Klosterbyen har fået et bryggeri

Matias Bjørklund har egen etiket-maskine i produktionslokalet på Hjulsporet. Foto: Daniel Brøns

Efter 13 år uden et bryghus i Maribo, er Klosterbyens Mikrobryg begyndt at brygge øl ude på Hjulsporet. Og der bliver tale om helt specielle produkter.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Et ølbryggeri behøver ikke at kræve det helt store i udstyr. Men der skal være et bryggeanlæg, nogle gæringstanke og et tappesystem. Og det er der nu kommet på Hjulsporet 25, hvor 35-årige Matias Bjørklund har indrettet et 42 kvadratmeter med alt, hvad dertil hører. Selv hejseværket i loftet har han opfundet, så man på en nem måde kan flytte rundt på de tunge beholdere.

Men faktisk har han været i gang i et stykke tid, for selv om bryggeriet i sommeren 2019 sendte sine første dråber på markedet, så var det dengang med hjælp fra Juels Bryg, der bryggede øllet i Karleby efter Matias Bjørklunds anvisninger.

Gæringen til forskel

- Juels Bryg færdiggør øllet med karbonering under tryk, inden det kommer på flaske, hvorimod jeg gerne vil bruge den belgiske metode i stedet, der betyder, at den sidste del af karboneringen - altså skabelsen af kulsyren - sker i flasken via en naturlig sekundær gæring. Det giver øllet mere karakter og jeg kan rigtigt godt lide resultatet, siger brygmesteren, der har udviklet de forskellige varianter gennem flere års hobbybrygning i hjemmet.

- Jeg startede jo op for 18 år siden og har siden dengang vel lavet omkring 150 forskellige øl. I dag arbejder jeg kun videre med omkring en tiendedel af dem, siger bryggeren, der har haft god hjælp af familie og venner til at verificere hans egne smagsløg.

- Men typisk er folk rimeligt enige i mine vurderinger af, hvad der smager bedst, siger han med et smil.

Er rigtig mikro

En af de helt store fordele ved at være et mikrobryggeri er, at folk i dag gerne vil have noget unikt, som alle ikke kan få overalt.

- Jeg kan brygge omkring 400 flasker øl ad gangen, og det er jo langt mindre end mange andre, der godt kan kalde sig mikrobryggeri, og alligevel producerer 10.000 flasker ad gangen. Så det koncept har jeg tænkt mig at holde fast i, siger bryggeren, der ikke har tænkt sig at lade succes medføre investering i endnu mere produktionskapacitet.

- Nej, for har man pludselig et stort bryggeri, så går lidt af charmen også af produktet. Kunderne forventer jo, at det er håndholdt med den charme, som der er i det, siger han og fortæller, at selv om en øl hedder det samme, så smager den måske ikke 100 procent ens i hver serie, da bryggeren kan vælge at variere og optimere hele tiden - præcis som en kunsthåndværker kan ændre lidt på sine lerkrus eller tallerkener.

- Det her skal primært være et hobbyprojekt for mig med god hjælp fra mine nærmeste, siger bryggeren, der er glad for, ikke at stå alene om engagementet.

- Det er jo super, når det er en familiehobby og noget, som vi er fælles om, siger Matias Bjørklund, der til daglig arbejder med erhvervsrådgivning i Lollands Bank. Og i den funktion er det ikke dårligt at være iværksætter selv.

- Jeg mærker jo både det med økonomi og planer selv - og så mærker jeg på egen krop de udfordringer, der er med bureaukrati, som mange af mine kunder klager over, siger han.

Lige nu modtages masser af ros fra de to steder, hvor man foreløbig kan få de nu helt hjemmebryggede varianter "Darkest Hour" og "Salvation", som forhandles i Vin og Velsmag i Maribo og Meny i Nakskov. Den fås også hos Marius Mortensen i Nykøbing.

Og variationen i udbuddet bliver nu meget større

- Det tager så typisk en måned at brygge en produktion af lettere øl, mens de tungere øl godt kan tage op til tre måneder, da de kræver mere tid til at modnes i flasken, siger han og forsikrer, at de tunge øl er værd at vente på - og helt sikkert både er gode til eget brug - og til en julegave.