Afgørelsens time: Brandstifter eller terrorist?

Torsdag vil nævninge i Københavns Byret komme med deres vurdering af, hvorvidt fem unge mænd med tilknytning til det venstreekstremistiske miljø er skyldige i terror.

Offentliggjort Sidst opdateret

Men uanset resultatet vil det komme til at fastlægge, hvordan vi definerer terror, mener eksperter.

- Dommen kan få ganske vidtrækkende betydning ved at fastlægge, hvor grænserne for terrorparagraffen går, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

De fem er tiltalt for at have overtrådt straffelovens terrorparagraf ved - på kryds og tværs - at have forsøgt attentater mod den græske ambassade og Politiskolen samt planlægge attentater mod blandt andet politiet, Livgarden, Mærsk og forskellige ministerier.

Men Jørn Vestergaard mener ikke, at det var sådan et tilfælde, man havde i tankerne, da man gennemførte antiterrorlovgivningen i maj 2002.

Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama er enig.

- Da Folketinget stemte for den, tænkte man nok primært 9/11, bombemand på Nørreport, islamistisk terror - ikke den her slags sager. Der er ingen tvivl om, at brandstiftelse er alvorlig og skal straffes, men i forhold til terror ligger vi nok i den lavere ende af alvorligheden af terrorisme.

For at straffes for terror skal man blandt andet have gjort én af tre ting: haft til hensigt at skræmme en befolkning, tvinge offentlige myndigheder til en handling eller ødelægge de samfundsmæssige strukturer.

Og det kan ske ved brandstiftelse, som er anklagen mod de fem mænd.

- Det er muligt, at vi vil se flere af den slags sager i modsætning til, hvis man havde defineret terror mere snævert, siger Jacob Mchangama med en vis bekymring for konsekvenserne.

/ritzau/