Den rummelige folkeskole fungerer ikke

Foto: Folkeskolen skal være for alle, men Lolland har ikke fundet den rette pædagogik til at magte opgaven. Modelfoto: Nordfoto

Undersøgelse: Hver anden klasselærer i Lolland Kommune er sjældent i stand til at give alle elever den rette undervisning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med virkning fra august 2008 besluttede Lolland Kommune at ændre måden, der gives specialundervisning på. Målet er, at langt flere elever skal have deres undervisning i normalklasserne, i stedet for at blive taget ud til specialundervisning.

Lolland-Falsters Lærerforening har i forsommeren 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærerne og børnehaveklasselederne på kommunens folkeskoler. Formålet var at belyse rummelighedens indvirkning på elevernes undervisningsmiljø samt lærernes arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser i folkeskolen.

Undersøgelsen viser, at rummelighed udgør et af folkeskolens absolut største problemfelter, og at den rummelige og inkluderende skole i Lolland Kommune ikke fungerer i praksis. Antallet af elever med særlige behov er steget, lærerne bruger for mange kræfter på opdragelse og adfærdsregulering, sagsbehandlingstiden i PPR er alt for lang, lærerne føler sig ladt alene, og rummelighed opleves derfor som et besparelsesprojekt. Alt i alt opleves rummeligheden ikke at være til gavn for hverken den inkluderede, klassen eller læreren. Endvidere opleves kravet om rummelighed at sænke kvaliteten i undervisningen.

Hver anden lærer mener, at de sjældent eller aldrig er i stand til at gennemføre en undervisning i klassen, så alle elever får den rette undervisning. Det er der flere årsager til. De væsentligste, som lærerne peger på, er manglende støttetimer (36 pcocent) og, at flere elever burde have et undervisningstilbud udenfor klassen (76 procent).

Lolland Kommunes sektorchef (red.: Bjarne Voigt Hansen) mener imidlertid ikke, at den kan bruges, oplyser Bjørn Rasmussen. Det skyldes, at svarprocenten kun er på 41, da 84 klasselærere og børneklasseledere fra alle klassetrin på 12 af kommunens skoleafdelinger har deltaget i undersøgelsen. Ifølge skolesektoren er der 207 klasser i Lolland Kommunes skolevæsen. Skolesektorchefen mener, at svarprocenten skulle på den anden side af 50, før undersøgelsen kan kaldes valid.

Formand for Lærerforeningen Bjørn Rasmussen:

- Men undersøgelsen viser, at der er ting, Lolland Kommune bliver nødt til at forholde sig til.

- Hvis den nye struktur for det første ikke er til gavn for den, man gør det for, for det andet ikke for resten af klassen og for det tredje heller ikke for lærerne - hvem er det så til gavn for?

- Så er man nødt til at lave strukturen om. Der er mange ting, der er interessante at tage op, uanset om svarprocenten kun er på 41, og vi tager den op, uanset om Lolland Kommune synes, at det er en god idé eller ej.