541 anmeldelser og 55 domme: Få sager om psykisk vold ender i dom

Groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med det formål at kontrollere offeret.

Sådan lyder straffelovens definition af psykisk vold, der blev gjort ulovligt 1. april 2019. Det blev ifølge Justitsministeriet gjort for at anerkende psykisk vold som værende lige så alvorligt som fysisk vold.

Antallet af domme for psykisk vold sammenlignet med antallet af anmeldelser er dog ikke overvældende.

I 2023 var der 541 anmeldelser af psykisk vold, men blot 55 domme. Det viser tal fra Rigspolitiet.

- Selv om det har været stigende, siden loven blev indført, så er antallet for domfældelser relativt småt, når man sammenholder det med, at psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold.

Men også når man sammenholder det med andre voldsformer, der er lovgivet om, siger Katrine Amalie Keller, der er seniorkonsulent ved organisationen Lev Uden Vold.

Antallet af sigtelser for psykisk vold var i 2023 på 299, mens der blev rejst 92 tiltaler.

Det er værd at holde for øje, at alle sager, der blev indledt i 2023, ikke nødvendigvis er afsluttet endnu.

Zoomer man ind på Københavns Politi, var der i politikredsen 92 anmeldelser, 60 sigtelser, 18 tiltaler og en enkelt dom i 2023.

Vicestatsadvokat Gyrith Ulrich fra Statsadvokaten i København fortæller, at det er meget anderledes at føre sager om psykisk vold sammenlignet med andre voldssager.

- Som anklager er man nødt til at tænke på en lidt anden måde, end vi gør i voldssager, og kaste et større net ud, fortæller hun.

- Man må afhøre vidner, der ikke nødvendigvis har set den manipulerende adfærd fra den tiltalte, men som også bare har observeret den forurettede, og hvordan den forurettede ændrer adfærd i perioden.

Kort sagt handler det om at tegne et mønster af det kontrolregime, der har været til stede i sagerne, forklarer hun.

En anden udfordring er ifølge vicestatsadvokaten, at ofrene stadig kan være afhængige af deres gerningsmand.

- Vi hører, at de forurettede siger "jamen, jeg elsker ham stadig", og at de er tilbøjelige til at påtage sig skylden for det, der er foregået, siger hun.

En del af årsagen til, at der ikke er flere anmeldelser, der fører til domme, kan ifølge Gyrithe Ulrich være, at der i et ukendt omfang bliver anmeldt sager, hvor der reelt ikke er tale om psykisk vold.

En anden årsag kan være, at der i mange tilfælde også er tale om fysisk vold eller seksuelle overgreb i sagerne om psykisk vold, og at politiet og anklagemyndigheden vælger at fokusere på det i stedet.

- Man risikerer at komme til at afkriminalisere den psykiske vold, siger Gyrithe Ulrich.

At der er så få sager, der kommer igennem retssystemet, gør det ifølge Katrine Amalie Keller vanskeligt at skabe en funktionel retspraksis.

- Så når der er så få sager, der rent faktisk fører til dom, og når det samtidig er så ressourcetungt at efterforske, så kan man frygte, at nogle sager går tabt, siger hun.

Men man bør ikke undervurdere farligheden af psykisk vold, siger Gyrithe Ulrich.

- Man skal være opmærksom på, hvorfor vi har fået bestemmelsen. Noget af det, man ved fra forskningen, er, hvor stor en rolle den psykiske vold spiller, når vi taler om at forhindre partnervold i sidste ende.

Både Gyrithe Ulrich og Katrine Amalie Keller mener, at mere viden på området er centralt for at få flere domme for psykisk vold.

- Der er brug for viden, og det tager bare lang tid, før vi alle bliver klar over det, så det er bare et langt og sejt træk, siger Gyrithe Ulrich.

Men trods det lave antal domme går det i den rigtige retning, mener hun.

- Vi er på rette vej, og jeg tror, at alvoren er gået op for alle.

/ritzau/