Afgørende dom i adoptionssag åbner for bølge af sager

I flere år har Stephanie Clemmensen kæmpet for at få et indblik i sin tvangsbortadopterede søns liv.

Hun har fået afslag på afslag, men torsdag gik Højesteret i rette med by- og landsretten.

Hun skal have fotos af drengen og lov til at se ham på en legeplads - uden interaktion.

Dommen er ikke bare en sejr for Stephanie Clemmensen, men også andre forældre, der har fået bortadopteret børn mod deres vilje.

- Det ændrer fuldstændig ved, hvordan man skal kigge på de her sager, siger hendes advokat, Anders Brøndtved.

På nær to nyligt afgjorte byretssager er der ikke før givet samvær til biologiske forældre efter bortadoption ved tvang.

Men nu forudser advokaten "en bølge af sager" om samvær. Både sager, der har ventet, og sager, som skal genoptages.

I runde tal bortadopteres årligt 40 børn uden forældrenes samtykke.

Ligesom tidligere fastslår Højesteret, at der skal lægges vægt på hensynet til barnets bedste.

Men der skal også tages hensyn til de biologiske forældre, i det omfang det kan ske uden at skade barnets helbred og udvikling, lyder det.

- Det er en kæmpe ændring, siger Anders Brøndtved.

Han forklarer, at man før har afvist at give den biologiske mor billeder, fordi det ikke var det bedste for barnet, da barnet ikke har nogen holdning til det.

Men det kan man godt nu, fordi det ikke er til skade for barnet, fortæller han.

Også seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Anette Faye Jacobsen mener, at dommen vil få stor betydning.

- Den går i rette med den praksis, vi har haft i Danmark, siger hun.

Hun forklarer, at dommen viser, at Danmark ikke har fulgt den retning, som Menneskerettighedsdomstolen har lagt.

- De biologiske forældre har også ret til familieliv. I processen skal man også vurdere, om man kan imødekomme deres ret til familieliv. De kan ikke bare sættes uden for ligningen, som man har gjort i vid udstrækning.

- Så det må man holde op med.

Anette Faye Jacobsen understreger, at dommen ikke er en åben port til, at alle biologiske forældre kan få samvær eller billeder.

Også Caroline Adolphsen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med særlig viden om børneret, vurderer, at dommen grundlæggende ændrer måden, disse sager behandles på.

- Dommen medfører ikke, at der nødvendigvis bliver flere biologiske forældre, der får kontakt til deres bortadopterede børn.

- Derimod er det en konsekvens af dommen, at der skal foretages en mere grundig og omfattende sagsoplysning, og at afgørelsen skal begrundes helt konkret i forhold til barnets og de biologiske forældres forhold, siger hun.

I Stephanie Clemmensens sag skal Familieretten nu fastsætte de nærmere rammer for fotografierne, og at hun kan se drengen på en legeplads.

Anders Brøndtved foreslår, at man kan lade en anden end adoptivforældrene være til stede, når barnet skal være på legepladsen, og at billederne kan være med en neutral baggrund og blive sendt to-fire gange årligt.

Advokaten for adoptivforældrene, Peter Ølholm, har ingen kommentarer til dommen.

Tidligere har han dog fortalt, at de ikke mener, at nogen former for samvær skal på tale.

- Isoleret set kunne man sige, at det er fuldstændig ufarligt, at der kommer en beskrivelse en gang om året med en video eller et billede.

- Men det betyder jo, at de biologiske forældre så ved, hvordan barnet ser ud. Når de ikke kender navnet og ikke kender udseendet, er der 100 procents beskyttelse af barnet, sagde han i juli 2022.

Højesteret beder også Familieretten om igen at se på, om der kan være begrænset samvær mellem Stephanie Clemmensen og barnet.

I den forbindelse skal retten indhente en ny erklæring fra en børnesagkyndig.

Det er anden gang, det sker, for sagen har før været hele vejen gennem systemet, hvor den røg tilbage til Familieretten på grund af manglende oplysninger.

I Højesterets dom konstateres det da også, at sagen har haft en "urimelig lang sagsbehandlingstid".

- Fire et halvt år er ufatteligt lang tid og er en krænkelse af retten til retfærdig rettergang, siger Anders Brøndtved, der overvejer at få det vurderet af Menneskerettighedsdomstolen.

/ritzau/