilsagn om klyngebomber til Ukraine.

Det var med adresse til USA's aldrende præsident, Joe Biden.

Medvedev har under krigen indtaget en rolle som en af de mere bidske repræsentanter for Kreml. Det er ikke første gang, han har truet med atomkrig.

Sergej Sjojgu, Ruslands forsvarsminister, truer også. Han sagde tirsdag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at Rusland nu også finder klyngebomber frem fra arsenalet.

- Hvis USA forsyner Ukraine med klyngeammunition, tvinges de russiske styrker til at bruge tilsvarende destruktive metoder mod Ukraines hær som gengæld.

- Det bør noteres, at Rusland har klyngeammunition til alle lejligheder. Det er langt mere effektivt end det amerikanske, sagde han.

Russerne har imidlertid allerede været i depotet for at hente klyngebomber. Det skriver AFP, der har været ved fronten og har talt med ukrainske soldater.

Soldaterne ser frem til at få amerikanske klyngebomber, som de mener vil give dem en fordel.

En af soldaterne er kaptajn og hedder Jurij. Han leder de soldater, der opererer en selvkørende M109-haubits, som bombarderer russerne.

Han siger, at russerne bruger klyngebomber.

- Jeg er allerede blevet bombet med klyngeammunition flere gange, siger han.

- Russerne holder sig ikke tilbage. Når der kommer en klyngegranat, mærker man det med det samme. Den åbner sig i luften, og så flyver de små granater rundt. Man ved ikke, hvor man skal søge skjul.

- Lette køretøjer og personel sættes ud af spillet. Det er meget effektivt, siger den 23-årige kaptajn.

En anden officer ved fronten kalder sig "Cuba" og er løjtnant. Han ser også frem til at få klyngebomber.

- For Ukraine er det en god ting, for russerne bruger klyngebomber mod os.

- Vi har brug for tunge våben, kampvogne, artilleri, klyngebomber. Alt, hvad der kan give os fordele på kamppladsen.

De fleste lande i verden har skrevet under på konventionen mod klyngebomber. Det er 123 lande, herunder Danmark.

Hverken USA, Rusland eller Ukraine har skrevet under.

Og det kan godt være, at kaptajn Jurij og løjtnant Cuba ved fronten i Donetsk ikke kender til det. Men Ukraine er ikke en engel, når det gælder klyngebomber.

Human Rights Watch skriver, at både Rusland og Ukraine har brugt klyngebomber mod hinanden under deres langvarige krig i det østlige Ukraine.

Den tog fart i 2014, da Rusland invaderede og annekterede halvøen Krim.

BBC skriver, at begge lande også har brugt klyngevåben mod hinanden, efter at Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022.

/ritzau/