Valgplakater har ikke overbevist de unge på Nykøbing Katedralskole. Foto: Lasse Vejleborg
Valgplakater: Hot eller not?
Valgplakaterne har overhovedet ikke
hjulpet mig med at blive afklaret i min
stemme, lyder det fra gymnasieelever.
Lasse VeileborgLasseVeileborgjournalist
OffentliggjortSidst opdateret
Valgplakaternes effekt på unge i Nykøbing
Valgplakater i Nykøbing vækker opmærksomhed, men kun 13% af de unge finder dem hjælpsomme til at vælge en kandidat.
Elever fra Nykøbing Katedralskole mener, at ressourcerne kunne bruges bedre, og foretrækker debatmøder frem for plakater.
Når man bevæger sig gennem Nykøbings gader i disse uger, er der næppe en lygtepæl uden et smilende ansigt og et partilogo. Valgplakaterne hænger tæt, mens kommunalvalget 2025 nærmer sig med hastige skridt.
Men hjælper plakaterne de unge med at beslutte, hvor krydset skal sættes – eller er de bare visuel støj i efterårsvinden? Ifølge en ny undersøgelse af Momentum viser plakaterne sig at have en blandet effekt.
De vækker unges opmærksomhed omkring valget, men de færreste lader sig overbevise om, hvem de skal stemme på. Kun 13 procent af de 17-24 årige svarer, at valgplakater hjælper dem med at vælge en kandidat. På Nykøbing Katedralskole er de fleste enige: Plakaterne rammer forbi.
- Jeg synes, de var meget spændende til at starte med, fordi det er første gang, jeg skal stemme. Men nu føler jeg, de bare er lidt forvirrende og lidt grimme. De har overhovedet ikke hjulpet mig med at blive afklaret med, hvad jeg skulle stemme, siger Mie Ellerød Bjerre
Selv blandt de politisk engagerede er effekten til at overse.
Annonce
- Personligt gør de ikke det største for mig. Jeg ved allerede hvor jeg skal stemme og på hvem. Jeg tror generelt ikke, at de hjælper særligt meget for folk. De fleste synes sikkert bare de er irriterende at kigge på, siger Oliver Kirkby, medlem af Konservativ Ungdom.
Mie Ellerød Bjerre og de andre unge var ikke imponeret over valgplakaterne.
Er valgplakater spild af ressourcer i unges øjne?
Flere af eleverne peger på, at valgplakaternes ressourcer kunne bruges bedre.
- Jeg tænker, der er ret meget ressourcespild, når der bliver plastret til på lygtepælene. Jeg har fået meget mere ud af de debatmøder, der har været, end jeg har fået af at kigge på alle valgplakaterne, siger Johanne Kjeldbjerg
- Jeg får helt klart mere ud af de vælgermøder, vi har haft her på skolen, end at kigge på en valgplakat, tilføjer Chili Marie Kowalczyk Black
Alligevel viser Momentum-undersøgelsen, at plakaterne ikke er uden betydning. Hele 65 procent af de unge siger, at valgplakater minder dem om, at der faktisk er et valg i gang – og 71 procent af de opstillede kommunalpolitikere forventer da også at bruge størstedelen af deres
Tal fra Momentum-undersøgelsen
• 96 % af kommunalvalgskandidaterne bruger valgplakater i deres valgkamp. • 49 % af alle vælgere svarer, at valgplakater øger deres bevidsthed om, at der er valg. • Ca. 66 % af de 17-24-årige mener, at valgplakater er en god hjælp til at få fokus på kommunalvalget. • Ca. 33 % af alle vælgere mener, at valgplakaterne hjælper dem med at få øje på kandidater og partier. • Ca. 10 % af alle vælgere synes, at valgplakater har fået dem til at hælde mere til en bestemt kandidat. • 71 % af kandidaterne angiver, at de forventer at bruge størstedelen af deres valgkampsmidler på valgplakater.
midler på netop plakater.
De 13 procent er også vigtige
Den siddende borgmester Simon Hansen (S) genopstiller til kommunalvalget – men bruger kun omkring 10 procent af sine kampagnemidler på plakater.
- Du gør jo forskellige ting. Én ting er at sætte valgplakater op, det rammer nogle. Noget andet er at deltage i vælgermøder, det rammer nogle andre. En tredje ting er at stå ude på gader og stræder – det rammer også nogen, siger han.
Annonce
Simon Hansen bruger stadig plakater.
Selvom de unge ikke lader sig påvirke, mener han stadig, plakaterne har sin plads i bybilledet.
- Selvom valgplakater ikke virker for de unge, så virker de nok for de andre borgere, som vi også skal nå, siger han.
Plakaterne hænger ved – men mest for traditionens skyld
For borgmesteren handler de om at nå bredt ud – men for de unge vælgere er det mødet, samtalen og debatten, der gør forskellen. Hvor valgplakaterne engang var det mest synlige tegn på demokrati i gadebilledet, tyder meget på, at de for mange unge i dag mest er baggrundsstøj.
Men måske har Simon Hansen alligevel en pointe: Hvis bare 13 procent af de unge bliver påvirket, er det stadig stemmer nok til at gøre en forskel, når stemmeurnerne åbner.