75 har søgt om erstatning for fejlagtig straf i fængsler

Mellem 70 og 75 personer har krævet at få kompensation, fordi de i et fængsel eller arresthus fejlagtigt har været anbragt i en strafcelle.

Så mange anmodninger om genoptagelse og erstatning skønner Kriminalforsorgen at have modtaget i sommer.

Det oplyser myndigheden i en mail til Ritzau. Heri understreges det, at der er usikkerhed forbundet med tallet, fordi det ikke har været muligt at lave en målrettet søgning i it-systemerne.

Efterspillet er en konsekvens af, at Højesteret sidste efterår trak en streg i sandet. I en kendelse blev Kriminalforsorgens årelange måde at bruge strafcelle på stemplet som forkert.

Landets øverste domstol behandlede en konkret sag fra Renbæk Fængsel og slog fast, at en indsat havde været udsat for en fejlagtig disciplinærstraf, da han fik 12 dage i strafcelle.

Begrundelsen var, at han havde overtrådt straffeloven ved at optræde truende overfor en betjent.

I et ophidset tonefald havde han spurgt, hvordan betjentens familie havde det, ligesom han var trådt et skridt frem.

Men anklagemyndigheden afgjorde, at der ikke kunne rejses en straffesag, og dermed faldt grundlaget for indespærringen i strafcelle væk - "disciplinærstraffen var et uforskyldt indgreb", skrev Højesteret.

Kriminalforsorgen brugte lang tid på at overveje, hvad der skulle ske mere generelt. Der gik mere end et halvt år, før man kontaktede justitsminister Mattias Tesfaye (S), som i juni orienterede Folketingets retsudvalg.

Skriftligt hed det, at Kriminalforsorgen tager sagen "meget alvorligt". Praksis skal justeres. Fremover skal begrundelserne være anderledes. Ved upassende adfærd og grov sprogbrug skal der også henvises til husordenen.

Desuden annoncerede Kriminalforsorgen en vilje til at rette op på fejltagelser begået mod andre. I opslag i fængsler og på hjemmesiden blev der orienteret om muligheden for at søge om genoptagelse. Fristen blev sat til 7. august. En erstatning kan bestå i afkortning af straffen eller i penge.

Advokat Frederik Blicher Jepsen er dog ikke imponeret over resultatet, altså de 70-75 anmodninger om erstatning.

- Jeg vil mene, det er særdeles lavt og tyder på, at man ikke har været god nok til at få budskabet ud til tidligere indsatte, der har været udsat for den forkerte praksis, siger han.

Kriminalforsorgen har afvist at kontakte hver enkelt. Det skyldes arbejdsbyrden, hvor flere tusinde sager ville skulle gennemgås manuelt, har man forklaret i et notat.

Advokaten mener dog, at myndigheden faktisk har pligt til at forsøge at få fat i alle og give dem muligheden. Det skyldes blandt andet intensiteten af de fejlagtige indgreb.

- De har skullet sidde isoleret 23 timer i døgnet uden meningsfuld menneskelig kontakt i mange dage. Det kan næppe blive mere intensivt, mener advokat Frederik Blicher Jepsen.

/ritzau/