Ukrainske soldater afventer fredstid til at få børn

En ukrainsk kvinde i den fødedygtige alder kunne have fået et par børn i den tid, der er gået, siden russiske tropper gik ind i Ukraine en februarmorgen 2022.

Men sagen er, at meget få kvinder i Ukraine føder børn i disse tider.

Allerede før krigen blev der født få børn, og det er kun blevet værre i de seneste tre år.

Ifølge FN er landets befolkningstal på 43 millioner i 2022 faldet med næsten 19 procent per oktober 2024.

Mange er flygtet ud af landet, andre er dræbt af russerne, men fødselsraten er også lav. Under et barn per kvinde, hvilket gør det til en af de laveste rater i verden.

Ukrainerne tøver med at sætte børn i verden, når der er krig.

Oleksandr er ukrainsk soldat, 36 år og ønsker at blive far. Til en pige. Og til en dreng. Bare ikke lige nu.

Han har været ved fronten siden krigens begyndelse.

Hans ønske om et liv sammen med sin kone og fremtidige børn er en drøm med fjerne udsigter.

- Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg har lyst til, siger han.

Oleksandrs kone er 33 år og bor lige nu i Tjekkiet som flygtning. Kateryna hedder hun. I princippet kunne de godt få et barn, som hun kunne opfostre på egen hånd, mens Oleksandr kæmper for sit land.

Men det er ikke sådan et familieliv, han vil have.

- Jeg vil også gerne opdrage mit barn og ikke bare overlade det til min partner, siger han.

Det ideelle ville være, at de alle kunne leve sammen. I bjergene og omgivet af "en masse katte".

I stedet vil han fryse sin sæd ned. Det er en sikring mod de daglige risici, som han møder ved frontlinjen.

Ny lovgivning sikrer, at det fra i år er gratis. Mange klinikker tilbyder det allerede.

- Hvem ved hvad, der kan ske? siger Oleksandr.

Han peger på risikoen for nedsat fertilitet på grund af kampstress - og risikoen for at blive dræbt. Og hvis det sker, ønsker han, at Kateryna skal blive gravid med hans sæd.

Det er en "forsikring", der er betryggende for ham. Men han har det svært med tanken om, at hun får deres barn uden ham.

For ham er det vigtigste, at hun har muligheden.

Den ukrainske regering håber, at der lurer et "baby boom" på den anden side af krigen, men er bekymret over den lave fødselsrate.

Også civile ukrainere fryser æg og sæd ned med forventningen om, at der kommer et bedre tidspunkt til at stifte familie. Det oplever de på Feskov-klinikken i Kharkiv den nordøstlige del af landet.

Men der er ingen officielle tal på området.

Klinikken er forblevet åben, selv om byen er blevet ramt af flere russiske angreb. Ifølge indehaver Vladyslav Feskov stiger efterspørgslen, hver gang krigen tager en "værre drejning".

Han siger, at de nu har et underjordisk laboratorie, og at det genetiske materiale er opbevaret et "hemmeligt sted".

Daria Tjernysjova, en 23-årig studerende, har for nylig fået frosset sine æg ned. Udsigten til at blive mor i krigstid er "meget skræmmende", siger hun.

Hun har tidligere udskudt nedfrysningen, i håb om at bombardementerne snart ville aftage. Senere måtte hun sande, at "man ikke ved, hvad der vil ske i morgen".

Hun flygtede til Kharkiv fra Lyman nær den russiske grænse i 2022 og står tilbage med traumatiske erindringer om kvinder, der flygtede med små børn, da russerne trak ind i landet.

Hun vil gerne finde en partner, men det kan være svært for en ung kvinde at date.

Både fordi mange unge mænd er i krig, men også fordi de ikke vil risikere at blive rekrutteret til slagmarken, hvis de bliver set offentligt.

- Skal vi bare mødes over Skype, siger hun og tilføjer, at hun måske bliver nødt til at tage til udlandet for at finde en kæreste.

/ritzau/