Upopulære Joe Biden har et halvt år til at vinde vælgerne tilbage

Det var ikke tilfældigt valgt, da Joe Biden sidste uge talte i havnen i Portsmouth i New Hampshire på USA's østkyst.

Havnen har for nylig været igennem en renovation, der gør det lettere for store skibe at lægge til og vende.

Pengene til udvidelsen kom fra staten, og der er flere millioner på vej i år fra den store infrastrukturpakke, USA's præsident i slutningen af sidste år fik stemt igennem.

- Vi fik det gjort, sagde Biden i en hangar på havnen i Portsmouth ifølge mediet NHPR.

Præsidenten pralede samtidig af, at USA i hans øjne er det eneste land i verden, der er kommet styrket ud af enhver krise, det har stået over for - senest coronapandemien og knas med de globale forsyningskæder.

Men samme optimistiske skudsmål er svært at hæfte på Joe Biden for tiden.

Målingerne af amerikanernes tilfredshed med deres præsident gik sidste år i minus, da USA kiksede sin tilbagetrækning fra Afghanistan. Der har de holdt sig lige siden.

Det er et problem for Biden og hans parti, Demokraterne, for om et halvt år er der midtvejsvalg i USA.

Her står de til en dårlig dom fra vælgerne.

Konservative vælgere vender sig blandt andet imod Bidens planer om at bruge flere skattepenge på fælles goder.

På venstrefløjen er der frustration over manglende fremskridt på klima- og velfærdsfronten.

Infrastrukturpakken med de mange milliarder til nye veje og broer er Joe Bidens eneste store politiske sejr i sin tid i Det Hvide Hus, men den gjorde ingen mærkbar forskel for den samlede vurdering af ham.

Så selv om Biden tager på turné - ud over New Hampshire besøgte han sidste uge fire andre stater på tværs af USA - for at fortælle om sine bedrifter, er det ikke sikkert, at han overbeviser særligt mange skeptikere.

Andre bekymringer presser sig på i befolkningen: Den højeste inflation i 40 år. Rekordmange, der indvandrer ulovligt fra Mexico. Coronasmitte og coronaregler. Stigende vold. Og en blussende kultur- og værdikrig om blandt andet race, kønsidentitet og skoler.

Det er godt nok ikke alle problemerne, præsidenten har stor indflydelse på. Men amerikanerne bedømmer ofte deres leder ud fra, hvor godt de føler, at det går - uanset om det er noget, den øverstkommanderende kan tage ære eller skyld for.

Til midtvejsvalget i november er en tredjedel af Senatet og alle medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg.

Senatet er for tiden delt ligeligt mellem Demokraterne og Republikanerne med 50 sæder til hver. Men Bidens vicepræsident, Kamala Harris, har den afgørende stemme ved stemmelighed.

Med et flertal i Repræsentanternes Hus har hans parti derfor magten over begge kamre og nemmere ved at få vedtaget nye love.

Men det kan nemt ændre sig, hvis meningsmålingernes spådomme om dårlige resultater for Demokraterne bliver til virkelighed ved valget.

- Det er det værste politiske klima, jeg har oplevet i mine 30 år som politisk konsulent, siger John Anzalone, der arbejdede for Biden under valgkampen i 2020, til nyhedsbureauet AFP.

Flere demokratiske senatorer på valg er endda begyndt at tage afstand fra Biden, skriver Politico.

Taber Demokraterne et eller begge kamre, forventes næsten al lovgivningsarbejde i Washington D.C. at gå i stå.

Ser man længere frem, er det også fristende at tro, at Biden får svært ved at blive genvalgt efter sådan et nederlag.

Her kan han dog finde trøst i historiebøgerne.

Det er en næsten eviggyldig regel, at præsidentens parti går tilbage ved første midtvejsvalg.

Det skete for eksempel både for Bill Clinton og Barack Obama, de senest demokratiske præsidenter før Biden.

Begge blev som bekendt alligevel genvalgt to år senere.

/ritzau/AFP