USA advarer Israel mod evig krig i Gaza uden en plan for fremtiden

En israelsk soldat bemander maskingeværet på et militærkøretøj i det sydlige Israel nær grænsen til Gaza. Uden en plan for at løse problemerne i Gaza er der ingen udsigt til, at militæret kan trække sig ud af området, lyder det fra USA. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Læg en plan for "dagen efter", lyder det fra USA's udenrigsminister til Israel. Ellers slutter krigen i Gaza ikke. Men Israels regering tænker i andre baner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Krigen i Gazastriben har snart raset i otte måneder, og hvis blodbadet skal stoppe, må Israel lægge en plan for, hvad der skal ske med Gaza.

Hvad Gazas fremtid er.

Ellers slutter krigen ikke.

Sådan lyder analysen fra Antony Blinken, USA's udenrigsminister.

- I manglen af en plan for dagen efter bliver der ingen "dagen efter", siger Blinken ifølge AFP. Han tilføjer, at "vi er nødt til at have en plan hurtigst muligt".

Blinken siger, at det skal være en plan, hvor Israel på lang sigt ikke har kontrol med sikkerheden i Gaza.

- Ellers får vi et oprør, der fortsætter lige så langt, vi kan se ind i fremtiden.

Blinken taler om kaos og lovløshed.

- Der kan komme et tomrum, der bliver udfyldt af Hamas eller noget, hvis det er muligt at forestille sig det, som er værre.

Blinkens udtalelser kom på et pressemøde i onsdags i Moldova, og de har trukket overskrifter i israelske medier.

Times of Israel skriver, at USA har forsøgt at presse på med en model, der gradvist sætter Det Palæstinensiske Selvstyre (PA), som kontrollerer en række selvstyreområder på den israelsk-besatte Vestbred, ind i Gaza.

Det skal ifølge modellen ske i samarbejde med arabiske allierede.

Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, har afvist det amerikanske forslag.

Han sammenligner ifølge israelske medier PA med Hamas og fastholder, at PA aldrig vender tilbage til Gaza.

Israelske soldater i aktion i det sydlige Gaza onsdag den 29. maj. Næsten 650 israelske soldater er meldt dræbt i Gaza under krigen, som begyndte den 7. oktober 2023. Foto: -/Ritzau Scanpix

Gazastriben er - eller snarere var - teknisk set et af de selvstyreområder, der kom ud af Oslo-aftalen mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) i 1993.

Men i 2006 vandt Hamas det palæstinensiske valg i Gaza. Året efter tog bevægelsen kontrollen i området og smed den mere verdslige Fatah-bevægelse ud.

Der har ikke været valg siden.

Netanyahu siger, at Israels mål med krigen er at udslette Hamas. Når det er sket, vil Israel udpege palæstinensere, der ikke har forbindelser til hverken Hamas eller PA, til at styre Gaza.

Arabiske lande kan bistå med at genopbygge det ødelagte område.

Netanyahu påpeger ifølge Times of Israel, at det er spild af tid at bruge kræfter på at lave en plan for "dagen efter", før Hamas er besejret.

For ingen vil overtage Gazastriben, så længe Hamas er operativ.

Store dele af Gazastriben er ødelagt af Israels bomber. Billedet er fra byen Khan Yunis onsdag den 29. maj. Foto: Mohammed Salem/Reuters

Det er imidlertid et tankesæt, som ikke har grobund i alle sikkerhedskredse i Israel.

Avisen skriver, at militæret gentagne gange er vendt tilbage til områder i Gaza, som militæret regnede med var ryddet for Hamas-folk.

Hamas er så vendt tilbage til de ellers ryddede områder, fordi der ikke har været en styrke eller en myndighed til at rykke ind og tage kontrollen.

I Netanyahus regering synes der ikke at være nogen tro på, at krigen er ved at slutte.

Tzachi Hanegbi, den nationale sikkerhedsrådgiver, siger til Israels statslige KAN-radio, at Israel er i en eksistentiel kamp. Israelerne har ikke andet valg end at fortsætte.

- Vi har endnu syv måneders kampe, siger han.

Det er efter Hanegbis opfattelse den tid, det tager at cementere hærens erobringer og sikre, at Hamas ikke har noget militær eller administration at vende tilbage til.

Palæstinensere sidder i deres smadrede hus i Khan Yunis onsdag den 29. maj. Foto: Mohammed Salem/Reuters

/ritzau/

Krigen i Gazastriben

* Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza. Hamas sendte mange raketter mod Israel og trængte ind over grænsen og dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival. Hamas tog omkring 250 gidsler med til Gaza.

* Israel gik kort efter til angreb på Hamas i Gaza og erklærede, at krigen stopper, når Hamas er udslettet.

* I sidste uge af november var der en uges våbenhvile, hvor en del israelske gidsler blev løsladt. En række palæstinensiske fanger blev løsladt fra israelske fængsler. Hamas holder fortsat over 100 gidsler. Det vides ikke, hvor mange af dem der lever.

* Siden krigens begyndelse er omkring 36.200 palæstinensere ifølge Hamas blevet dræbt. Der er ikke overblik over, hvor mange af dem der er Hamas-folk. Israels regering siger, at 642 israelske soldater er dræbt i krigen.

Kilder: Reuters, AFP, gov.il.

/ritzau/

En kvinde forbereder mad for fordrevne palæstinensere, der har søgt ly ved grænsen mellem Gaza og Egypten. Foto: Doaa Rouqa/Reuters
De næsten otte måneders krig har tvunget palæstinensere i Gaza på flugt flere gange. Denne gruppe flygtede onsdag den 29. maj fra Rafah i det sydlige Gaza mod nord. Der bor omkring 2,3 millioner palæstinensere i Gazastriben. Foto: Bashar Taleb/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu