Lolland Kommune skal følge boliglovgivningen

Der trænger til renovering i Sognefogedvænget, men spørgsmålet er, om beboerne tør stemme for at sætte det i gang, hvis de ikke kan komme hjem igen. Foto: Daniel Brøns

Når et ministerium giver sin juridiske vurdering i en sag, så har det langt tungere vægt end kommunens egne juridiske skøn. En jurist i Lejernes Landsorganisation mener derfor, at Lolland Kommune får det svært, hvis den fortsætter sin kamp for, at indføre regler, der medfører, at mange af beboerne i bebyggelsen Sognefogedvænget skal miste deres bolig.

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBYHAVN Chefjurist Anders Svendsen er noget forbløffet. Han har læst de svar, som Ugeavisen Lolland har modtaget fra Lolland Kommune efter afsløringen af, at en beboer i Sognefogedvænget, har fået et klart svar fra Boligministeriet. Et svar, der fastslår, at lejerens ret til at flytte tilbage til sin boligafdeling efter endt ombygning vejer tungere end kommunens ret til at indføre særlige regler, der begrænser socialt svage borgeres rettigheder til at vende tilbage til deres tidligere boligområde.

Anders Svendsen har modtaget både Ugesvisens omtaler, Lolland Kommunes juridiske vurdering og boligministeriets, og han mener - i lighed med en anden ekspert i boligret Jakob Lindberg fra Køge Lejerforening, at kommunens vurdering næppe holder i retten.

- Kommunens svar kan godt give det indtryk, at det her må kommunen gerne - og at det her bare er "business as usual", men nu er der altså sket det nye, at et ministerium har taget stilling til, hvorvidt, genhusningsreglerne for eksisterende beboere i bebyggelsen er i tråd med lovgivningen, og det ser man bort fra i svaret til Ugeavisen, siger chefjuristen.

Udemokratisk proces

Generelt undrer han sig over den proces, der har været i forbindelse med planlægningen af ombygningerne. En proces, som - ifølge bestyrelsen i Sognefogedvænget - har været kørt hen over hovedet på beboerne, idet Lolland Kommune sammen med Sognefogedvængets administrator Boligforeningen Lolland har samarbejdet om et byggeprojekt, der reelt vil resultere i, at de fleste beboere bliver smidt ud efter endt ombygning, mens andre - typisk socialt stærkere beboere - vil blive tilbudt at flytte ind.

Og det er ikke måden, man driver beboerdemokrati på.

- Normalt starter det jo med, at den selvstændige forenings beboere vedtager en plan, som de er enige om, og kommunen først derefter skal blandes ind i sagen. Det er jo sådan beboerdemokratiet skal fungere, så på den måde kan man jo godt forstå, at beboerne i Sognefogedvænget ikke føler sig hørt, siger han.

Også i Køge Lejerforening, der assisterer Sognefogedvængets bestyrelse, er der forundring over Lolland Kommunes svar til Ugeavisen. Foreningens formand Jacob Lindberg siger.

- Det er noget vrøvl, når Lolland Kommune skriver til Ugeavisen, at paragraf 85-1 i lejeloven er opfyldt, og at kommunen derfor er på lovlig grund. Paragraffen handler om, at udlejeren har ret til at opsige en lejeaftale ved en ombygning. Men Sognefogedvænget har jo netop ikke opsagt nogen lejere, og agter ikke at gøre det. Kommunen kan heller ikke opsige lejerne, da kommunen ikke er udlejer, siger foreningsformanden, der mener, at Lolland Kommune er forpligtet til at følge ministeriets nyeste vurdering.

Hvem skal betale

I Sognefogedvænget er frustrationen stor lige nu, og bestyrelsesformand Allan Jørgensen er lige nu også bekymret over, hvem der skal betale for hele forløbet.

- Boligforeningen Lolland har jo - på vores regning - gennemført et projekt med arkitekter, undersøgelser, møder og jeg ved ikke hvad - uden at vi har vidst, at formålet var, at vi skulle smides ud til sidst. Hvem skal nu betale den regning, spørger han og tilføjer, at afdelingen økonomisk også er blevet belastet af, at Boligforeningen Lolland har standset al normal udlejning i bebyggelsen. Kun tidsbegrænsede kontrakter har været givet, og det har medført at mange lejemål har stået tomme, hvilket yderligere har belastet Sognefogedvængets økonomi.

Ny administrator søges

Allan Jørgensens hovedpine er ikke blevet mindre efter, at Boligforeningen Lolland nu har sendt ham et brev, hvori Boligforeningen tilbyder at standse samarbejdet. Det begrundes blandt andet i, at Sognefogedvænget har valgt at søge juridisk hjælp fra Køge Lejerforening - hvilket er i modstrid med direktør Carl Dreyers udtalelser til Ugeavisen i sidste uge, hvor han gav udtryk for, at Sognefogedvænget frit må søge særlig rådgivning ved behov.

Og sådan et behov er der i den grad lige nu, fortæller Allan Jørgensen.

- Lige nu står vi med regninger i massevis for et byggeprojekt, som vi ikke ønsker, og vi har stadig et administrationsselskab, der ikke vil hjælpe os med at indkalde til det næste lovpligtige repræsentantskabsmøde. Midt i det hele skal vi så have holdt en afstemning om det byggeprojekt, som vi ikke har haft indflydelse på. Plus vi skal finde en ny administrator, siger han lidt træt og har svært ved at se, hvordan sagen kan løses enkelt.

- Flertallet i byrådet er åbenbart fuldstændigt ligeglade med lovgivningen og de mennesker, der bor her, så det er svært at se, hvordan vi kommer videre, siger formanden.

Svær juridisk vej

Chefjurist Anders Svendsen er enig i, at sagen synes vanskelig, men mener, at sagen bør løses i god ro og orden.

- Når en kommunal administration er blevet gjort opmærksom på, at den administrerer imod lovens bogstav, så vil det være meget usædvanligt, hvis man ikke ændrer kurs. Ellers ender man nemt i et hav af retssager i stedet for at få renoveret den bygningsmasse, der skal renoveres. For det er parterne jo enige om er målet, siger han og afviser at kommentere på, om han er enig, når formanden for Køge Lejerforening kalder det "Magtfordrejning", hvis kommunen udelukkende vil godkende et renoveringsprojekt i Sognefogedvænget, hvis det er indskrevet, at svageste lejere ikke må flytte tilbage. Og altså nægter at godkende projektet, hvis det er i tråd med Boligministeriets krav til en lovlig renovering og genhusning.

- Jeg ved ikke, hvornår man bør bruge det ord, men det vil undre mig meget, hvis man ikke bliver enige, når det kun er dette punkt, der skiller parterne ad. I sidste ende ender denne type sager jo typisk med huslejestigninger, som afholder nogle fra at søge tilbage, og mange bliver måske glade for det sted, de er genhuset. Så får kommunen alligevel en vis udskiftning. Siden så kan boligforeningen sammen med kommunen jo frit indføre "fleksible udlejningskriterier", når de genhusede beboere er blevet tilbudt at flytte tilbage.