Brølene kommer i korte stød, og får de små hår i nakken til at rejse sig. Lyden kommer fra kanten af krattet små hundrede meter borte. Vi går langsomt nærmere og bruger kikkerterne flittigt. Dér står han; kronhjorten. Danmarks største pattedyr. Det lange gevir ligger henad ryggen, når han brøler. Dampen står ud af hans mule, og han vender det hvide ud af øjnene. Brunsten er i fuld gang.
Jægersborg Dyrehave ved København huser en hel del hjortevildt; her er alle de fire danske hjortearter, rådyr, sika, dådyr og krondyr.
Området blev hegnet af en jagtglad konge for mange år siden, og ligger nu som en oase i kanten af storbyen. Stedet besøges af flere millioner mennesker hvert år, og der er gratis adgang døgnet rundt.
Vi besøger altid Dyrehaven i kronvildtets brunsttid, der falder midt i september. Dyrene er vant til mennesker, så det er muligt at komme tilpas nær til at nyde synet af de brølende hjorte, høre deres urtidsagtige brøl, og lugte dem, når vinden er rigtig.
Sådan en brunsthjort lugter ikke, han stinker! For at virke rigtig dejlig over for hinderne, skraber han en lille fordybning ? en brunstgrube -, som han tisser i og oversprøjter med sæd. Derefter ruller han rundt i herlighederne! Da brunstgruben som regel skrabes i et lille vandhul i sur mosejord, er der ikke meget Chanel nr. 5 over duften. Derfor kan man lugte hjortene på en vis afstand.
Hjortene er mest aktive i de mørke timer, men selv midt på dagen, kan man finde brølende hjorte, som det er muligt at få nogle gode fotos af. Her er da også et mylder af naturfotografer, som alle vil have et billede af den største hjort.
Hele området er præget af store, gamle træer. De steder, hvor man ønsker at forynge skoven, er hegnet. Ellers har de små træer ikke en chance for at blive store.
For nogle år siden så vi en far, som parkerede et cirka treårigt barn ved et stort egetræ, mens han sneg sig nærmere på en af de brølende hjorte for at fotografere den med sit lille lommekamera. Heldigt nok for ham, blev han ikke angrebet!
En hjort i brunst er bestemt ikke ufarlig. Når en stor hjort har skaffet sig et harem på op til 20 hinder, kaldes han pladshjort og må hele tiden forsvare sin ejendomsret overfor rivalerne; især unge hjorte uden harem ? de såkaldte bihjorte.
Pladshjorten tager stort set ikke føde til sig under hele brunsten, der varer i flere uger. Han sover heller ikke, og testosteronniveauet er tårnhøjt. Ofte må pladshjorten opgive sit harem på grund af udmattelse, inden brunsten er forbi.
Når hjorten er tilpas ophidset og træt, angriber den alt, der er frækt nok til at nærme sig hinderne. Derfor skal man også vise respekt for de store dyr.
En stor hjort kan veje et par hundrede kilo, og gevirets sprosser (spidser) kan være op til en halv meter lange. Intet menneske kan løbe fra en kronhjort, så hold afstand!
Vi har aldrig haft problemer med hjortene, men derimod haft en masse smukke og spændende oplevelser. Men vi ved også, at man ikke skal gå hen og klø hjortene i panden.
Min lille labradortæve - Shorty ? var som hvalp med i Dyrehaven sammen med den voksne hund, Beauty. Hundene var naturligvis i snor og opførte sig pænt. På et tidspunkt kom en kæmpestor hjort ud mod grusvejen, hvor vi gik. Hjorten standsede på en lille forhøjning få meter borte og brølede udfordrende mod en hjort på den anden side af vejen. For ikke at provokere stod vi helt stille. Begge hundene satte sig pænt og forholdt sig fuldstændig rolige. De har nok ikke været helt trygge ved det store, ildelugtende dyr. Kort efter satte hjorten i trav tværs over grusvejen lige foran os ? og var ved at vælte en kondiløber, der åbenbart havde glemt at se sig for!
Shorty sover ofte på min mave, når jeg sidder og ser fjernsyn. Intet kan vække hende, men er der en udsendelse med brølende kronhjorte, vågner hun omgående. Hun er ikke bange - slet ikke, men oplevelsen må have brændt sig fast i hendes hukommelse. Den eneste anden lyd fra fjernsynet, der kan vække hende er hunde, der gør eller piber.
I Dyrehaven kan man køre i hestevogn ? de såkaldte kapervogne. Det er en flot oplevelse at køre i hestevogn mellem de brølende hjorte.
Dyrehaven er et helt specielt område, som alle burde besøge mindst en gang i deres liv. Ud over alle dyrene er der også det smukke landskab og Eremitage-slottet, som oprindelig er bygget som jagtslot.
Slottet har fået sit navn, fordi en kongen foretrak at spise alene ? en eremitage. Derfor blev der indrettet en elevator, så maden kunne hejses op fra køkkenet.
For et par år siden udgav Jægersborg Dyrehaves skovfoged, Torben Christiansen, en meget smuk bog om Dyrehaven og dens historie. Denne bog, som er fuld af smukke fotos af såvel dyr som slot, kan varmt anbefales.
I oktober kommer dåhjortene i brunst, og de har en helt anden adfærd end kronhjortene. De samler ikke harem, men laver hver deres brunstgrube på tør skovbund forholdsvis tæt ved hinanden. Her står de og grynter, og så kan dåerne ellers gå rundt og udvælge den flotteste fyr.
Var der nogen, der kom til at tænke på strandløver eller unge mænd på diskoteket? Jo mere man studerer dyrene, jo flere træk i den menneskelige adfærd, kan man genkende.
Sikahjortene brøler heller ikke i brunsten; de fløjter! Jo, det gør de faktisk. Det virker ret pudsigt, at dette kompakte dyr fløjter som en fugl. Sikaernes brunsttid falder som regel senere end dåvildtets og kan vare meget længere.
Pak bilen med kamera og andre fornødenheder og tril en tur til Dyrehaven
Men pas på; du risikerer at blive afhængig af de store hjortes rå brøl og ramme lugt.
Ole Eriksen
redaktion@folketidende.dk
