Pisterne er én stor, sjov familie

ØSTER ULSLEV Ligefrem skriger af grin gør man ikke, når man sidder omkring kaffebordet i hos Lene Roed i Øster Ulslev en eftermiddag - og lytter med til replikkerne til første akt af den efterhånden længe ventede revy fra Pisterne.

Men stemningen er utrolig hyggelig, og lige nu handler det også mest om at huske det hele, og så bliver det hele meget sjovere, når energien slippes løs på scenen med de rigtige kostumer, betoninger og renden rundt mellem hinanden, garanterer Jørgen Madsen, der har en vigtig rolle som "Lille Ole" i årets revy - og har været med de fleste af årene.

- Der plejer ikke at gå mange minutter fra vi er startet, til de første sidder og griner med og fortsætter hele aftenen, siger pensionisten, der klart er den i gruppen, der er hurtigst og sjovest i replikken denne aften.

Han tilføjer med en latter:

- I hvert tilfælde har vi stadig til gode at opleve, at folk er gået, inden vi er færdige.

Lang revy

Og det er faktisk noget af en præstation, som gruppen har leveret siden 1984 ved - hvert eneste år - at levere en ny komedie til de faste kunder på Lolland-Falster og Bornholm. Altid et stykke leveret af idekvinden bag projektet Helle Rasmussen, og altid med det samme team til at levere varen i form af tre akter af hver 30 minutter. Og det kan godt være lidt hårdt, fortæller Margit Rasmussen, der er aktiv udenfor sceneområdet.

- Det er især hårdt, hvis der er for lange pauser, for er man først kommet ind i sin rolle, så kører det hele bedst, hvis man kører hele stykket til ende, siger hun og fortæller, at den fasttømrede klike stadig ikke er ældre, end de kan huske deres replikker og levere et nyt stykke år efter år.

- De er ingen tvivl om at sådan en stor opgave er med til at holde os i gang, og det er rigtigt sjovt fra første øvedag til den sidste forestilling, siger Margit Rasmussen, der hvert år især glæder sig til tournéen på Bornholm, hvor holdet typisk lejer et sommerhus en uges tid, hvor de opholder sig mellem forestillingerne, der typisk vises på plejehjem og i pensionistforeninger.

- Det er virkelig en hyggelig uge, og vi kan simpelthen ikke blive uvenner over noget, siger hun begejstret over at være med i en lille klike, der ud over at lave revy naturligvis også fungerer som nyhedscentral for hele omegnen.

- Mange af os bruger ikke facebook, og det er da meget sjovere selv at følge med ved at tale med hinanden og have det sjovt, siger hun.

Og stemningen har ikke ændret sig ret meget siden 1984. En enkelt er desværre faldet fra i gruppen, hvor man ikke taler om alder. Men indimellem er det lykkedes at få nye medlemmer ind også - og det er noget af en præstation, siger Margit Rasmussen, der mener, at man skal vænne sig til den både rå og hjertelige tone. Hun sidder i sofaen - og bliver spurgt ad, hvorfor mændene har sat sig langt væk i spisestuen.

- De vil bare altid være på tværs, siger hun hurtigt og får straks svar på tiltale fra Jørgen Madsen.

- Har I tænkt over, at vi først kom på tværs, da vi lærte jer at kende, griner han muntert og rejser sig for at være med ovre ved kvinderne, hvor der nu er kommet øl og sodavand på bordet.

En tidslomme

Inden Ugeavisen tager afsked, bliver der lige tid til en snak om fremtiden. For hvad skal der blive af en komediegruppe, de har så lidt udskiftning i de medvirkendes rækker?

- Jamen vi vil skam også meget gerne have flere med. Det må du gerne skrive, siger Ole Bent Rasmussen, der ligesom de øvrige mener, at initiativtageren til det hele, manuskriptforfatter Helle Rasmussen er en meget vigtig del af hele konceptet.

- Hun skriver nogle fantastiske helt klassiske dilletant-komedier med udgangspunkt i noget aktuelt, og det er meget unikt, så hvis hun stopper om ti eller 15 år, så tror jeg egentlig, at det er forbi, siger han og oplyser, at Helle pga. jobskifte i familien i dag er flyttet til Orø ved Holbæk, men gladelig kommer de fleste øvedage.

- Vi er jo nærmest familie i dag, så selvfølgelig kan hun ikke undvære det, siger han og anbefaler alle at komme og opleve årets stykke.

- Selv om vi mest spiller på plejehjem og i pensionistforeninger, så sker der ikke noget ved at henvende sig for at høre, om man må kigge med. Det er der som regel plads til, siger han.