Nærmest uvirkeligt

Freddy Blak kørte fra Berlin til Rostock dagen efter Murens fald.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skulle bare have været endnu en dag med mange møder for den næsten nyvalgte EU-parlamentariker Freddy Blak - men dagen skulle ende helt anderledes, end han og alle andre havde forudset. For mødet i EUs Retsudvalg var henlagt til Vestberlin - og datoen var 9. november 1989.

- Hen på aftenen fik vi at vide, at der "skete noget" på den østlige side af muren. Så møderne blev indstillet, og vi blev opfordret til at gå tilbage til hotellet. Men vi, det var jeg selv og Lennart B. Nielsen fra SiD i Næstved, gik selvfølgelig hen til muren og så, hvordan østberlinerne kom strømmende ind i Vestberlin. Det var meget overvældende. Senere på natten var vi rundt på et par værtshuse og oplevede på nærmeste hold mødet mellem øst- og vestberlinere, mindes Freddy Blak.

- Det havde jeg ikke regnet med at skulle opleve, dengang jeg stod i lære på Nakskov Skibsværft.

Det stærkeste indtryk hos ham i dag er, at det for mange den aften forekom så uvirkeligt. Ingen kunne forstå det skete, og mange frygtede, hvad der nu ville ske.

- Midt i glæden var der altså også denne uvished, det var nogle meget forskellige følelser, som smeltede sammen den nat, fortæller Freddy Blak. Næste dag, 10. november 1989, besluttede de to danskere at køre hjem via DDR og Rostock-Gedser-færgen.

- Alle kørte ud af DDR, vi kørte ind. Da vi nåede til Rostock var det som, at nattens begivenheder i Berlin ikke helt havde forplantet sig til det øvrige DDR. Der var stadig en intens overvågning og kontrol, men mens vi holdt og ventede, kom der en officer ud og råbte noget til grænsevagterne. Og alle som en smed de, hvad de havde i hænder og gik. Det var noget særpræget at overvære, hvordan så mange års kontrol med ét blev opløst, husker Freddy Blak.

Hjemme igen så han frem til at få fremkaldt de mange film, han havde taget på den historiske nat i Berlin.

- Men der ventede et mindre chok, da jeg opdagede, at filmen havde sat sig fast. Intet var blevet foreviget, siger Freddy Blak.

Det var det til gengæld på den indre film i politikerens egen hukommelse.