Klimaet kan tvinge torsken ud af Østersøen

I de kommende årtier vil vi se store ændringer i fiske- og plantelivet i farvandene omkring Danmark. De mest pessimistiske forskere frygter, at torsken er helt forsvundet fra Østersøen i løbet af 30 år.

Årsagen er den globale opvarmning, som ændrer livsbetingelserne, siger seniorforsker Stiig Markager fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

I denne uge har DMU i samarbejde med Nordisk Ministerråd samlet førende forskere fra hele Norden, Tyskland og Storbritannien til workshop i København. Emnet var klimaændringernes virkninger på havmiljøet.
- Mange markante arter er truet af temperaturstigningen, blandt andet ålegræsset i vore indre farvande. Nye forskningsresultater viser, at iltkoncentrationen i vandet falder kritisk, når vandet bliver over 20 grader varmt, og det sker jo efterhånden jævnligt. Det er dødeligt for ålegræsset, som er indikator for god økologisk tilstand, siger Stiig Markager.

Torsken er stærkt truet og presses så at sige både oppefra og nedefra.
- Vandet i Østersøen bliver mere fersk i fremtiden, fordi der kommer mere nedbør. Torskeæg kan kun overleve ved en given saltholdighed, så hvis vandet bliver for fersk, skal de dybere og dybere ned, hvor vandet er salt nok. Samtidig forekommer iltsvind på bunden hurtigere ved højere temperatur. Så den del af Østersøens vand, hvor torsken kan lægge æg, bliver mindre og mindre i fremtiden, siger Stiig Markager.

Da torsken samtidig er udsat for meget intenst fiskeri, går den en svær fremtid i møde. Nogle forskere forudser i modelberegninger, at den er væk om 30 år, mens andre tror, at den overlever i mere begrænset antal.
- Hovedkonklusionen fra vores møde er, at havmiljøet er presset af, at vi tilfører for mange næringsstoffer, at vi overfisker og fisker med bundtrawl, der skader havbunden. Nu kommer så den tredje stressfaktor, som er klimaændringerne, anfører DMU-forskeren.

Ud over at gøre Østersøen mere fersk betyder den voksende nedbør også, at der vaskes flere næringsstoffer ud i havet, og det giver problemer for en række arter. Og da man ikke på kort sigt kan gøre noget ved klimaændringer, er det vigtigt at begrænse de to andre stressfaktorer - næringsstoffer og overfiskeri - mest muligt, understreger Stiig Markager.

Den voksende mængde CO2 i luften bliver til kulsyre, når den kommer ned i vandet. Denne forsuring skader alle de organismer, som er afhængige af kalkskaller og -skeletter, bl.a. muslinger, snegle, rurer og en række orme, og arter som søstjerner vil forsvinde.

Til gengæld vil andre arter komme til, siger Brian Mackenzie, professor med særlige opgaver ved DTU Aqua (tidl. Danmarks Fiskeriundersøgelser).
- De seneste 10-15 år er forekomsten af ansjoser og rødmule steget i Kattegat og Bælthavet, selv om deres nordlige grænse før har været omkring Den Engelske Kanal. Brislingen i Østersøen formerer sig mere i takt med, at det bliver varmere, og det gælder også silden i den nordlige del af Østersøen, siger han.

Brian MacKenzie peger også på, at fiskere i Nordsøen de senere år har fanget adskillige sværdfisk, som ellers har været ret sjælden her.
- Den er begyndt at indvandre på årstidsbasis, når det er varmest. Så hvis temperaturen bliver ved at stige, vil vi formentlig se flere af dem. Jeg ved dog ikke, om sværdfisken bliver så almindelig, at den ligefrem bliver mål for erhvervsfiskeri eller sportsfiskere, siger professoren.

Stiig Markager fra DMU peger på, at stigende vandstand kan få mange vigtige kystnære fugleområder til at forsvinde - fra Ringkøbing Fjord til Stauns Fjord på Samsø og Vejlerne ved Limfjorden.
- Det gik igen fra alle på vores møde, at pålidelige overvågningsdata til at følge det her er en mangelvare. Det er et problem, at man i Danmark har foretaget meget omfattende nedskæringer på overvågning og har skåret 50 procent i de marine områder. Derfor ved vi alt for lidt om, hvordan det går, siger seniorforskeren.
/ritzau/